Nyhed
Grønland står over for et valg – og en økonomisk udfordring
Lagt online: 10.03.2025

Nyhed
Grønland står over for et valg – og en økonomisk udfordring
Lagt online: 10.03.2025

Grønland står over for et valg – og en økonomisk udfordring
Nyhed
Lagt online: 10.03.2025
Nyhed
Lagt online: 10.03.2025
Af Anna Husted Hjerrild Hansen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Grønland står muligvis på kanten af en stor forandring. Selvstændighed er et centralt tema i den aktuelle debat op mod valget, men spørgsmålet er, om økonomien og arbejdsmarkedet er rustet til at stå på egne ben.
- I dag er Grønland afhængig af bloktilskud fra Danmark. Men hvis Grønland skal klare sig uden, kræver det en stærkere økonomi og et mindre sårbart arbejdsmarked, forklarer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, der gennem flere år har beskæftiget sig med det grønlandske arbejdsmarked.
Fiskeriet er i dag den vigtigste indtægtskilde, men afhængigheden af én sektor kan være risikabel, lyder det fra Laust Høgedahl.
- Grønland forarbejder og eksporterer fisk og skalddyr, men hvad sker der, hvis den naturressource svigter?
Derfor er der behov for et mere diversificeret erhvervsliv. Grønland har et potentiale inden for råstoffer og turisme, men det er ikke uden udfordringer.
- Vi hører ofte om ressourcer og mineraler i den grønlandske undergrund som en kilde til vækst. Der er også muligheder i turismen, men begge dele kræver investeringer og infrastruktur, siger Laust Høgedahl.
Men det er ikke nok blot at satse på nye industrier – der skal være bredere økonomiske fundamenter.
- Grønland har brug for en privat sektor, der står på flere ben – én, der kan modstå økonomiske op- og nedture og skabe arbejdspladser på tværs af forskellige industrier, forklarer han.
Det kræver også en langsigtet plan for arbejdsmarkedet. Hvis Grønland skal sikre økonomisk vækst og velfærd i fremtiden, skal flere grønlændere vende hjem efter deres uddannelse i udlandet, og rekruttering af medarbejdere skal styrkes.
Grønlands økonomiske fremtid er et af de helt store temaer ved det kommende valg.
Se videoen her, hvor Laust Høgedahl dykker ned i, hvad der skal til for, at Grønland kan stå stærkt: