Nyhed
Midlertidig adgang til AAU’s bygninger
Lagt online: 23.04.2020

Nyhed
Midlertidig adgang til AAU’s bygninger
Lagt online: 23.04.2020

Midlertidig adgang til AAU’s bygninger
Nyhed
Lagt online: 23.04.2020
Nyhed
Lagt online: 23.04.2020
Tekst: Trine Kristensen, AAU Kommunikation
Grafik: Søren Emil Søe Degn, AAU Kommunikation
English: Temporary access to AAU buildings. Further information in English on the AAU corona website.
Der går sandsynligvis stadig en rum tid, før du igen kan møde ind på arbejde i AAU’s bygninger. Og måske har du længtes efter nogle arbejdsredskaber, der vil gøre hjemmearbejdet lidt mere bekvemmeligt. Det får du nu mulighed for at hente, når der kortvarigt åbnes op for adgang til AAU’s bygninger.
Aftal afhentning af ting fra kontoret med nærmeste leder
Som ansat skal du aftale med din nærmeste leder, hvilke arbejdsredskaber og andet af universitetets ejendom, du tager med hjem.
Du kan komme ind med dit AAU-card og pinkode på følgende tidspunkter:
Når du kommer for at hente disse ting, skal du ved samme lejlighed sørge for at rydde op på dit skrivebord, så rengøringen kan gøre grundigt rent og desinficere din arbejdsplads.
Alle bygninger er på nuværende tidspunkt grundigt rengjorte, og alle berøringsflader er desinficeret. Alle udvendige kortlæsere og håndtag samt andre kontaktpunkter vil blive rengjort og desinficeret tidligt om morgenen og flere gange om dagen i de tre åbningsdage.
Vi skal stadig holde afstand til hinanden. Ledelsen opfordrer derfor til, at alle ikke dukker op på samme tid mandag morgen eller formiddag, og at man eventuelt kommer tilbage senere, hvis der i forvejen er mange mennesker samlet.
Derudover opfordres alle, der kommer ind i en universitetsbygning, til at vaske hænder som det første, inden de går til deres kontor og igen, inden bygningen forlades. Tag meget gerne håndsprit med til eget brug.
- Det er desuden vigtigt at understrege, at adgangen til universitetets bygninger kun er kortvarig og kun med det formål at afhente personlige ejendele eller arbejdsredskaber. Det er derfor ikke tilladt at opholde sig i bygningerne længere, end det tager at hente de ting, man har brug for, siger rektor Per Michael Johansen.
Forudsætningen for, at man kan komme ind i AAU’s bygninger er selvfølgelig, at man er sund og rask og ikke har været syg eller haft symptomer inden for de seneste to døgn.