Spring til indhold
Forside

Nyhed

Kabelekspert, mediekilde og bonderøv med en professortitel

Lagt online: 02.04.2025

Når vi ved det, skal vi naturligvis også sige det. Det er ifølge professor Claus Leth Bak fra AAU Energy den simple årsag til, at han gennem det seneste år er blevet en meget citeret kilde i de danske medier på et område, hvor mange ellers går med listesko.

Nyhed

Kabelekspert, mediekilde og bonderøv med en professortitel

Lagt online: 02.04.2025

Når vi ved det, skal vi naturligvis også sige det. Det er ifølge professor Claus Leth Bak fra AAU Energy den simple årsag til, at han gennem det seneste år er blevet en meget citeret kilde i de danske medier på et område, hvor mange ellers går med listesko.

Af David Graff, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Privatfoto

Sabotage og sikkerhed omkring de undersøiske kabler er et emne, som fylder stadigt mere i de danske medier. Det mærker Claus Leth Bak, som er kabelekspert og professor ved AAU Energy. På kort tid er han blevet en meget citeret kilde i de danske medier, og han ser det som sin forpligtelse at dele sin viden om de undersøiske kabler, der er en livsnerve for det danske energisystem.

”Hvem end de banditter er, som udøver sabotagen, så har de også folk, der ved, hvad jeg ved. Det er ikke så kompliceret. Søkortene med kablernes placering er jo alle sammen offentligt tilgængelige. Så det er ikke hemmeligheder, jeg fortæller – jeg får det nok bare sagt på en måde, så folk kan forstå det,” siger Claus Leth Bak.

Taler i billeder

Det er der mange eksempler på. Som da han til en avis forklarede, at kablerne, der er spulet en til to meter ned i havbunden, ”knækker som gulerødder”, hvis ankret fra et 100.000 tons tankskib får fat i dem.

Eller da han i TV-Avisen fik sagt, at ”et kabel har altså to ender” – underforstået, at et kabelbrud har konsekvenser ikke bare et, men to steder. Det er dermed altid mere end ét lands problem, hvilket kræver, at man samarbejder.

”Jeg har faktisk svært ved at forstå forskere, der putter med deres viden. For mig at se har vi både en forpligtelse til at komme ud med sproget og til at forske i noget, som kan tilbyde samfundene omkring os konkret værdi,” siger han.

 Ønsket om at bidrage med noget konkret har været en drivkraft for Claus Leth Bak, lige fra han som barn drømte om at blive landmand. Og da han i 1994 var færdiguddannet som civilingeniør i stærkstrøm, var forskervejen heller ikke førstevalget.

”Jeg skulle ud for at bruge min uddannelse til noget, så jeg var ansat seks år ved Nordjyllandsværket, som jeg var med til at bygge op,” forklarer han.

Viden skal gøre nytte

På et tidspunkt fik Claus Leth Baks tidligere professor dog lokket ham tilbage til universitetet. I dag er han, med egne ord, ”en bonderøv, der har fået en professortitel”. Han er stadig optaget af, at hans viden skal bruges til noget. Det mærkes tydeligt, da han leverer sit sidste budskab:

”I forhold til den grønne omstilling kan det synes et stort skridt i den forkerte retning ikke at lukke de konventionelle kraftværker som planlagt. Imidlertid er det forsyningssikkerhedsmæssigt sund fornuft at bevare disse som et nødberedskab indtil truslen mod Danmarks kritiske energi-infrastruktur normaliseres,” lyder det.

Hvis kablerne til vores nabolande saboteres, bliver elforsyningens pålidelighed truet, specielt fordi det tager op mod et år at reparere et højspændings-søkabel.

”Elsystemet vil i dag faktisk med stor sandsynlighed kollapse, hvis bare to af de store strømkabler på havbunden ødelægges samtidig. Vi er sårbare, når vi ikke har en backup-kilde,” siger Claus Leth Bak.

Relaterede nyheder