Spring til indhold
Forside

Nyhed

Med digital sundhed skaber vi bedre patientforløb

Lagt online: 13.11.2024

Aalborg Universitet sætter en sundhedsmission i gang. Sundheden blandt danskerne skal øges gennem teknologiunderstøttede og sammenhængende patientforløb, målrettet den enkelte patient.

Nyhed

Med digital sundhed skaber vi bedre patientforløb

Lagt online: 13.11.2024

Aalborg Universitet sætter en sundhedsmission i gang. Sundheden blandt danskerne skal øges gennem teknologiunderstøttede og sammenhængende patientforløb, målrettet den enkelte patient.

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Netop nu er de politiske forhandlinger om en reform af det danske sundhedsvæsen igang. Det handler blandt andet om at styrke det nære sundhedsvæsen, og skabe bedre sammenhæng i patientforløb.

Og løsninger, der kan reformere sundhedsvæsenet til gavn for patienterne - det er præcis det, som en ny sundhedsmission, som AAU står bag, skal finde frem til. Det sker under ledelse af professor Michael Skovdal Rathleff fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet (AAU) - sammen med lektor Ninna Meier, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU, professor Niels van Berkel, Institut for Datalogi, AAU, og professor John Rasmussen, Institut for Materialer og Produktion, AAU.

Missionen har som mål at øge sundheden for patienterne gennem teknologiunderstøttede og sammenhæng forløb, målrettet den enkelte patient.

Helt overordnet vil vi øge danskernes sundhed gennem bedre sammenhænge og større individuel tilpasning i patientforløbene på tværs af det nære og det specialiserede sundhedsvæsen

Michael Skovdal Rathleff, professor, Mission Manager

Missionen indebærer et banebrydende samarbejde mellem forskere, patienter, pårørende. virksomheder og sundhedsvæsenet, som skal finde løsninger på bl.a. usammenhængende patientforløb, silotænkning og dårlig kommunikation.  

”Helt overordnet vil vi øge danskernes sundhed gennem bedre sammenhænge og større individuel tilpasning i patientforløbene på tværs af det nære og det specialiserede sundhedsvæsen. For at nå i mål har samfundet brug for, at forskere, aktørerne i sundhedsvæsenet, kommuner, regioner og patienter går sammen i partnerskaber for at finde løsninger. Vi skal understøtte større tryghed og livskvalitet for den enkelte patient og optimere forbruget af sundhedsydelser, sådan at vi f.eks. kan undgå unødvendige undersøgelser og indlæggelser,” siger Michael Skovdal Rathleff.

Her er nogle eksempler på det, missionen skal i mål med:

  • Et teknologiunderstøttet sammenhængende patientforløb, hvor ny AI-teknologi samler patientdata og understøtter sundhedsvæsenets brug af data i et sammenhængende og individuelt tilpasset patientforløb på tværs af det nære og det specialiserede sundhedsvæsen
  • Udvikling af digitale redskaber som støtter patienternes egen mestring af kronisk sygdom
  • Ny teknologi til kliniske praksis, som integrerer erfaringer, data og evidens som understøtter individualiseret behandling af patienter i længerevarende behandlingsforløb.

Data fra brugere af sundhedsvæsenet danner grundlag for missionen

En tværvidenskabelig arbejdsgruppe med repræsentanter for alle fire fakulteter på universitet har, blandt andet på basis af data fra mere end 400 interessenter: borgere, patienter, klinikere og ledere i det danske sundhedsvæsen samt forskere fra alle fakulteter på AAU, identificeret de udfordringer, der skal løses. Og hvilken retning, missionen skal tage for at øge sundheden blandt danskerne.

”Med den viden, har vi et solidt og validt grundlag at begynde missionen med. Nu går vi i gang, og vi rækker ud til alle, der har en aktie i danskernes sundhed, om at være på missionen,” siger Michael Skovdal Rathleff.

Aalborg Universitet arbejder som eneste universitet i Danmark missionsbåret. I 2023 satte universitetet sine første to missioner i gang: Et bæredygtigt dansk energisystem inden 2035 og Øget trivsel blandt børn og unge i Danmark inden 2040.  Det kan du læse mere om her: www.sammenommissioner.aau.dk   

For at nå i mål har samfundet brug for, at forskere, aktørerne i sundhedsvæsenet, kommuner, regioner og patienter går sammen i partnerskaber for at finde løsninger. Vi skal understøtte større tryghed og livskvalitet for den enkelte patient og optimere forbruget af sundhedsydelser, sådan at vi f.eks. kan undgå unødvendige undersøgelser og indlæggelser

Michael Skovdal Rathleff, professor, Mission Manager, Sundhedsmissionen

Relaterede nyheder