Spring til indhold
Forside

Nyhed

Kurser på mobilen kan bekæmpe sult i Etiopien

Stop sult i Etiopien. Det er udfordringens overskrift for to studerende Fra Aalborg Universitet (AAU). I verdensmålsteltet på årets Folkemøde pitcher de deres anbefaling, der udover stop sult skal forholde sig til to øvrige verdensmål.

Nyhed

Kurser på mobilen kan bekæmpe sult i Etiopien

Stop sult i Etiopien. Det er udfordringens overskrift for to studerende Fra Aalborg Universitet (AAU). I verdensmålsteltet på årets Folkemøde pitcher de deres anbefaling, der udover stop sult skal forholde sig til to øvrige verdensmål.

Af Mona Bjørn

Casen er stillet af Dansk Røde Kors, der i Etiopien fokuserer sin indsats på at bremse den udbredte sult blandt andet ved at øge fattige småbønders tilgængelighed til vand. Det sker blandt andet ved at understøtte landmændenes investeringer i teknologi til regnvandshøst (RWH) gennem mikrofinansiering. Men er der andre måder at gribe problemstillingen an? Det spørgsmål har Dansk Røde Kors i samarbejde med DI stillet en gruppe studerende på tværs af landets universiteter.

Globale problemstillinger motiverer

For Robert Nedergaard Nielsen og hans studiekammerat, der studerer Computerteknologi, er det ikke første gang de i uddannelsessammenhænge tager livtag med en verdensudfordring.

- Jeg bliver meget mere motiveret af at arbejde med virkelige udfordringer frem for teoretiske projekter, siger Robert Nedergaard Nielsen.

I øjeblikket er de to studerende involveret i et projekt i Brasilien, hvor de samarbejder med lokale organisationer om en mobile learning-løsning til fordel for såkaldte skraldere, der lever på, og af, kæmpelossepladser. Målet for projektet er at færdigudvikle en kursusplatform til mobiltelefoner, der skal kunne fungere selv i områder med meget sporadisk mobildækning. Med tilpasninger vil samme mobilkoncept kunne anvendes i Etiopien.

- Landmændene som Røde Kors ønsker at hjælpe har et ekstremt lavt uddannelsesniveau. Vores anbefaling går på at fokusere indsatsen omkring at højne uddannelsesniveauet blandt landmændene gennem mobilkurser forud for udrulningen af mikrofinansieringen. Kort sagt viden før penge, siger Robert Nedergaard Nielsen.

Fremtidens ingeniører skal føle socialt ansvar

På verdensplan er der stor opmærksomhed på at undervisningen af fremtidens ingeniører ikke kun skal understøtte de tekniske kundskaber, men i høj grad løsningen af globale udfordringer. Den problembaserede læringsmodel (PBL), der danner grundlag for undervisningen på AAU understøtter i høj grad arbejdet med verdensmålene. På Aalborg UNESCO Center for problembaseret læring i ingeniørvidenskab og bæredygtighed forskes der i de optimale undervisningsmodeller til ingeniørfagene.

- Fremtidens ingeniører skal ikke kun være stærke rent teknisk. De skal være innovative, kreative og have en bæredygtig indstilling. Når de løser virkelige cases i projektgrupper træner de det at koble bæredygtige og sociale problemstillinger med akademisk viden, siger professor Anette Kolmos, der er tilknyttet Aalborg UNESCO Centre for PBL på Aalborg Universitet.

I et dansk studie offentliggjort i 2015 har Anette Kolmos fulgt en gruppe ingeniørstuderende fra flere tekniske universiteter gennem deres 5-årige uddannelse. Resultaterne viser at dimittender fra AAU rammer arbejdsmarkedet med større bevidsthed om bæredygtighed og socialt ansvar end de øvrige dimittender i undersøgelsen.

Fakta

Mikrofinansiering er en udbredt finasieringsform i mange U-lande. Den omfatter både udlån, opsparing og forsikring. Låntagere kan opnå finansiering af mindre beløb ofte uden at stille sikkerhed. Tilbagebetalingsvilkårene er svære at forstå for låntagerne, der oftest har meget lavet uddannelsesniveau. Det kan resultere i misvedligehold af lånene med store økonomiske og sociale konsekvenser for låntagerne.

Verdensmål

  • Nr. 2: Stop sult
  • Nr. 4: Kvalitetsuddannelse