Kunstig intelligens i voldsom vækst som værktøj for samfundsvidenskab og humaniora. AAU med i front.

Billede: Visualisering af de felter, hvor AI spiller en rolle, baseret på 1,2 millioner videnskabelige artikler fra de sidste 10 år. Kortlægningen er udarbejdet i regi af Algoritmer, Data og Demokrati-projektet på Aalborg Universitet. Det udvikler sig hurtigt, så de er i gang med en opdatering.

Af Lars Raakilde Jespersen, AAU Kommunikation og Public Affairs

Pludselig kan man ikke bare sætte computere til at lave kvantitative optællinger, men også bruge AI til kvalitative og skabende opgaver, som for eksempel at skrive en analyse på baggrund af tusindvis af videnskabelige artikler eller simulere publikum til en ny film, så instruktøren kan interviewe publikum om filmen inden der er færdig. Det er en af de cases, der bliver fortalt om på konferencen ”Generative Methods – AI as collaborator and companion in the social sciences and humanities”, der afholdes på Aalborg Universitets campus i København 6-8 december. Der fremlægges en lang række eksempler på brug af AI, som måske - måske ikke - er en god idé. Det vil den videre forskning vise.

Gode formål, bias og misinformation

Et andet eksempel er forskere, der har gjort det muligt at interviewe for længst afdøde immigranter i USA, ved at lade et AI-system læse deres beretninger i arkivet, så man bagefter kan være i direkte dialog med immigranterne om, hvordan livet var dengang. Spændvidden i at bruge AI inden for samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner er enorm. Byplanlægning og borgerinddragelse, skabelse af kunst, undervisning, analyse af interviews med hundredvis af patienter og analyse og diskussioner af juridiske udfordringer i brugen af AI og hvad fornuftig brug er, når systemerne kan finde på at svare fyldestgørende og omfattende, men uden hold i virkeligheden. Nogle gange lyver de simpelthen. Konferencen har da også et helt spor med flere indlæg om misformation og sætter fokus på bias, at modellerne kan se verden på en skæv måde.

Stærkt felt og tidligt ude

Aalborg Universitet har samlet en lang række førende forskere til konferencen. De kommer primært fra Europa, men har også en af USA's førende på feltet,Ted Underwood, på programmet. ”Det er fra den pænt høje ende”, siger MASSHINEs Scientific Director, Anders Kristian Munk om programmet med bidrag fra 40 institutioner. Han er lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, og selv en af de mange forskere fra AAU, der har præsentationer på konferencen. Der fremlægges 44 ’papers’. Det er Anders Kristian Munk ret godt tilfreds med, ikke mindst i lyset af, at Generative AI med de store sprogmodeller stadig er meget nyt – og det tager tid at gennemføre forskning og få den viden koncentreret til en så omfattende konference, en af de første og største akademiske konferencer om emnet.

Anders Kristian Munk har oplevet stor interesse for AI-konferencen, som da også er fuldt booket op. Han er sikker på, at også mange virksomheder følger med, fordi det giver dem indblik i en udvikling, der går meget stærkt og i flere retninger.

”Mange ser i retning af universitetet for at finde ud af, hvad Generativ AI kommer til at betyde for deres fagområder og de kompetencer, det kræver. Det her er et af de første store konferencer, der samler viden og erfaringer om at bruge AI på den måde”, siger Anders Kristian Munk, der selv blandt andet holder oplæg om læring fra de digitale metoder.

Det er kun et af en del oplæg fra Aalborg Universitet, blandt andet om analyser af uligheder i bysamfund ved brug af satellitdata og AI, om hvordan LLM-modellerne kan bruges til at skabe handlingsorienteret kommunikation om klima tilrettet enkeltpersoner, og hvordan man kan bruge AI på IT-arbejdspladser. Der er også en fundamental debat om Generativ AI er en velsignelse eller bliver banemand for samfundsvidenskab og humaniora. Den styres af Roman Jurowetzki fra Aalborg University Business School.

Brobygger i sociale netværk

Ud over at kunne håndtere store mængder data, analysere og beskrive dem, så kan Generativ AI også skabe hele modelverdener, der kan bruges til reel forskning, for eksempel til byplanlægning. En af hovedtalerne er Petter Törnberg fra Amsterdams Universitet, som arbejder med at skabe en konstruktiv debat og undgå den ofte giftige tone i sociale netværk. Ved at kombinere store sprogmodeller, LLM, med agent-baseret modellering, og bruge data om amerikanske vælgere, har hans team simuleret diskussioner på sociale netværk, hvor ’personer’ debatterer politiske emner. På den måde fandt de frem til en algoritme, der bygger bro mellem mennesker, i stedet for at splitte dem. Det kræver mere forskning, men lover godt for at bruge Generativ AI til at forske i komplekse sociale samspil mellem mange mennesker.

Dette potentiale er vigtigt, påpeger Søren Kristiansen, prodekan ved SSH Fakultetet og formand for MASSHINEs styregruppe. Nogle af de computationelle metoder gør det muligt at undersøge adfærd i sociale netværk på nye måder, herunder også hvordan man kan reducere konflikter og negativ adfærd. Her har humaniora og samfundsvidenskab gode forudsætninger for at bidrage med ny viden med relevans for aktuelle samfundsudfordringer, hvilket konferencen også i sig selv vil illustrere, siger Søren Kristiansen.