Spring til indhold.

Nyhed

Nordjyske skole­elever dyster med børn fra 70 andre lande i FN-konkurrencen ”Robotics for good”

Lagt online: 07.04.2026

Det er elleve børn fra Sct. Mariæ Skole og Vester Mariendal Skole i Aalborg, der i flere uger har knoklet med at udvikle og kode robotter – og snart vil det vise sig, om resultatet kan give dem en plads i finalen, der finder sted i Genéve til sommer.

Nyhed

Nordjyske skole­elever dyster med børn fra 70 andre lande i FN-konkurrencen ”Robotics for good”

Lagt online: 07.04.2026

Det er elleve børn fra Sct. Mariæ Skole og Vester Mariendal Skole i Aalborg, der i flere uger har knoklet med at udvikle og kode robotter – og snart vil det vise sig, om resultatet kan give dem en plads i finalen, der finder sted i Genéve til sommer.

Af Helene Dahl Gottschalk, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Whiteboardet, der står midt i rummet, er fyldt med tegninger af robotter og formler, der viser, hvordan robotterne skal kodes. Børnene, som er i alderen 11-14 år, samarbejder om at både bygge og kode de robotter, der skal sendes ind til FN-konkurrencen ”Robotics for good”.

Siden starten af januar har de 11 børn fra Sct. Mariæ Skole og Vester Mariendal Skole i Aalborg, hver uge mødt ind på CREATE, Aalborg Universitet.
Her har de fået undervisning i robotprogrammering af tre studerende og to forskere, der alle arbejder med robotter til daglig. De er blevet delt op i et junior og et seniorhold – og beklæder siden da arbejdet intensivt på at blive klar med den robot, de skal sende ind til konkurrencen.

Det er vidunderligt at se den store interesse, børnene har i at lære at kode robotter – og de bliver ved, til de både forstår det og har en robot, der gør det, de vil have den til.

Antonia Krummheuer, lektor Institut for Kultur og Kommunikation

Det er første gang nogensinde, at Danmark stiller med et hold i konkurrencen. Og forskerne bag er meget imponerede over børnenes evner.

”Det er vidunderligt at se den store interesse, børnene har i at lære at kode robotter – og de bliver ved, til de både forstår det og har en robot, der gør det, de vil have den til”, lyder det fra Antonia Lina Krummheuer, der er lektor på Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet, og som til daglig forsker i, hvordan vi mennesker forstår og interagerer med robotter.

En lørdag i hver måned har børnene brugt en hel dag til en såkaldt ”hackathon” – hvor de virkelig har knoklet igennem for at blive færdige med opgaven.

Resultatet blev filmet og sendt ind til konkurrencen og forhåbentlig får de spændte elever og undervisere snart svar på, om de skal med til finalen til sommer.

Læs også