Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

De fysiske rammer i institutioner som vuggestuer, børnehaver og skoler spiller en vigtig rolle i børn og unges trivsel. Det gælder i særlig høj grad for børn og unge med specielle behov, hvor et gennemtænkt design kan være en vigtig nøgle til at blive en del af fællesskabet. Det fortæller ph.d. og arkitekt Sidse Grangaard, som forsker i, hvordan man udvikler inkluderende og socialt bæredygtig arkitektur. 

Tydelige resultater ved plads og fleksibel indretning

Sidse Grangaard er medforfatter på en artikel om et studie af børnehaver og de fysiske rammers betydning for børnenes aktiviteter, velbefindende og inklusion. 

”Resultaterne bekræfter, at plads er en vigtig faktor. God plads bidrager til at mindske konfliktniveauer og har også stor betydning for legens udvikling og børnenes muligheder for at rumme hinanden,” siger hun.

Især for grupper af børn med særlige behov er plads og mulighed for fleksibel indretning afgørende. Børnene i undersøgelsen var enten meget udadvendte og støjende og endte i konflikter, eller - i den anden grøft - meget tilbageholdende og socialt tilbagetrukne. Nogle steder havde pædagogerne mulighed for at opdele børnene i små grupper og benytte mindre, afskærmede områder, hvor børn legede frit. Her oplevede man en tydelig forskel:

”Børnene var mere trygge i de mindre, fleksible rum, hvor de kunne trække sig eller få støtte. Det gjorde det også lettere for andre børn at inkludere dem med særlige behov. Det medførte desuden, at børnene sjældnere kom op at toppes, og de kunne være fordybet i en leg i længere tid end ellers,” forklarer hun.

Sanseindtryk, sociale forhold og individuelle behov 

Også for ældre børn med særlige behov kan arkitektur og design være en afgørende medspiller i at skabe trivsel i institutionelle miljøer. Sidse Grangaard peger på erfaringer fra Stensagerskolen og Sofie Rifbjerg Efterskole, der viser, hvordan målrettede renoveringer med fokus på sanseindtryk, sociale forhold og individuelle behov kan ændre hverdagen markant.

Stensagerskolen, som er en specialskole, har med varme materialer, rolige farver og små tryghedszoner gjort det muligt for eleverne gradvist at bevæge sig ind og ud af fællesskabet. Det har bidraget til færre konflikter og en markant reduktion i magtanvendelser, samtidig med at personalet har fået mere overskud. 

På Sofie Rifbjerg Efterskole er spisesalen blevet indrettet med halvhøje trælamelvægge og bedre akustik, hvilket har gjort måltiderne mere rolige og fået langt flere elever til at spise sammen. Også bevægelsessalen er blevet forvandlet med glaspaneler, dagslys og et hævet kubeområde, så eleverne kan deltage på egne præmisser. 

”Stensager og Sofie Rifbjerg er to gode eksempler på, at det fysiske miljø skal være en aktiv medspiller i inklusion, trivsel og læring. Ikke som en ekstra detalje, men som en integreret del af det pædagogiske arbejde, siger Sidse Grangaard.

Kontakt

• Sidse Grangaard, seniorforsker, arkitekt maa., ph.d., tlf. 23 60 54 78, e-mail sdg@build.aau.dk  
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk