Nyhed
Når en grøn prik skaber usikkerhed
Lagt online: 02.12.2025
Nyhed
Når en grøn prik skaber usikkerhed
Lagt online: 02.12.2025
Forside
Når en grøn prik skaber usikkerhed
Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Shutterstock
Små grønne prikker afslører, om vennerne er aktive på Snapchat, men hvad betyder det egentlig? For børn og unge er sociale medier ikke bare underholdning og kontakt med venner. Det er også et digitalt landskab fyldt med subtile designtricks, der former deres relationer og deres trivsel.
Unge kender påvirkningen
AAU-lektor Malene Charlotte Larsen forsker i børn og unges forhold til sociale medier. Hun har gennem en række interview med 11-17-årige undersøgt, hvordan de selv oplever at vokse op i en hverdag, hvor sociale medier griber så aktivt ind i deres liv.
”Børn og unge er bevidste om, hvordan platformenes design og forretningsmodeller påvirker deres hverdag. De ved, at algoritmer på TikTok og YouTube styrer deres feed, og at Snap Map både kan være praktisk og skabe uro imellem dem,” siger Malene Charlotte Larsen.
TikTok, YouTube og Snapchat
1. Lokationsangivelser (Snap Map)
Snapchat er meget udbredt blandt børn og unge, og Snap Map-funktionen opleves både som praktisk og problematisk. På den ene side hjælper den med at finde vennerne, men på den anden side kan den skabe følelser af overvågning, eksklusion og problemer i venskaber, fx hvis nogen opdager, at man ikke er, hvor man har sagt, man er.
2. Anbefalingsalgoritmer (TikTok, YouTube)
Børn og unge er bevidste om, at algoritmer former deres feed, og de oplever det generelt positivt, fordi det gør indholdet mere relevant og spændende. Dog mangler de ofte et kritisk blik for, at algoritmerne også er designet til at fastholde brugerne og øge tidsforbruget.
3. Aktiv-status og autogenereret feedback
Funktioner, der viser, om man er online eller i gang med at skrive, opleves som praktiske, men skaber ofte usikkerhed og frustration, fx hvis man venter på svar. Børn og unge tolker ofte signalerne forskelligt, hvilket kan påvirke deres tanker og relationer. Det er ikke de enkelte notifikationer, men den samlede mængde information på tværs af platforme, der kan sætte sig i tankerne hos børn og unge.
Selvom de unge generelt er meget bevidste om algoritmer og digitalt design, mangler de ifølge forskeren ofte redskaber til at håndtere de negative konsekvenser og usikkerheder, der følger med. Og her er det vigtigt, at de voksne engagerer sig aktivt og nysgerrigt i børnenes digitale liv og hjælper dem med at udvikle kritisk teknologiforståelse:
”Voksne er ofte gode til at italesætte alle farerne og det voldsomme indhold på sociale medier. For børn og unge er det ofte det mere subtile, der fylder. En grøn prik eller en ændring i Snapscore, som kan have en betydning for, hvordan de oplever deres relationer. Derfor skal voksne blive bedre til at tale mere nuanceret med unge om sociale medier, hvis samtalen skal være relevant”, siger Malene Charlotte Larsen.
Hun opstiller fire konkrete råd til, hvordan man som fagpersoner kan tale med børn og unge om sociale medier og dermed komme tættere på den måde, de er til stede på dem.
- 1
Få platformene mellem fingrene
Gå på opdagelse, observer og få teknologierne mellem fingrene. På den måde danner du dig et indtryk af de digitale praksisser, som børn og unge har. Det vil givetvis give dig et mere nuanceret indblik i de sociale mediers mange designgreb og åbne op for en dialog med de unge om, hvordan I hver især tolker dem.
- 2
Vær konkret og tal ikke om sociale medier som én ting
Hvis du som fagperson i skole- eller PPR-regi skal indgå i en dialog, er det en god idé at være konkret: Hvad taler vi egentlig om? Det giver ingen mening at tale med børn og unge om sociale medier som én ting, fordi de mange platforme er forskellige og opfylder forskellige behov. Selv inden for den enkelte platform er der stor forskel.
Eksempelvis indeholder Snapchat mange funktioner, og børn og unge oplever både at holde venskaber ved lige og føle sig “stalket” på platformen. - 3
Drag paralleller til egen ungdom med mediebrug
Der er ikke kun fagfolk, som kan lære noget af børn og unges praksis. Børn og unge kan også få et indblik i den teknologiske udvikling ved at høre eksempler på tidligere generationers mediebrug. Hvordan fandt man hinanden i en tid uden mobiltelefoner og lokationsdata? Hvordan vedligeholdt man venskaber uden for det fysiske samvær, når kun familiens fastnettelefon var til rådighed? På samme måde kan du trække paralleller til anbefalingsalgoritmer: Hvordan opdagede du ny musik eller fandt nye interesser? Sådanne paralleller kan hjælpe børn og unge med at forstå muligheder og udfordringer med auto-genereret feedback og algoritmisk indholdssortering.
- 4
"Find fem forretningsmodeller”
Tal med børn og unge om de bagvedliggende, økonomiske interesser i de designgreb, tech-platformene bruger. De interviewede taler fx om Snapchat-streaks, som flere af dem har vedligeholdt i mere end 500 dage (altså har de snappet med en person hver dag i mere end 500 dage). Hvad mon Snapchat får ud en af sådan en funktion, som skaber engagement på platformen? Andre spørgsmål kunne være: Hvorfor ser I sponsorerede opslag mellem jeres venners Instagram-posts? Hvad tjener TikTok på at holde jer scrollende? En interessant leg i klassen kunne være: “Find fem forretningsmodeller” på en konkret platform.
”Ved at følge ovenstående råd kan man som fagperson få mere nuancerede dialoger om trivsel i en tid, hvor det ofte er big tech-platforme, der sætter rammerne. På den måde kan vi få børn og unge til selv at reflektere over, hvordan de kan navigere deres digitale praksisser, så summen af de positive oplevelser overstiger de negative,” siger Malene Charlotte Larsen.
Mere viden
Ovenstående artikel er skrevet på baggrund af Malene Charlotte Larsens artikel "Digital trivsel i mødet med platformenes designgreb", som bringes i temanummer 4 2025 i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift om digitale teknologier i børn og unges hverdagsliv
Analysen baserer sig på foreløbige resultater fra forskningsprojektet SoMeWell (2024–2025) som har til formål at undersøge sammenhængen mellem sociale mediers designgreb og børn og unges trivsel.
SoMeWell er støttet af Nine United-Fond
Kontakt
- Malene Charlotte Larsen, ph.d. og lektor AAU, tlf.: 99 40 72 60, e-mail: malenel@hum.aau.dk
- Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk
