Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Ny video om studielivet på AAU ude nu: Livet er fuldt af spørgsmål

Lagt online: 21.12.2022

Aalborg Universitet lancerer ny video om studielivet på AAU målrettet potentielle studerende. Se den her eller i en biograf i det jyske hen over julen – og del den gerne i dit netværk.

Af Anna Diaz Korsaa, AAU Kommunikation

Filmens formål er at møde de unge i deres tvivl, bekymringer og spørgsmål om fremtiden. Italesætte at både de mange spørgsmål og bekymringen for, om de er gode nok eller passer ind er ganske naturlige følelser, som de bestemt ikke står alene med. Og at de ikke behøver at vide en masse på forhånd, men tværtimod har god tid til at finde svar hen ad vejen – i fællesskab med andre.

På Youtube er følgende tekst lagt op sammen med filmen:

På Aalborg Universitet kan du ikke bare læse dig til svarene. Men du kan læse, se, lytte, diskutere, tale, tegne, tænke og eksperimentere dig til nogle af dem. Du bliver inviteret inden for i et fagligt fællesskab, hvor du får flere år til at fordybe dig, suge viden til dig, finde svar på nogle af dine spørgsmål og samtidig bidrage til at udvide den fælles viden. Hvor underviserne ikke altid stiller spørgsmål for at få det rigtige svar, men fordi svarene ikke er kendte - endnu. Og hvor du vil opleve, at det, du får ud af det, afhænger af det, du lægger i det.

Se filmen her:

Aalborg Universitet: Livet er fuldt af spørgsmål

thumbnail

Aalborg Universitet: Livet er fuldt af spørgsmål

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Aalborg Universitet: Livet er fuldt af spørgsmål