Når systemet møder virkeligheden: En forskers rejse ind i migrationens virkelighed
Nyhed
Lagt online: 19.11.2025
Hvordan sikrer man, at migrationsaftaler tager højde for de mennesker, de påvirker? Det spørgsmål har Ahlam Chemlali arbejdet med i årevis – og for nylig fik hun mulighed for at bringe sin forskning helt ind i hjertet af EU’s politiske maskinrum.
Af Line Nyrup Odgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Dicte Sønnichsen
Ahlam Chemlali har siddet ansigt til ansigt med migranter på flugt, torturoverlevere, smuglere, retsmedicinere og diplomater – alle med hver deres perspektiv på Europas grænseaftaler. Hun har gjort det til sin mission at forstå, hvordan EU’s migrationspolitik mærkes i praksis, langt fra de bonede gulve og politiske dokumenter i Bruxelles. For Ahlam Chemlali er det en stor anerkendelse, at hun – som nyudklækket ph.d. – blev inviteret ind som ekspert i EU’s politiske maskinrum for at præsentere sin kritiske forskning, en chance som sjældent gives til unge forskere.
Ahlam Chemlali’s ph.d.-projekt, der er gennemført i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), fokuserer på EU’s migrationspolitik og dens konsekvenser – både tilsigtede og utilsigtede – for mennesker uden for Europas grænser. Hun arbejder med en etnografisk tilgang, der handler om at komme ud i felten, og møde dem hendes forskning fokuserer på. Hendes primære forskningsfokus er Nordafrika, og hun har blandt andet lavet feltarbejde i Tunesien og Libyen. Her har hun talt med en række forskellige aktører – alle på forskellig vis berørt af grænseaftalerne mellem EU og regionen.
Med en fortid hos menneskerettighedsorganisationen DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur bygger hendes forskning på mange års arbejde med mennesker, der har været udsat for alvorlige traumer, herunder tortur og krig. Mange af dem har hun fulgt over tid, og mødet med disse mennesker har været afgørende for hendes ønske om at dykke dybere ned i de processer, der skaber og opretholder vold.
”Det var netop det, der fik mig til at dykke dybere ned i processerne og den vold, der opstår – for at forstå den og i sidste ende kunne forebygge eller minimere de risici, mennesker udsættes for. Det er nok min grundlæggende drivkraft: at bruge min forskning til noget bedre, til forandring.” forklarer hun.
Ahlam Chemlali´s baggrund
Ahlam Chemlali er postdoc ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Hun har taget en utraditionel vej ind i forskningen med en kandidatgrad i Sundhedsvidenskab fra Københavns Universitet og næsten ti års erfaring i felten fra menneskerettighedsorganisationen DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. I DIGNITY arbejdede hun tæt sammen med læger, antropologer, sociologer, økonomer og andre faggrupper, hvilket har formet hendes forskningsmetode til at være både praksisnær og tværfaglig.
I oktober blev Ahlam Chemlali inviteret til at præsentere sin forskning ved et EU-seminar i Bruxelles, arrangeret af Dansk Institut for Menneskerettigheder og det danske EU-formandskab. Seminaret satte fokus på, hvordan menneskerettigheder i højere grad kan indtænkes i migrations- og grænseaftaler. Flere af disse aftaler har mødt kritik fra menneskerettighedsorganisationer, da de ofte overser alvorlige konsekvenser som vold, overgreb og dødsfald blandt migranter.
”Kritisk forskning betyder ikke, at man afviser aftalerne. Det handler om at fremhæve de punkter, hvor der er behov for justeringer,” forklarer Ahlam Chemlali.
Hun beskriver oplevelsen i Bruxelles som både meningsfuld og motiverende:
"Det er positivt at blive inviteret ind dér, hvor aftalerne faktisk bliver til, og få mulighed for at pege på, hvordan de kan forbedres. At der bliver lyttet, betyder, at forskningen får en reel rolle i praksis – og kan være med til at påvirke fremtidige aftaler og politik."
Ifølge Ahlam Chemlali viser det, at kritisk forskning kan spille en konstruktiv rolle i udviklingen af migrationspolitikken.
EU-seminaret samlede en bred vifte af aktører – fra humanitære organisationer som Dansk Flygtningehjælp og UNHCR til repræsentanter fra Frontex – EU’s grænse- og kystvagtagentur, der har ansvar for at overvåge og koordinere kontrollen af EU’s ydre grænser – samt embedsværket i EU-systemet.
Ahlam Chemlali var den eneste forsker blandt deltagerne og oplevede det som en vigtig mulighed for at bringe et forskningsbaseret perspektiv ind i samtalerne om migrations- og grænseaftaler.
Hun understreger, at præsentationer i politiske og praksisnære fora kræver en anden tilgang end den akademiske. Her handler det ifølge hende om at gøre budskabet håndgribeligt og relevant for dem, der arbejder med politik og praksis. Samtidig med, at man undgår at fremstå fordømmende.
Ifølge migrationsforskeren er det afgørende at samarbejde og pege på, hvordan eksisterende aftaler kan forbedres med afsæt i menneskerettigheder og de menneskelige konsekvenser, de medfører.
”Her er det også vigtigt, at jeg altid holder fast i forskningen og gør det så sagligt og fagligt som muligt, fordi der altid er så mange følelser på spil i sådan nogle emner her,” uddyber hun.
Derudover fremhæver Ahlam Chemlali også vigtigheden af dialog, hvilket blandt andet stod klart efter mødet med Frontex.
“Selvom vi ikke er enige, er det vigtigt at lytte til hinanden og få forskellige perspektiver med.” fortæller forskeren.
Ahlam Chemlali fik positiv feedback på sin præsentation og oplevede stor interesse for at inddrage et forskningsperspektiv i samtalerne – også selvom den peger på kritiske aspekter af EU’s eksternalisering af grænsekontrol, hvor ansvaret for at håndtere migranter i stigende grad flyttes til lande uden for Europa.
Hun fremhæver, at forskningens rolle netop er at belyse risici og nuancer, som ofte overses i den politiske debat, hvor migration hurtigt bliver et politiseret og polariseret emne. Samtidig peger hun på, at det ofte kan blive teknisk og institutionspræget, når EU-aktører diskuterer migrationspolitik, og derfor er det værdifuldt at bringe forskningen ind i rummet.
Flere deltagere viste interesse for at fortsætte dialogen og netværke omkring hendes arbejde – en mulighed, hun ser som afgørende for at bygge bro mellem akademisk viden og den politiske virkelighed, hvor migrationsaftalerne faktisk udformes.
Ahlam Chemlali’s forskning har ikke kun sat spor i akademiske kredse, men er også blevet inddraget i den offentlige debat og omtalt i flere medier. Oplevelsen af at præsentere sin forskning i EU’s politiske centrum har givet hende både anerkendelse og nye kontakter. Som postdoc arbejder hun nu videre med at undersøge grænsevold, og livet i transit i Nordafrika, fortsat med ambitionen om at bringe forskningen ind dér, hvor beslutningerne træffes.
“Som forsker er det afgørende, at ens arbejde ikke kun lever i forskningsartikler, men også når ud til dem, der kan bruge det i praksis og skabe forandring,” fastslår hun.