Kongen kom forbi og gav bakterier navn

Af Dorte Larsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: KONGEHUSET

Kong Frederik 5. satte i 1761 gang i en hidtil uset kortlægning af den danske flora fra svampe til ukrudt og blomster. En kortlægning, der er kendt under navnet Flora Danica.

265 år senere har Hans Majestæt Kongen nu sat punktum for en ny kortlægning af uhørt omfang: kortlægningen af Danmarks mikrobiologi baseret på mere end 10.000 prøver i projektet Microflora Danica fra marker, skove, søer, kystområder og bymiljøer over hele landet.

”Det er en ære, at H.M. Kongen på denne måde bidrager til dette skelsættende forskningsprojekt ved at navngive en række nyfundne bakterier, som forskerholdet har afdækket. Jeg vil også gerne takke for en god dialog om universitetets rolle,” siger rektor Per Michael Johansen.

Kongelige navne i mikroorganismernes atlas

Punktummet blev sat, da Kongen fredag 8. maj besøgte Aalborg Universitet for at navngive fire nye bakterielle arter.

”Besøget er for os forskere en smuk, symbolsk sammenkobling fra konge til konge mellem Flora Danica og Microflora Danica,” siger Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet og en af projektets ledere.

Han understreger, at bakterierne, som nu har fået navnene Graastenia ingridihorti, Gribskovia venatica og Querciregia multidomus af Kongen, ikke er valgt tilfældigt:

”Netop disse tre bakterier har vi først identificeret i områder tæt på Kongehusets residenser, nemlig i slotshaven ved Gråsten Slot, i Gribskov og ved Kongeegen ved Jægerspris Nordskov,” uddyber han.

Kongens besøg har også sat et royalt aftryk i det omfattende atlas med navngivningen af en fjerde bakterie: Bakterien Margrethea Danica, der er opkaldt efter H.M. Dronning Margrethe.

Første danmarkskort over jordens usynlige liv

Prøverne i Microflora Danica er indsamlet over seks år og analyseret med avanceret DNA-teknologi. Resultatet er et usædvanligt detaljeret kort over Danmarks mikrobielle mangfoldighed.

"I første omgang har det helt enkelt handlet om at finde ud af, hvordan det mikroskopiske landskab og liv ser ud. Det har været en enorm opgave og helt fantastisk at være med til at fylde de blanke steder på kortet ud. Jeg betragter os som opdagelsesrejsende i mikrobernes verden,” forklarer Mads Albertsen.

Næste skridt er at undersøge de enkelte mikroorganismers egenskaber og rolle i økosystemerne – og vurdere, om den nye viden bør ændre, hvad vi gør i praksis.

”Vi har for eksempel fået en helt ny indsigt i de bakterier, som deltager i omsætningen af kvælstof og dannelse af drivhusgasser. Det kan få stor betydning for arealomlægning, naturgenopretningsprojekter og måden, vi benytter produktionsjord på," vurderer Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet og den anden af projektets ledere.

Navngivning af bakterierne

Et bakterielt navn består af et slægtsnavn og et artsnavn. De tre bakterier, som H.M. Kongen har navngivet, er nye arter, men også de første medlemmer af deres slægt. Derfor indgår både "slægten" og "arten" i det videnskabelige navn. Navnene er opkaldt efter findestedet nær en af Kongehusets residenser.