Spring til indhold
Forside

Nyhed

Gartnerteamet i Campus Service vil være selvforsynende med vand

Lagt online: 12.01.2022

De færreste af os ved, at der under fodboldbanen ved Thomas Manns Vej, på det østlige campus, fyldes et stort regnvandsbassin med op til 25.000 L vand, når det øsregner udenfor. Vandet bliver brugt af gartnerteamet til at vande store dele af de ca. 200.000 kvm grønne arealer på Campus Øst.

Nyhed

Gartnerteamet i Campus Service vil være selvforsynende med vand

Lagt online: 12.01.2022

De færreste af os ved, at der under fodboldbanen ved Thomas Manns Vej, på det østlige campus, fyldes et stort regnvandsbassin med op til 25.000 L vand, når det øsregner udenfor. Vandet bliver brugt af gartnerteamet til at vande store dele af de ca. 200.000 kvm grønne arealer på Campus Øst.

Men selvom bassinet rækker langt til AAU’s forbrug af vand til pleje og vedligehold af AAU’s udendørs arealer på campus øst, så bliver der stadig suppleret med postevand for at nå helt i mål.

Det ønsker gartnerteamet at gøre op med (i 2022), hvorfor der er igangsat et projekt på Pontoppidanstræde 113, hvor der ligger en stor maskinhal. Vandet fra maskinhallens tag kan blive overflyttet til store vandtanke på ca. 5000- 10.000 liter, som kan bruges til at supplere regnvandsbassinet, så AAU kan være helt selvforsynende med regnvand på campus øst udearealer.

Rasmus Gamborg Kithim, fagligkoordinator for gartnerteamet, udtaler, ”ambitionen er at blive selvforsynende med regnvand til vanding og ukrudtsbekæmpelse. Det er vigtigt at vi på AAU forsøger at blive selvforsynende med det vand vi får fra naturens side, det er spild af gode ressourcer at bruge postevand der kan drikkes til at vande blomster”.

Derudover forklarer Rasmus Gamborg Kithim at det primært er et ønske om at udnytte naturens ressourcer mest bæredygtigt, men at der ikke er en større økonomisk gevinst at hente. Til gengæld har blomster og planter meget bedre af at blive vandet med regnvand, da regnvand automatisk er blandet med naturlige mineraler, som postevand ikke har på samme måde.  

Tracking og minimering af vand på campus er vejen frem

I gartnerteamet arbejdes der på at lave et regnskab med udgangspunkt i beregningerne på vandmængder i forhold til kapacitet i vandtanke, så der kommer det bedste match mellem beholder, input af nedbør og forbrug.

Derudover tænker gartnerteamet også i at minimere behovet for vand generelt. Her har man de sidste 4 år arbejdet med at omlægge store arealer til Vild med Vilje, samt ændret konceptet for flerårige planter til vedvarende og hjemmehørende beplantninger og træer på campus.

Kontakt gartnerteamet: rgl@adm.aau.dk