Spring til indhold
Forside

Nyhed

Idékatalog til forebyggelse og håndtering af covid-19 i ældreplejen

Nordisk forskningsgruppe skal afdække, hvordan coronasmitte spreder sig på plejecentre.

Nyhed

Idékatalog til forebyggelse og håndtering af covid-19 i ældreplejen

Nordisk forskningsgruppe skal afdække, hvordan coronasmitte spreder sig på plejecentre.

COVID-19 er yderst smitsom og særligt farlig for ældre og andre udsatte grupper i samfundet. Virusset har ført til restriktioner på plejecentre og hos hjemmehjælpere, men hurtigt blev der sat spørgsmålstegn ved, om eksisterende rutiner var gode nok.

Professor Morten Balle Hansen fra Institut for Politik og Samfund, AAU, leder et nordisk forskningsprojekt, som skal gøre os klogere på ældresektorens modstandsdygtighed over for pandemien. Forskerne skal udvikle et idekatalog for bekæmpelse af sygdommen. Målet er at svare på, hvordan smitten spreder sig på plejecentre, og hvad der skal ske, når smitten kommer ind.

- Man siger, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Derfor skal der ud over at være styr på smitten for at beskytte beboere og ansatte også være et fokus på, hvordan de ældre har det psykisk, siger professor og forskningsleder Morten Balle Hansen fra Institut for Politik og Samfund.

Forskerne kommer fra Nord Universitet (Norge), Gøteborg og Borås universiteter (Sverige), Finnish Institute for Health and Welfare og Åbo Akademi University (Finland).

Fakta

Projektet gennemføres af Center for Organisation, Management og Administration (COMA) på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet og er finansieret af VELUX FONDEN og Aalborg Universitet.

Kontakt

Professor Morten Balle Hansen
E-mail: mbh@dps.aau.dk  
Tlf.: 9940 2338, 3062 4877