Nyhed
Giv dit input til udviklingen af AAU's nye strategi
Lagt online: 19.06.2020

Nyhed
Giv dit input til udviklingen af AAU's nye strategi
Lagt online: 19.06.2020

Giv dit input til udviklingen af AAU's nye strategi
Nyhed
Lagt online: 19.06.2020
Nyhed
Lagt online: 19.06.2020
Tekst og grafik: Louise Bredgaard og Troels Astrup, Rektorsekretariatets strategiteam
Foto: Emilie Bach Pedersen, studentermedhjælper, AAU Kommunikation
Arbejdet med AAU’s nye strategi for 2022-2026 er godt i gang. Universitetets bestyrelse har besluttet, at den nuværende strategi Viden for verden skal danne afsættet for den nye strategi.
- Viden for verden er anerkendt og respekteret både internt og eksternt, og organisationens dedikerede arbejde med strategien har styrket hele universitetet afgørende inden for alle kerneområder. Når vi nu påbegynder arbejdet med den nye strategi, skal vi fortsætte det engagement, og jeg ser meget frem til at høre forslag og synspunkter fra medarbejdere og studerende, siger rektor Per Michael Johansen.
I løbet af juni og august skal fakultetsledelser, akademiske råd, fakultetssamarbejdsudvalg, fælles samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg, hovedsamarbejdsudvalg og den administrative ledergruppe give deres syn på, hvad AAU’s muligheder og udfordringer er. Der lægges desuden op til involvering af medarbejdere på institutter, som organiseres af den enkelte institutleder.
I september afholdes et direktionsseminar, hvor institutledere og prodekaner også deltager. Her udformes de strategiske målsætninger for AAU’s strategi for 2022-2026.
De strategiske målsætninger skal herefter brydes ned i delmål. I den forbindelse er der brug for alle input, idéer og perspektiver fra både medarbejdere og studerende. Disse delmål diskuteres på en række strategi-caféer, som er åbne for alle medarbejdere og studerende.
Ifølge rektor Per Michael Johansen er det brede engagement afgørende for den kommende strategi:
- Selvom AAU har mere end 20.000 studerende og 3500 ansatte, så er vi først og fremmest ét universitet. For at den nye strategi bedst muligt kan favne og håndtere de vigtigste muligheder og udfordringer, har jeg og den øvrige ledelse brug for, at så mange som muligt møder op og bidrager. På den måde kan vi fortsætte vores fælles rejse mod et endnu stærkere AAU.
Der vil være strategi-caféer i hver af de tre campusbyer i september og oktober. Her vil du have mulighed for at møde direktionsmedlemmer og give dit perspektiv på, hvordan delmålene skal udformes. Efter sommerferien vil der blive udsendt nærmere information om program og tilmelding.
Medarbejdernes og de studerendes input danner grundlag for direktionens videre arbejde med at formulere den nye strategi. Det videre arbejde med den nye strategi skal behandles i Det Strategiske Råd for Forskning og Innovation, Det Strategiske Uddannelsesråd, Det Strategiske Digitaliseringsråd, Den Administrative Ledergruppe og Hovedsamarbejdsudvalget.
Direktionen udfærdiger udkast til den nye strategi i januar 2021. Derefter sendes udkastet i høring i organisationen. Strategien forventes endeligt vedtaget af bestyrelsen i efteråret 2021.
Spørgsmål og kommentarer er velkomne på strategi@aau.dk.