Den australske fødevaregigant fremstiller bl.a. mælkeproteinet lactoferrin, der bruges i modermælkserstatning til spædbørn.
Teknologien udviklet på Aalborg Universitet
Lyras’ eksporteventyr startede på Aalborg Universitet, hvor CEO Rasmus Mortensen studerede. Her startede han sin forskning i UV-lys som et bæredygtigt alternativ til pasteurisering af flydende fødevarer som fx mælk og juice, og det blev startskuddet til en succesfuld virksomhed i dag.
- Hele produktpaletten hos Lyras udspringer af den forskning, jeg lavede på Aalborg Universitet i forbindelse med mit speciale. Her blev grundstenen lagt til den teknologi, som kan spare millioner af tønder råolie, fordi vi nedsætter energiforbruget dramatisk ved at uskadeliggøre farlige bakterier med UV-lys i stedet for at varme fx mælk op og køle den ned igen. Denne teknologi gør en reel forskel for det globale klima, siger Rasmus Mortensen.
Australsk fødevareproducent ser potentiale i Lyras’ teknologi
Lyras’ teknologi kan bruges på alle typer flydende fødevarer. Men udvælgelsen til produktion af netop lactoferrin ses af virksomheden som en særlig blåstempling, idet fødevaresikkerheden skal være i top, når produktet er til nyfødte.
- Lactoferrin er meget varmefølsomt og taber ca. en tredjedel af sin aktivitet ved at blive varmet op. Derfor er det en stor gevinst, at producenter i stedet for at bruge traditionel pasteurisering, kan anvende vores teknologi, raslysering. Vi har flere andre virksomheder i den del af verden, Asien og Oceanien, som er meget interesserede, forklarer Leif Brandt Iversen, senior sales manager hos Lyras.
Hos Beston Global Food Company i Australien hilser de udsigten til en grønnere teknologi til pasteurisering af flydende fødevarer velkommen. Evnen til at fremstille lactoferrin sikkert uden at være tvunget til at varme det op er helt unik på markedet, og derfor giver Lyras’ teknologi den australske fødevareproducent muligheden for at fremstille mælkeproteinet i sin mest naturlige tilstand med original bioaktivitet og renhed.
- Vi er stolte af at anvende verdens førende teknologi på området til at udvikle næste generation af lactoferrin-produkter. Det er et væsentligt skridt fremad i forhold til de nuværende produkter på markedet, siger Darren Flew, CEO ved Beston Global Food Company.
For yderligere info, kontakt venligst
- Rasmus Mortensen, CEO, Lyras, (+45) 53701549
- Ruben Riksted, marketing manager, Lyras, 20781221