Spring til indhold
Forside

Nyhed

Living Labs for diversitet

Lagt online: 14.11.2023

Institut for Datalogi er blevet udvalgt som et ud af 12 universitetsmiljøer inden for STEM til at etablere 'Living Labs' for at understøtte mere diverse forskningsmiljøer.

Nyhed

Living Labs for diversitet

Lagt online: 14.11.2023

Institut for Datalogi er blevet udvalgt som et ud af 12 universitetsmiljøer inden for STEM til at etablere 'Living Labs' for at understøtte mere diverse forskningsmiljøer.

af Trine Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs

Institut for Datalogi vil begynde at kigge på, hvordan de tiltrækker flere kvindelige forskere i fremtiden. Dette sker på baggrund af at instituttet er blevet udvalgt som et ud af 12 universitetsmiljøer indenfor STEM til at implementere et målrettet initiativ til at understøtte mere diverse forskningsmiljøer.

I mange år har forskningsmiljøerne indenfor STEM-fagene haft svært ved at tiltrække og fastholde kvindelige forskere:

- Vi har et stærkt ønske om at ændre vores nuværende proces for rekruttering af videnskabeligt personale på alle niveauer både adjunkt, lektor og fuldprofessorer. I øjeblikket er vi væsentligt ude af balance. Målet er, at vi skal berige vores forskningsmiljøer med en langt større andel af kvindelige forskere. Det gælder fra ph.d.-studerende og postdocs og hele vejen til professorer, siger Peter Axel Nielsen, Institutleder – Institut for Datalogi.

Institut for Datalogi vil fokusere på diversitet i rekrutteringen af videnskabeligt personale ved at arbejde med søgekomiteer og processen for rekrutteringen:

- Vi starter med at arbejde på søgekomiteer og hvordan de kan indarbejde en langt større diversitet i deres søgning efter mulige ansøgere til vores stillinger. Vi kommer til at arbejde systematisk på, hvordan vi kan forbedre arbejdet. Vores mål er at øge antal af kvindelige ansøgere betydeligt over de næste par år, siger Peter Axel Nielsen.

I samarbejde med VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden og det strategiske innovationsbureau IS IT A BIRD etablerer de 12 universitetsmiljøer ’Living Labs’ landet over for at udvikle konkrete strategier til at understøtte diversitet.