Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation. English version here

Seks begivenhedsrige år med både svære strategiske prioriteringer og betydningsfulde resultater. Det er, hvad Lene Espersen kan se tilbage på, når hun ved udgangen af juni måned stopper som bestyrelsesformand for Aalborg Universitet (AAU). Hun har siddet to perioder på posten og kan dermed ikke genudpeges.

- Da jeg trådte til i 2016, havde universitetet været igennem en hård økonomisk periode, så der var et meget stort fokus på, at der skulle være styr på økonomien. Universitetet var kendt som et nordjysk fyrtårn, men vi havde behov for at sætte os lidt tungere på den nationale scene og vise blandt andet erhvervslivet og det politiske system, at vi sagtens kan bokse bold med de gamle universiteter, siger Lene Espersen og fortsætter:

- I dag vil jeg sige, at AAU er et fuldstændigt andet sted. Vi har virkelig godt styr på vores økonomi, og det, der glæder mig allermest, er, at vi har gjort universitetet robust. Vi har lavet nogle kloge omlægninger på uddannelsesområdet. Samtidig har vores satsning på excellent forskning båret frugt, idet vi ligger virkelig højt på flere ranglister, siger Lene Espersen.

Her henviser hun blandt andet til AAU’s gentagne kåring som Europas bedste ingeniøruniversitetet og placeringen som et af verdens bedste i forhold til FN’s verdensmål på uddannelse.

I Lene Espersens øjne har den centrale opgave for bestyrelsen de seneste seks år været både at passe på pengene og samtidig indfri nogle ret høje ambitioner. Hun mener selv, det er lykkedes bestyrelsen at udstikke nogle strategiske rammer for universitetet, som har gjort, at AAU har opnået en lang række resultater.

Ulige fordeling af basisforskningsmidler

Der er dog ét mål, som Lene Espersen ikke når at indfri sin tid på posten. Det drejer sig om opgøret med den ulige fordeling af basisforskningsmidlerne mellem de danske universiteter.  

- Det er en af de kampe, som rektor og jeg har forsøgt at tage med skiftende ministre og ordførere i Folketinget. AAU bliver forfordelt på basisforskningsmidlerne sammen med SDU og CBS. DTU får næsten fire gange så mange penge pr. studerende, som vi gør, forklarer Lene Espersen.

Som led i finanslovsforhandlingerne lykkedes det sidste år AAU at opnå en permanent ekstra årlig bevilling på 25 millioner kroner.

Målet er dog en ændring af den måde, som fordelingsmodellen er skruet sammen på. Det bliver derfor en lobby-opgave, hun giver videre til sin efterfølger, IT-iværksætter og erhvervsmand André Rogaczewski. Han har siddet i AAU’s bestyrelse som eksternt medlem siden 2019 og tiltræder som bestyrelsesformand den 1. juli.

- Det bliver vigtigt at holde gryden i kog – og det skal gøres klogt. På en måde så dem, vi gerne vil i dialog med, ikke bliver trætte af at høre på os. De skal derimod få øjnene op for uretfærdigheden i den nuværende fordeling, hvor universiteterne skal konkurrere på meget forskellige budgetter, tilføjer hun.

Lene Espersen understreger, at hun ikke havde forventet, at politikerne uden videre ville lave fundamentale ændringer i fordelingsmodellen. Den danske uddannelsespolitik bliver typisk skabt med brede flertal, og det tager tid at få ændret forholdene, forklarer hun.

- Jeg tror, det er svært for politikerne at ændre systemet, hvis der ikke samtidig bliver ført ekstra penge ind i det. Uden ekstra midler er de nødt til at tage pengene fra ét universitet og give dem til et andet. Hvis der derimod kommer et løft af midler, så er det lettere for dem at give forholdsmæssigt flere penge til de universiteter, der historisk har fået færre, siger Lene Espersen.

Svære økonomiske vilkår

Bestyrelsen har de seneste seks år været nødt til at træffe nogle svære strategiske valg. I 2011 var det et erklæret politisk mål for SRSF-regeringen, at Danmark skulle være en vidensnation. 25 procent af en ungdomsårgang skulle have en lang videregående uddannelse, og universiteterne åbnede derfor flere nye uddannelser og optog flere studerende. Da Lene Espersen blev bestyrelsesformand på AAU, var meldingen fra Christiansborg anderledes.

- Politikerne begynder her at se, at universiteterne har nogle problemer med dimittendledighed, som tromler sig op og bliver større og større. Så de slår bakgear den anden vej. Efter at have opbygget en masse nye uddannelser, får vi lige pludselig at vide, at vi skal begynde at lukke uddannelser, fortæller Lene Espersen.

På grund af dimensioneringskrav måtte AAU skære markant på antallet af uddannelsespladser. Det fik konsekvenser for økonomien, som samtidig var udfordret af det såkaldte omprioriteringsbidrag, der hvert år pålagde universiteterne at spare to procent af de samlede budgetter.

De sværeste udfordringer, som Lene Espersen har stået over for i sin tid som bestyrelsesformand var, da bestyrelsen i år måtte lukke en lang række uddannelser. Det skete tidligere i år som konsekvens af regeringens udflytningsplan. Men især, da universitetet måtte ud i en større afskedigelsesrunde som konsekvens af besparelser.

Spørgsmålet om timing

- I den forbindelse har vi i bestyrelsen og formandskabet brugt utrolig lang tid på at drøfte sådan noget som timing. Hvordan gør vi det? Og hvordan gør vi det klogest? Vi ved godt, det er den allerværste besked, man kan få, når man føler, man har lagt liv og sjæl i en arbejdsplads, og der pludselig ikke er plads til én længere, siger Lene Espersen.

Som kommentar til uddannelseslukningerne tilføjer hun:

- Vi har gjort det på en måde, så vi faktisk nogle steder er gået hårdere til den rent strategisk, end vi behøvede. Det har vi gjort for, at universitetet til gengæld stadig havde penge til strategiske satsninger på udvalgte områder, som vi gerne ville styrke. Den store fare ville have været at bruge grønthøstermetoden og køre besparelserne ud over alle områder. Så kunne vi risikere at blive en dårlige version af os selv. Derfor brugte vi noget tid på at undersøge, om der var nogle områder, hvor vi i forvejen kunne se, at vi var udfordret. Vi vurderede, at det var bedre at smide håndklædet i ringen dér og opretholde kvaliteten andre steder, tilføjer hun.

Er der noget, du fortryder i din tid som bestyrelsesformand?

- Nej, det vil jeg ikke sige, at der er. Jeg har været lidt ked af, at der har været diskussioner, om hvorvidt vi har været åbne nok omkring vores beslutninger. Så man kan sige, at vi måske kunne have været endnu bedre til at kommunikere mere procesmæssigt om, hvordan vi gør tingene, siger Lene Espersen.

Hun understreger, at det aldrig har været bestyrelsens ønske at træffe beslutninger i skjulte. Nøgleaktører som fx medarbejderrepræsentanter i samarbejdsorganerne er blevet involveret i processerne. Dog har bestyrelsen ikke ønsket, at samtlige medarbejdere skulle involveres i alle mellemregninger.

- En proces med fuldstændig åbenhed ville skabe utrolig meget usikkerhed og nervøsitet – måske også steder, hvor det slet ikke er relevant. Det er der ingen grund til, forklarer hun.

Medarbejderne skal lede missionerne

Da Lene Espersen trådte til som bestyrelsesformand, hed AAU’s strategi Viden for verden. Hun glæder sig over, at universitetet nåede i mål med den og endda bygger videre på den med Viden for verden 2022-2026. Med den nye strategi lægger AAU op til at være et missionsdrevet universitet, der bidrager aktivt til omverdenen og tager del i løsningen af de store samfundsudfordringer.

Hvis AAU skal lykkes med at være et missionsdrevet universitet, mener Lene Espersen, det er vigtigt, at AAU’s ledelse definerer hvilke overordnede missioner, det er relevant, at universitetet byder ind på. Det kunne fx være løsninger i forhold til klimakrisen og hele spørgsmålet om, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens i digitaliseringen af samfundet. Herefter skal det være op til de faglige miljøer selv at byde ind på, hvordan de kan samarbejde om missionerne. I den forbindelse bliver det ledelsens opgave at have fokus på at sikre, at de faglige miljøer finder hinanden på tværs af de videnskabelige hovedområder.

- Vi har lavet et forsøg med tværvidenskabelige forskningsprojekter, hvor vi reserverede en pulje penge, som forskerne kunne få del i ved at gå sammen på tværs. Det har vist, at tværvidenskabelige projekter kan lykkes, men jeg synes ikke, at penge skal være den eneste motivationsfaktor. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at det bliver miljøerne selv, der går sammen og bliver enige om, hvilken vej de vil gå for at løse et konkret problem, siger hun.

PBL på næste niveau

Hun fremhæver fusionen af de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter som en af de strategiske satsninger, hun er særligt stolt af. Det samme gælder beslutningen om, at universitetet i højere grad skal integrere SSH (Social Sciences and Humanities) i STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics) og STEM i SSH. Det giver, ifølge Lene Espersen, PBL-modellen nogle helt nye lag, at studerende får mulighed for at snuse til andre fagligheder end deres egen.

PBL-modellen er i Lene Espersens øjne en af AAU’s allerstørste styrker, og den skal universitetet huske at værne om, mener hun.

- Resten af universitetsverdenen har fundet ud af, at PBL-modellen virker i forhold til at gøre studerende mere 'plug and play' til arbejdsmarkedet. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke bliver selvfede og læner os tilbage. Med vores nye Institute for Advanced Study in PBL (IAS PBL) skal vi blive ved med at udvikle PBL-modellen, så vi altid er mindst ét eller to skridt foran de andre, siger hun.

Det er ikke kun PBL-modellen, som universitetet i Lene Espersens øjne bør fokusere på at pleje og videreudvikle. Det gælder også de forskningsområder, som AAU er førende indenfor, og som placerer AAU højt på diverse ranglister.

- Det er vigtigt, at vi holder fast i vores styrkepositioner samtidig med, at vi får hjulpet flere af vores forskere til at rykke højere op. Tidligere er vi måske blevet afskrevet en smule, fordi vi var ”et af de unge universiteter”. Men noget af det, der betyder noget i universitetsverdenen, det er, hvor man ligger på de her rankings. Det at AAU ligger så højt, det gør, at vi nu bliver taget seriøst. Vi bliver ikke betragtet som et provinsuniversitet. Vi bliver betragtet som et kompetitivt universitet, der ikke er til at komme udenom, siger hun.