Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Nye AAU-webinarer for undervisere: Bliv klogere på kunstig intelligens

Lagt online: 13.09.2023

Hvordan virker kunstig intelligens, og er der grund til at frygte den? Hvad kommer teknologien til at betyde for udviklingen af AAU’s uddannelser, undervisning og den måde, dine studerende lærer på? Det er nogle af de spørgsmål, du dette efterår kan få svar på i en række nye webinarer fra Institute for Advanced Study in PBL.

Nyhed

Nye AAU-webinarer for undervisere: Bliv klogere på kunstig intelligens

Lagt online: 13.09.2023

Hvordan virker kunstig intelligens, og er der grund til at frygte den? Hvad kommer teknologien til at betyde for udviklingen af AAU’s uddannelser, undervisning og den måde, dine studerende lærer på? Det er nogle af de spørgsmål, du dette efterår kan få svar på i en række nye webinarer fra Institute for Advanced Study in PBL.

Af Birgitte Egeskov Jensen, IAS PBL. Grafik: Jonas Svenstrup Sterregaard, IAS PBL

Med tekstgenereringsværktøjet ChatGPT er kunstig intelligens for alvor rykket ind i uddannelsesverdenen og blevet allemandseje. Udvikling af den nye teknologi giver mange muligheder – men også udfordringer.

Denne udvikling kan gøre selv den mest garvede underviser usikker, for hvordan skal vi forholde os til denne teknologiske udvikling? I foråret besluttede Det Strategiske Uddannelsesråd på AAU, at der skulle igangsættes kompetenceudvikling inden for området, og på den baggrund har Institute for Advanced Study in PBL (IAS PBL) arrangeret en række webinarer, der kan forberede dig som underviser på at skulle forholde dig til generativ AI.  

Kunstig intelligens i uddannelserne på AAU  

De kommende webinarer er en spændende mulighed for alle på AAU til at dykke ned i generativ AI og dets indvirkning på uddannelse.

- Mange undervisere har udtrykt interesse for at bruge de værktøjer, som kunstig intelligens muliggør. Det behov er vi fra IAS PBL’s side glade for at kunne være med til at understøtte, og vi er taknemmelige for, at så mange fagfolk vil stille deres viden til rådighed for andre, siger professor Thomas Ryberg, der er leder af IAS PBL.

I webinarerne deltager nogle af AAU’s mange faglige eksperter inden for blandt andet kunstig intelligens, læring og uddannelsesforskning til at belyse mulighederne – og udfordringerne – som kunstig intelligens bringer med sig.  

 - Kunstig intelligens åbner døre for nye måder at tænke på uddannelse. Det handler ikke kun om at omfavne teknologien, men også om at forstå, hvordan det kan højne studerendes læring og give dem de færdigheder, de har brug for i en hastigt udviklende verden. Derfor er det vigtigt, at vi får input fra eksperter fra forskellige discipliner, som kan belyse udviklingen fra forskellige sider, uddyber Thomas Ryberg.   

Webinarer og tilmelding  

Lyder webinarerne som noget for dig, så sæt kryds i kalenderen og vær med til at udforske, hvordan generativ AI ændrer vores tilgang til læring og undervisning.

Du kan tilmelde dig webinarerne og få mere information om indhold og oplægsholdere på IAS PBL’s hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål til webinarerne eller AAU’s arbejde med generativ AI i uddannelse, er du velkommen til at kontakte projektleder Birgitte Egeskov Jensen.