Nyhed
Gratis influenza-vaccination til alle AAU-medarbejdere
Lagt online: 03.12.2021

Nyhed
Gratis influenza-vaccination til alle AAU-medarbejdere
Lagt online: 03.12.2021

Gratis influenza-vaccination til alle AAU-medarbejdere
Nyhed
Lagt online: 03.12.2021
Nyhed
Lagt online: 03.12.2021
Aalborg Universitet har indgået en aftale med Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS), og derfor tilbydes alle AAU-medarbejdere nu en gratis influenza-vaccine.
Aftalen er indgået i lyset af den fortsatte coronaepidemi, hvor der i løbet af vinteren er øget risiko for spredning af luftvejsinfektioner.
- I rektoratet ønsker vi med dette tilbud om gratis influenzavaccination at give universitetets medarbejdere bedre mulighed for at komme igennem vinteren uden sygdom og dårligt helbred. Vi håber, at mange vil tage imod tilbuddet. Ikke mindst fordi vaccinerne – mod influenza såvel som mod corona – kan hjælpe os alle til at komme godt igennem de kommende måneder, fortæller universitetsdirektør Søren Lind Christiansen.
Tilbuddet om influenza-vaccination er frivilligt og gælder for alle ansatte, der har et AAU-card med medarbejdernummer. Tilbuddet omfatter ikke pårørende eller studerende.
Influenza-vaccinationerne finder sted på følgende datoer og lokationer:
Rendsburggade 14 7. december 2021, kl. 7.00 – 16.00
Fibigerstræde 15 9. december 2021, kl. 9.00 – 18.00
Niels Bohrs Vej 8 7. december 2021, kl. 14.45 – 15.45
Frederikskaj 10A 10. december 2021, kl. 13.45 – 15.45
Frederikskaj 10A 13. december 2021, kl. 11.30 – 13.30
Ansatte, der ønsker at blive vaccineret mod influenza, skal gøre følgende:
Læs om vaccinationen og mulige bivirkninger her.
Book en tid til vaccination på dette link: Book influenzavaccination
Medbring AAU-card og det gule sygesikringskort på dagen, da vaccinationen skal registreres i patientjournalen.
Ansatte, der ikke har mulighed for at møde op til vaccination på AAU en af de nævnte dage, kan i stedet blive vaccineret på en af DLVS’s klinikker rundt omkring i landet. Find nærmeste klinik og book tid her: https://www.sikkerrejse.dk/booking/. Ved vaccination på en DLVS-klinik skal der udfyldes og medbringes en rekvisition, som findes her.