Spring til indhold
Forside

Interesse for naturfag styrkes

Nyhed

Elevers interesse for naturfag styrkes ved at arbejde med projekter fra virkeligheden

Lagt online: 20.09.2022

Læringsmodellen LEAPS, der har til formål at skabe meningsfuld undervisning for elever i grundskolen gennem en tværfaglig og projektbaseret tilgang, viser positive resultater, når det kommer til at styrke elevernes interesse både for naturfag specifikt og for skolen generelt. Det fremgår af en rapport fra forskere på Aalborg Universitet (AAU), som har undersøgt elevperspektivet ved LEAPS-modellen, som ti skoler i Danmark nu anvender.

Projektbaseret læring, hvor elever i grundskolen samarbejder om problemløsning i virkelige projekter, har gode potentialer for at støtte og styrke elevernes interesse for både naturfagsområdet og skolen generelt. Det viser en rapport fra Institut for Kultur og Læring på AAU, hvor forskere har undersøgt elevperspektivet på undervisning baseret på LEAPS-principper (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science) siden 2018.

- I vores undersøgelse har vi haft fokus på elevernes oplevelse af undervisning efter LEAPS-principperne, og vi kan se, at eleverne er positive, og at de synes, det er sjovt og spændende at arbejde projektorienteret. Undervisningskonteksten har dog stor betydning for deres oplevelse. Det er ikke nok at arbejde intenst med et specifikt emne – eleverne skal kunne forbinde undervisningen med deres egne erfaringer og hverdag, forklarer Lars Bang Jensen, lektor ved Center for Uddannelsesforskning på Institut for Kultur og Læring og projektleder på LEAPS.

Elevernes motivation løftes

LEAPS er en pædagogisk undervisningstilgang med inspiration fra udlandet. Formålet med LEAPS er blandt andet at gøre flere børn og unge interesseret i naturvidenskabelige uddannelser og styrke deres naturfaglige og tværfaglige kompetencer som problemløsning, kritisk tænkning og kommunikation. Fire skoler i Danmark har gennemgået den femårige omstilling til LEAPS-modellen. En af dem er Kvaglundskolen i Esbjerg, hvor 3. årgang i et projekt har været med til at anlægge en spiselig frugthave, og hvor alt fra digtoplæsning og insekthoteller til madlavning var en del af undervisningen.

“
Det er selvfølgelig ikke nyt at arbejde med projekter og emner i grundskolen, men den undersøgende, projektorienterede tilgang til læring har potentiale til at blive forankret endnu mere i den daglige undervisning. Ved at arbejde med emner og problemstillinger, som eleverne kan relatere til fra deres egen hverdag, kan man løfte elevernes motivation, ejerskab og interesse i undervisningen.

Lars Bang Jensen, lektor ved Center for Uddannelsesforskning på Institut for Kultur og Læring og projektleder på LEAPS

Yderligere seks skoler er startet op med LEAPS fra august 2022, og ifølge Lars Bang Jensen er der behov for mere viden om lærernes perspektiv på LEAPS:

- Lærernes rolle i LEAPS skifter fra underviser til i højere grad at være en facilitator, som skal skabe de bedste rammer for elevernes muligheder for at udfolde sig i projekterne. Selve implementeringen af LEAPS kan derfor kun ske i tæt samarbejde med lærerne, da det er dem, der kender både deres fag og eleverne bedst. Vi har dog stadig for lidt viden om, hvordan LEAPS bedst implementeres ifølge lærerne, siger han.

Fakta om Leaps

  • LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science
  • Formålet med LEAPS er at øge læring og engagement hos elever i grundskolen med særligt fokus på STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics)
  • LEAPS-projektet er initieret af den almennyttige fond, Kata Fonden, og støttes desuden af Bitten og Mads Clausens Fond, Salling Fondene, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Lundbeckfonden og Fremstillingsindustrien i Danmark
  • Der er fra august 2022 i alt 10 skoler i LEAPS-netværket i Danmark: Kvaglundskolen i Esbjerg,Sønderskov-Skolen i Sønderborg, Skolen på Herredsåsen i Kalundborg, Herfølge Skole, Frelloskolen i Varde, Nordals Skolen i Nordborg, Issø-skolen i Stenstrup, Skårup Skole i Skårup, Rude Skov Skole i Birkerød og Hornbæk Skole.
  • Følgeforskning af elevperspektivet varetages af forskere ved Institut for Kultur og Læring på AAU med bidrag fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).