Af Anette Marcher, rektorsekretariatet

Det er en ny AAU-rektor, som i disse dage sætter sig ved skrivebordet på Fredrik Bajers Vej 7K. Eller i hvert fald en gammel rektor Per Michael Johansen i en ny udgave.

En Per Michael Johansen, som efter otte år på rektorposten netop er blevet genansat og derfor kan se frem til at blive siddende frem til 2029. Men også en Per Michael Johansen, der ikke har tænkt sig, at hans nye embedsperiode bare skal være mere af det samme.

- Som organisation er Aalborg Universitet et helt andet sted, end da jeg blev ansat første gang i 2014. Og derfor skal jeg som rektor også til at spille en lidt anden rolle. Nogle synes måske, at jeg har brugt meget energi på at bringe orden i huset, og det kan de nok have ret i. Men den rolle behøver jeg ikke at spille længere. Det er heller ikke nødvendigt. Vi har en stærk og velfungerende organisation, der sagtens kan holde kursen selv, uden at jeg hele tiden skal tage bestik af kompasset, siger Per Michael Johansen.

I stedet for at have fingrene helt så dybt nede i den daglige ledelse af universitetet vil Per Michael Johansen i højere grad være at finde ude blandt forskere og studerende. Han vil også bruge flere kræfter på at deltage i den nationale debat om universiteternes rammebetingelser og – ikke mindst – på den internationale scene.

Ud i miljøerne 

- På de interne linjer vil jeg gerne tilbringe mere tid sammen med de akademiske råd. Drøfte med dem, hvordan vi bedst arbejder med den missionsdrevne forskning. Lytte til deres synspunkter og høre hvilke udfordringer, de ser for AAU, siger Per Michael Johansen.

- Det er ikke, fordi jeg har til hensigt at komme ind med central styring og begynde at blande mig i det akademiske rådsarbejde. Men jeg vil gerne have større berøring med, hvad der sker ude i miljøerne, og jeg kunne også ønske mig en mere direkte måde at anerkende al den excellente forskning, som udføres rigtig mange steder på AAU, tilføjer han.

På samme måde ønsker Per Michael Johansen en bedre kontakt til de studerende, som er valgt ind i råd og organer på universitetet.

- Når de studerende vælger at stille op til de demokratisk valgte fora, vi har på universitetet, så har de en berettiget forventning til, at de også bliver taget alvorligt, og at deres synspunkter integreres i beslutningsprocesserne. Jeg vil gerne være med til at garantere, at det sker, ligesom jeg gerne vil vide mere om, hvad der rører sig blandt vores studerende. Igen handler det ikke om, at jeg vil ind og blande mig i noget, men om at komme tættere på de studerende, der jo er fundamentet i vores universitet, siger Per Michael Johansen.

Organisation i topform

Nu har du i otte år holdt stort set alle organisatoriske processer på universitetet i stram snor. Skal vi virkelig tro på, at du vil slippe den og i stedet vil bruge kræfterne på dialog med medarbejdere og studerende?

- Ja. For snoren er slet ikke nødvendig mere. AAU har udviklet sig helt enormt de seneste otte år. Det er blevet en langt mere moden og ansvarsbevidst organisation. Vi har en effektiv ledelse på alle niveauer. Vi har dedikerede og dygtige medarbejdere. Vi har en strømlinet og fremtidsorienteret uddannelsesportefølje. Og vi har en organisatorisk opbygning, der giver os de bedste muligheder for at levere viden til verden, siger Per Michael Johansen.

Apropos organisatorisk opbygning. Universitetet har gennemgået nogle meget omfattende forandringer i løbet af din tid som rektor: Opsplitningen af TEKNAT-fakultetet, nedlæggelse af fakultetskontorerne, omstrukturereringer i Fælles Service, en omfattende sparerunde, sammenlægning af HUM- og SAMF-fakulteterne. Skal vi regne med at se mere af det i din nye embedsperiode?

- Nej, ikke umiddelbart. Jeg mener, at Aalborg Universitet nu er i så god form organisatorisk, at vi både fagligt og økonomisk har de rette betingelser for at løse vores kerneopgaver – forskning, uddannelse og videnssamarbejde – på den bedst mulige måde og understøtte realiseringen af Viden for Verden 2022-26. Der er ikke behov for flere store gennemgribende forandringer. Nu skal vi i stedet nyde frugten af alt det arbejde, vi har lagt i at toptune organisationen de seneste år. Det er jo også det, der gør det muligt for mig at komme mere ud i ’den spidse ende’ blandt forskere og studerende, siger Per Michael Johansen.

Han tilføjer dog, at politiske krav – som senest kravet om udflytning af uddannelser og reduktion af optag – stadig kan give anledning til forandringer på universitetet.

Medarbejdertrivsel

Men der er altså ikke udsigt til flere store organisationsændringer foranlediget af universitetsledelsen. Man kan vel heller ikke blive ved med at gennemføre den ene store forandring efter den anden, hvis medarbejderne ikke kan følge med?

- Selvfølgelig ikke. Der er jo en helt klar sammenhæng mellem organisatoriske forandringer og hvordan, medarbejderne trives. Nu er vi nået til et punkt, hvor arbejdet med medarbejdertrivsel kommer til at fylde mere end omstruktureringer af organisationen, siger Per Michael Johansen.

For nylig blev du ellers kritiseret af et antal tillidsvalgte for ikke at tage medarbejdernes trivsel – og især mistrivsel – alvorligt. Den seneste trivselsmåling viste, at hver tredje medarbejder jævnligt eller næsten hver dag har symptomer på stress, men du udtrykte tilfredshed med målingen. Hvordan hænger det sammen?

- Jeg er lidt ærgerlig over, at det blev udlagt på den måde. Selvfølgelig skal hver tredje medarbejder ikke føle sig stresset på deres arbejde, og vi har for nylig iværksat en proces i Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMiU), hvor HR-afdelingen skal fremkomme med en række tiltag, der kan være med til at forebygge og håndtere stress. De tiltag skal vi drøfte i HAMiU i maj. Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) bliver også involveret, og emnet bliver tema på det årlige fællesmøde mellem HAMiU og HSU i august.

- Det, jeg mente med min kommentar til trivselsmålingen, var, at jeg kunne have frygtet, at medarbejdernes trivsel efter endnu et år med svære arbejdsbetingelser på grund af coronaepidemien ville være faldet i forhold til årene før. Det var heldigvis ikke sket, og det vil jeg holde fast i, at jeg er glad for.

Holdkæftbolsje på 25 millioner

Mens Per Michael Johansen ser sig selv i en mere observerende rolle internt, ønsker han stadig at bruge kræfter på at deltage i den eksterne debat om universitetspolitiske områder – ikke mindst fordelingen af universiteternes basisforskningsmidler.

- Det er jo lykkedes os at få 25 millioner mere om året i basisforskningsmidler til AAU. Men vi stopper ikke der. Den ulige fordeling af basisforskningsmidler skal rettes helt op, og det vil jeg fortsætte med at arbejde for. Man kan sige, at vi har fået et holdkæftbolsje på 25 millioner, men det kan vi ikke blive ved med at sutte på ret længe, siger Per Michael Johansen.

Endelig planlægger den nye gamle rektor at rette blikket længere ud i verden.

- Jeg vil gerne være mere aktiv på den internationale universitetsscene. F.eks. gå efter tillidsposter i nogle af de internationale organisationer. Aalborg Universitet kan fuldt ud måle sig med universiteterne i resten af verden, og med vores ambition om at satse på missionsdrevet forskning har vi virkelig noget at bidrage med – også uden for landets grænser, siger Per Michael Johansen.

For tag ikke fejl. Det kan godt være, at rektor Per Michael Johansen version 2.0 har trukket fingrene op af den daglige bolledej. Men han er stadig en mand med en vision for Aalborg Universitet.  

- Verdens problemstillinger er kun blevet større og mere komplekse de seneste år, så hvis vi skal løse dem, er vi nødt til at gribe dem an på en ny måde: Som missioner, hvilket betyder i omfattende samarbejde med en lang række aktører uden for universitetsverdenen. AAU har de bedste forudsætninger for at tage føringen inden for den missionsdrevne forskning. Det skal vi gå efter, og det er det mål, jeg overordnet set vil arbejde for de næste seks år, siger Per Michael Johansen.