Af Helene Gottschalk, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Freja Hvilsom Andersen og Julie Malene Thomsen, de to specialestuderende bag undersøgelsen.

Det er en 81-årig, der er det typiske offer for bankbudsbedrageri. Hun bliver kontaktet af en såkaldt ”caller”, som udgiver sig for at være fra hendes bank. Han har en masse information om hende; CPR-numre, bankkonti mv, så hun tror, han er den, han udgiver sig for.

Efter telefonsamtalen møder han eller en anden op på hendes adresse, og med sig får han typisk både kontanter og betalingskort. Kortene bliver umiddelbart efter brugt til at hæve kontanter fra en nærliggende hæveautomat, og den 81-årige kvinde opdager muligvis først, at hun er blevet svindlet senere på dagen eller dagen efter.

Kriminalitetsformen ”bankbudsbedrageri” er i kraftig stigning - omkring 200 danskere hver måned bliver ofre for de falske bankbude.

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet afdækker, hvordan bedragerierne foregår og afslører professionelle kriminelle med klare roller.

"Det her er ikke tilfældige forbrydelser begået af desperate individer. Vi ser højt organiserede, profitorienterede netværk med klar rollefordeling og systematiske arbejdsmetoder," forklarer Freja Hvilsom Andersen, der er en af de to specialestuderende bag undersøgelsen.

Undersøgelsen afslører en hierarkisk struktur med fire forskellige roller:

• Eksterne aktører, der leverer stjålne personoplysninger
• Bagmænd, som kontrollerer og administrerer operationerne
• Callere, der ringer og manipulerer ofrene
• Bankbude, som afhenter værdier og hæver kontante

Det typiske bankbud er en 28-årig mand med kriminalitetshistorik og aktivt misbrug, mens bagmændene ofte forbliver i skyggen.

81-årige kvinder er det primære mål

Undersøgelsen viser et klart mønster i offervalget: 90 procent er kvinder med en gennemsnitsalder på 81 år. Hun vil typisk hedde Inge, Else, Ellen, Åse, Herdis, Grete, Gerda eller Ruth.  Det "oplagte offer" er hjemme i dagtimerne, har kontanter i hjemmet og udviser høj grad af tillid til autoriteter.

"Svindlerne køber pakker med personlige oplysninger - såkaldte 'fullz' - og udvælger målrettet deres ofre. De ved præcis, hvem de ringer til, og hvordan de skal manipulere dem," forklarer Julie Malene Thomsen

Alle de involverede i aktionen bliver grundigt oplært i deres funktion, og det involverer blandt andet træning i manipulationsteknikker.

Omfattende økonomiske tab

Undersøgelsen har optrevlet syv kriminelle bankbudsnetværk over hele landet. Alene de syv netværk står for svindel for 5,6 millioner kroner.

Det gennemsnitlige økonomiske tab per offer er 33.756 kroner, mens netværkene i gennemsnit tjener 60.330 kroner per ”arbejdsdag”.

Forskerne advarer om, at det reelle omfang af denne kriminalitetsform kan være langt større, end de officielle tal viser. Mange ældre anmelder nemlig ikke svindlen på grund af skam og selvbebrejdelse.

"Der er en stor skam forbundet med at blive snydt.  Mange ældre vender kritikken indad. Det betyder, at vi ikke kender det fulde omfang af problemet," forklarer Julie Malene Thomsen.

At bankbudsbedragerier påvirker de ældre mennesker negativt, er også noget Ældre Sagen finder problematisk.

”I Ældre Sagen er vi meget bekymrede over, hvad denne type grænseoverskridende kriminalitet gør ved både ofrene og ved tilliden i vores samfund. Groft sagt er bankrøverierne flyttet ind i stuerne, og ofrene bliver udsat for en manipulerende og udspekuleret organiseret kriminalitet. Forbryderne efterlader dem med bekymringen over det økonomiske tab men desværre også med et stort tab af tillid til andre mennesker”, lyder det fra Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældresagens afdeling for samfundsanalyse.

Grundlag for forebyggelse

Undersøgelsen peger på konkrete forebyggelsesmuligheder:

Man kan justere de hævelimits, der i øjeblikket er i bankerne, og man kan lave målrettede oplysningskampagner gennem de rigtige kanaler.

Og så er det vigtigt at undgå såkaldt ”victim blaming”, hvor de ældre føler, det er dem, der har lavet en fejl ved at tro på den person, der har kontaktet dem.

Forskningen er baseret på retsdokumenter fra syv kriminelle netværk samt ekspertinterviews med danske banker og politiets efterretnings- og analyseenheder.