De måder, vi historisk set har tilpasset os og taget del i naturen, kan udvide vores kulturelle og psykologiske handlerum mht. miljømæssige udfordringer - og derved skabe en ny miljøvenlig identitet i nutiden ved at forbinde mennesker med deres historie.

Kulturpsykologer på Aalborg Universitet studerer eksempelvis zoologiske havers tilgang til at bevare naturen og fremme biodiversiteten. Et konkret eksempel er den danske zoologiske have, Randers Regnskov, der udmærker sig ved at fokusere mindre og mindre på eksotiske arter og i stedet rette blikket mod den lokale danske biodiversitet. Eksemplet illustrerer behovet for at søge efter gamle danske kulturelle praksisser som del af håndteringen af ​​nye miljøudfordringer. Derfor er tilpasning til en ny miljømæssig virkelighed ikke kun et teknologisk anliggende, men også et kulturpsykologisk spørgsmål om at forholde sig til historiske praksisser på en positiv måde.

I udviklingen af ​​zoologiske haver har to koncepter været centrale i indsatsen for at bevare biodiversitet: in situ og ex situ bevarelse. Zoologiske haver har overvejende udført ex situ-bevarelse ved at hjælpe med at sikre dyr uden for deres egne levesteder. Men fokus på in situ-bevaring er i stigende grad blevet dominerende – primært gennem tiltag rettet mod dyr i deres naturlige levesteder - såsom at opkøbe og beskytte regnskov i Sydamerika.

Det unikke for nogle zoologiske haver, heriblandt Randers Regnskov, er, at in situ er blevet udvidet til at omfatte naturbevaring i de zoologiske havers lokalområder, i dette tilfælde naturen omkring Randers. Randers Regnskov ligger ved en eng ved Gudenåen, og indsatsen med at holde græsset nede er foregået med tunge og forurenende maskiner. Randers Regnskov har dog fundet en anden løsning: De opkøbte en gammel dansk kvægrace, som man troede uddød, fordi racen ikke længere bruges i produktionen på grund af kvægets lave produktion af både mælk og kød. Disse køer har været brugt i mange århundreder til græsning i engområder, fordi de er små og kan bevæge sig let omkring. Så i stedet for at bruge forurenende maskiner er Randers Regnskov nu ansvarlig for at afgræsse en del af engene ved hjælp af kvæget. Dette øger endvidere biodiversiteten ved at skabe ​​et nyt økologisk kredsløb, som køerne indgår i.

Udover at være et eksempel på miljøvenlig adfærd fra en institution, der ikke altid anses for at være miljøvenlig, eksemplificerer det behovet for at forstå vores fælles historie i et forsøg på at håndtere nuværende og fremtidige miljøspørgsmål.