Nyhed
Igen i år: Gratis influenza-vaccination til AAU-ansatte
Lagt online: 14.09.2022

Nyhed
Igen i år: Gratis influenza-vaccination til AAU-ansatte
Lagt online: 14.09.2022

Igen i år: Gratis influenza-vaccination til AAU-ansatte
Nyhed
Lagt online: 14.09.2022
Nyhed
Lagt online: 14.09.2022
OPDATERET 19. SEPTEMBER MED EKSTRA TIDER I AALBORG. (SE NEDENFOR).
Ligesom sidste år har rektoratet besluttet at tilbyde alle AAU-medarbejdere gratis influenzavaccine. Aalborg Universitet har derfor indgået en toårig aftale med Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS), som betyder, at tilbuddet også vender tilbage til næste år.
- Vi ved endnu ikke i hvilken grad, coronavirussen vil påvirke vores samfund i de kommende måneder. Men vi ved, at influenzavaccination kan hjælpe vores medarbejdere med at komme igennem vinteren uden sygdom og dårligt helbred. Det vil vi derfor gerne bakke op om. Vi har desuden valgt at indgå en toårig aftale for at sikre, at tilbuddet også er til stede næste år, siger universitetsdirektør Søren Lind Christiansen.
Tilbuddet om influenza-vaccination er frivilligt og gælder for alle ansatte, der har et AAU-card med medarbejdernummer. Tilbuddet omfatter ikke pårørende eller studerende.
Kroghstræde 3 24. oktober 2022, kl. 9.00 – 18.00
Rendsburggade 14 1. november 2022, kl. 7.00 – 16.00
Kroghstræde 3 4. november 2022, kl. 9.00 – 12.00 (NY)
Niels Bohrs Vej 8 8. november 2022, kl. 12.00 – 14.00
A.C.Meyers Vænge 15 2. november 2022, kl. 9.00 – 12.00
A.C.Meyers Vænge 15 3. november 2022, kl. 13.00 – 16.00
Ansatte, der ønsker at blive vaccineret mod influenza, skal gøre følgende:
Læs vigtig information om vaccinationen og om mulige bivirkninger.
Ved spørgsmål til booking, ring 88 30 00 71
Medbring AAU-card og det gule sundhedskort på dagen, da vaccinationen skal registreres i patientjournalen.
Ansatte, der ikke har mulighed for at møde op til vaccination på AAU på én af de nævnte dage, kan i stedet blive vaccineret på en af DLVS’s klinikker rundt omkring i landet. Ved booking på www.sikkerrejse.dk skal der angives en voucherkode, som er tilsendt alle medarbejdere på mail. AAU-card og det gule sundhedskort skal også medbringes på klinikkerne.