Af Helle Brun, AAU Kommunikation

At være anerkendt for problembaseret læring er blevet en central del af Aalborg Universitets kernefortælling. Vi er stolte af ’Aalborg-modellen’, som PBL-metoden på AAU også kaldes. I snart 50 år har studerende på AAU arbejdet projektorienteret og sammen løst problemstillinger fra det virkelige liv. Men det er også en position, der forpligter. Vi har et ansvar for fortsat at styrke og udvikle PBL-modellen til gavn for både studerende, medarbejdere og samfund, forklarer professor og leder af IAS PBL Thomas Ryberg.

For samfundet er en foranderlig størrelse, og det samme er de uddannelsespolitiske visioner og vilkår. Aalborg Universitet står derfor ansigt til ansigt med en række gennemgribende forandringer, der stiller spørgsmål til, hvordan vi anvender, formidler og forsker i problembaseret læring:

Hvordan udvikler vi for eksempel digital understøttet PBL-praksis? Hvad er vigtigt for at understøtte et tværfagligt samarbejde? Og hvad betyder en missionsdrevet tilgang for PBL-modellen? Ved at forske i PBL opnår vi reelle forskningsbaserede svar på disse spørgsmål, forklarer Thomas Ryberg og fortsætter:

- Ellers ved vi simpelthen ikke, hvorfor noget fungerer, og andet ikke gør.

En tendens i tiden, der i særlig grad udfordrer Aalborg Universitets PBL-model, er personaliseret uddannelse, påpeger Thomas Ryberg. Det er en tendens, hvor uddannelse i højere grad er et tag-selv-bord af undervisningsenheder, hvor den studerende sammensætter sin helt egen personlige uddannelses-menu.

Med en mere fleksibel uddannelse kan det blive en udfordring at have projektgrupper på samme vis, som vi kender i dag, men med alle forandringer byder der sig udfordringer og muligheder. Det afgørende er, ifølge Thomas Ryberg, hvordan vi får det tænkt ind i forhold til de værdier og den unikke model, vi har.

Et år efter: Forskningen spirer

Gennem tiden er der blevet forsket i PBL flere steder på Aalborg Universitet, i særdeleshed på ingeniørområdet. Da direktionen i efteråret 2021 gav grønt lys til at samle forskningen under IAS PBL, var målet derfor klart:

- Der var et ønske om at løfte forskningen ved at skabe synergi og samarbejde på tværs af PBL-miljøerne, siger professor og leder Thomas Ryberg.

IAS PBL har nu eksisteret godt et år, og de første forskningsprojekter og tværvidenskabelige samarbejder er ved at tage sine første spæde skridt. Et af dem er ’SSH/STEM’ - et strategisk projekt, der har til formål at skabe mere tværfagligt samarbejde på AAU blandt de studerende. Hos AAU Learning Lab er forskerne også godt i gang. Learning Lab er i dag en del af IAS PBL og har generelt fokus på at udvikle undervisernes pædagogiske kompetencer. Her er man i øjeblikket ved at afdække undervisernes refleksioner over egen undervisning. På den digitale front arbejder Center for Digitalt Understøttet Læring (CDUL), der også er en del af IAS PBL, sammen med forskerne om, hvordan digitale teknologier kan understøtte og styrke AAU-PBL-modellen.

Men etableringen af IAS PBL har ikke kun været en dans på roser, forklarer Thomas Ryberg. Selvom nye projekter blomstrer, så giver instituttets organisering også nogle udfordringer:

At skabe et meningsgivende tilhørsforhold hos forskerne, på trods af at de hører til to forskellige steder, er derfor en udfordring, Thomas Ryberg og instituttets sekretariat fortsat vil have stærk fokus på.