Af Simon Svensmark Danneskiold-Samsøe, AAU Kommunikation & Public Affairs
Foto: Claus Bech-Danielsen

I 2018 blev 15 boligområder i Danmark pålagt at gennemføre omfattende fysiske omdannelser med henblik på at forandre deres status som parallelsamfund. BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø ved AAU følger i en tiårig periode udviklingen, og lidt over halvvejs er status, at der er store forskelle på udviklingen i de forskellige områder.

Et af områderne, Tingbjerg ved København, kan man følge i en ny dokumentarfilm, som kan ses på dr.dk fra den 21. maj. I filmen følger man et forsøg på at forandre Tingbjerg ved at give familier udefra mulighed for at købe boliger i området relativt billigt. Selvom forsøget er usædvanligt, giver filmen alligevel et godt indblik i de mekanismer, der er en del af en tvungen forandring, siger Mette Mechlenborg, seniorforsker ved BUILD:

"Dokumentarfilmen Tingbjerg-eksperimentet er en fornem skildring af det, vores følgeforskning også viser: Når alt kommer til alt, så handler parallelsamfundslovgivningen om helt konkrete hverdagserfaringer, om møder mellem mennesker og om de udfordringer, muligheder og håb, de har for deres liv og deres hjem. Filmen viser, at integration går begge veje."

Stor forskel på udviklingen

Et krav til de 15 boligområder er, at andelen af almene boliger skal nedbringes til 40 % inden 2030. Det mål er allerede nået i Mjølnerparken i København, mens andre stadig er i startfasen af egentlige omdannelser.

Tendensen er, at det er nemmere at tiltrække investorer og gennemføre store projekter i områder tæt på store byer som København og Aarhus, mens de mellemstore provinsbyer har sværere ved at komme i mål.

"Parallelsamfundslovgivningen kræver omfattende fysiske forandringer i de udpegede boligområder. I nogle af de omdannelsesområderne sker der omfattende nedrivninger, mens man i f.eks. Tingbjerg har valgt at etablere en socialt blandet bydel ved at opføre nye private boliger mellem de eksisterende boligblokke. På den måde er omdannelsen i gang med at opfylde sin målsætning om at ændre beboersammensætningen,” siger Claus Bech-Danielsen, professor på BUILD, der dog også peger på, at udviklingen har utilsigtede følgevirkninger:

"Vores rapport viser, at der også følger store menneskelige konsekvenser med forandringerne. Mange oplever utryghed, og bekymringer om genhusning, nedrivninger og tvungen fraflytning fylder meget blandt beboerne. Flere fortæller om tab af sociale netværk, øget støj og byggegener samt en oplevelse af mistillid og kaos – særligt blandt de ældre beboere."

Flere områder ude af parallelsamfundslisten

Ved offentliggørelsen af listen over udsatte boligområder i december 2025 var kun fem af de oprindelige 15 områder fortsat på listen. Alle 15 skal dog stadig gennemføre de planlagte omdannelser, og BUILD følger derfor alle frem til undersøgelsens ophør i 2029.

Læs hele midtvejsnotatet her