Henrik Pedersen og Jakob Stoustrup: Vi skal have et universitet drevet af missioner

Af: Nelly Sander, TECH Dekansekretariat

Forestil dig en verden, hvor vi har afskaffet fattigdom og stoppet sult. Hvor alle mennesker har adgang til rent vand og sanitet, hvilket er med til at sikre sundhed og trivsel, og alle børn får en kvalitetsuddannelse. Piger og drenge overalt kan udnytte deres fulde potentiale, fordi der er ligestilling mellem kønnene ...

Og man kunne fortsætte i samme spor, indtil alle 17 verdensmål var nævnt. Og hensigten bør gå tydeligt igennem: Det skal ikke blive ved forestillinger og ønsketænkning, for det er vigtige og nødvendige mål, hvis vi skal kunne overlevere planeten i en acceptabel stand til vores børn og deres efterfølgere.

Målene skal gøres mere håndgribelige 

Ovenstående mål hører hjemme i de helt høje luftlag, men omfavner direkte de problemstillinger, missioner er sat i verden for at løse. At forestille sig en planet, hvor man kan sætte flueben ved bare nogle af ovennævnte mål, vil – er der nok ingen, der kan være uenige i − være fantastisk. Dertil har vi brug for visionære og innovative specialister, der kaster sig aktivt ind i kampen.

TECH-dekan Henrik Pedersen er direktionsansvarlig for forskningssporet i AAU’s nye strategi Viden for verden 2022-2026. Han forklarer, at en af fordelene ved missionsdrevet forskning netop er, at man arbejder med udgangspunkt i de store og vigtige globale udfordringer, men at disse konkretiseres på et niveau, hvor det så at sige er realistisk at gøre en reel forskel.

− I missionsdrevet forskning gør man de globale udfordringer langt mere håndgribelige ved at bryde dem ned i mindre bidder. Ingen kan løse en global udfordring ”head on”, men man kan tage udgangspunkt i en global udfordring, herudfra udvælge (eller definere) en række missioner og derfra udvikle en serie af missionsprojekter. Og det er på det niveau – missionsprojekterne – det konkrete forskningsarbejde foregår på AAU. På tværs af faglige styrkepositioner og i samarbejde med en lang række relevante aktører i samfundet, forklarer han.

Niveauer i arbejdet med missionsdrevet forskning 

Udgangspunktet for missionsdrevet forskning kan med andre ord inddeles i tre trin – eller niveauer, om man vil:

Niveau 1: udfordring 

= De store globale udfordringer, bl.a. defineret vha. FN’s 17 verdensmål
Eksempel: SDG #3: Sundhed og trivsel

Niveau 2: mission 

= Nedbrydning af de store udfordringer og formuleret som konkrete mål, man ønsker at opnå over en afgrænset tidsperiode.
Eksempel: Mindske demensbyrden i samfundet:  I 2030 skal halvt så mange borgere have behov for demensrelateret behandling og pleje.”

Niveau 3: missionsprojekt 

= Forsknings og innovationsprojekter (samarbejdsprojekter?), som realiserer et eller flere af en given missions mål. AAU kan lede eller deltage i missionsprojekter. 

Eksempler 

• Innovative teknikker til personlig diagnosticering af alzheimers
• Sociale standarder og tilgange til pleje
• Forbedret forståelse af sandsynligheden for at pådrage sig neurodegenerative sygdomme
• AI-støtte til fysisk og mental uafhængighed for patienter.

 

 

Hvad indebærer missionsdrevet forskning 

Hvad arbejdet med missionsdrevet forskning rent overordnet indebærer på AAU, er nærmere defineret i følgende hensigtserklæring, som er stærkt inspireret af bl.a. Mariana Mazzucato og David Budtz Pedersen:

• Vi arbejder med globale udfordringer inden for tematiske områder
• Vi arbejder på tværs af videnskaber sammen med eksterne samarbejdspartnere
• Vi skaber bæredygtige samfundsløsninger, der inkluderer hele værdikæden fra forskning, innovation og uddannelse til implementering, regulering, kommercialisering og samfundets ibrugtagelse af ny viden og teknologi.

Fremtidssikring af forskning og uddannelse 

Prodekan for forskning på TECH, Jakob Stoustrup, har været meget involveret i arbejdet med bæredygtighed de seneste år, både i AAU-regi og i forskellige eksterne sammenhænge. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at missionsdrevet forskning er den rette vej at gå i forhold til AAU’s bidrag til arbejdet med de globale udfordringer. Af mange grunde. Bl.a. for at fremtidssikre vores uddannelses- og forskningssystem:

− Der er ingen tvivl om, at motivationen hos rigtig mange unge i dag og de næste generationer i høj grad er betinget af, at det, de arbejder med, skal give mening. De har simpelthen et stort behov for at kunne se, at det, de laver, passer ind i en større sammenhæng. AAU’s missionsdrevne forskning vil derfor hen ad vejen gøre det lettere at tiltrække dygtige ph.d.-studerende og forskere. Og at der så også følger gode fundingmuligheder med denne form for forskning, er naturligvis heller ikke at kimse ad, siger Jakob Stoustrup.

Henrik Pedersen er helt enig i, at orientering mod missioner er et essentielt greb i fremtidens forskning. Han minder desuden om, at netop AAU i høj grad allerede er gearet i den retning.

− AAU-forskere er vant til at arbejde problemorienteret og med komplekse udfordringer. Foruden deres dybe faglighed har de stor erfaring med at arbejde på tværs af fagligheder og orienteret mod det omgivende samfund. Missionsdreven forskning, der tager direkte afsæt i globale udfordringer og udføres i meget brede partnerskaber, er derfor et naturligt næste skridt for AAU.

Henrik Pedersen understreger desuden, at forskerne skal fortsætte med at gå i dybden med deres styrkepositioner. Det nye er, at AAU vil understøtte de forskningsgrupper, der har mod på at kaste sig ud i den missionsdrevne forskning.

Læs også: Missionsdrevet forskning med AAU-briller