Af Jesper Lindgaard Christensen, DJØF (VIP), Lars Rosgaard Jensen, IDA (VIP), Ole Busck, DM (VIP), Lis Carlsen, HK, Anne Bisgaard Pors, DM (AC-TAP), Klaus Kjær, Metal  

Det er med stor glæde vi som medarbejderrepræsentanter byder velkommen til ’Inside Synspunkt’, og vi finder accepten fra Inside-redaktionens side af at bringe det forslag til kronik, som en række tillidsrepræsentanter m.fl. har underskrevet, lovende for de fremtidige muligheder for at Synspunkt kan blive et forum for kritisk og konstruktiv debat. Indlægget blev bragt i Politiken den 21. marts i forkortet form.

Kronikken er et udtryk for den vrede og frustration, som fyringsrunden skabte blandt alle medarbejdere. Vi håber, at debatten på Synspunkt fremover vil modvirke noget lignende, og at vi får en positiv, saglig debat i gang.

Besparelser ved Aalborg Universitet har her i januar givet sig udslag i 107 varslede afskedigelser, hvoraf de fleste nu i marts er effektueret, plus et utal af frivillige fratrædelsesordninger, aftaler om nedsat tid, og stop for stillingsforlængelser – den største fyringsrunde i Aalborg Universitets historie.

Fokus har indtil nu især været på konsekvenserne for uddannelser, som er blevet nedlagt og uddannelser, hvis kvalitet forringes som følge af færre undervisere og dårligere lokaleforhold. Det er godt, at der har været fokus på disse alvorlige konsekvenser, men fyringerne har også stor betydning for såvel ansatte som Aalborg Universitets profil.

Fyringerne har haft alvorlige konsekvenser for de fyrede og har skabt et direkte tab af viden og kompetence til skade for uddannelse og forskning. Der er skabt usikkerhed for de stadigt fast og løst ansatte på både kort og på langt sigt. Universitetets tværfaglige forskning risikerer at blive uden humanistiske og samfundsfaglige indslag, men også den teknisk-naturvidenskabelige del reduceres, idet forskning og uddannelser med et bæredygtighedsperspektiv skæres bort. Og kritikken af ledelsens dispositioner har svært ved at blive hørt. Aalborg Universitet har nemlig i modsætning til andre universiteter ikke nogen universitetsavis eller anden form for nyhedsmedie, hvor medarbejdernes synspunkter kan komme til udtryk.

Fyringer kom som lyn fra en klar himmel

I AAU’s årsrapport for 2017 fra april 2018 står der:

"Universitetet er i en positiv økonomisk situation, som gør det muligt at investere betydeligt i forskellige strategiske indsatser, der skal styrke universitetet og dets bidrag til omverdenen i de kommende år samtidig med, at finanslovsbevillingerne fortsat er stramme og løbende strammes yderligere."

 Trods denne optimistiske konklusion meddeler ledelsen uden varsel i november 2018, at der skal spares 67 mill. i 2019, at uddannelsesindtægterne falder yderligere i 2020, og at der derfor formentlig skal fyres mere end 30 medarbejdere. Der bliver ikke givet nogen forklaring på, hvordan den positive økonomiske situation 6 måneder senere er vendt og kræver store nedskæringer.

Resultatet er foreløbig 6 lukkede uddannelser, lokalemæssige indskrænkninger, reduktioner i konference- og kursusdeltagelse mv., seniorordninger og frivillige aftrædelsesordninger og 107 afskedigelser. Fællestillidsrepræsentanterne fik i hovedsamarbejdsudvalget forelagt en plan for, hvordan besparelserne skulle fordeles, men ledelsens beslutning om at lukke 6 uddannelser var ikke til diskussion og blev ikke begrundet.

Overalt i systemet har menige medarbejdere og tillidsrepræsentanter oplevet, at de ikke blev inddraget. Samarbejdsaftalen på det offentlige område kræver, at tillidsrepræsentanter m.fl. i samarbejdsudvalg får lejlighed til at drøfte så væsentlige beslutninger. Det har ledelsen set stort på. Udmøntningen af besparelserne har skabt utryghed, usikkerhed, nervøsitet og hos en del medarbejdere frygt for åbent at udtrykke kritik af ledelsen og endelig apati, chok, raseri eller sammenbrud blandt dem, der har fået at vide, at de er ”påtænkt fyret”. Medarbejdere har derfor de seneste måneder på både skrift og ved møder kritiseret ledelsens dispositioner. Der har været kritik af den manglende inddragelse af tillidsrepræsentanter og medarbejdere, kritik af besparelsernes fordeling, og kritik af at der er foretaget afskedigelser i stedet for en større indsats for at opnå besparelser på anden vis.

Medarbejdernes undren, vrede og frustration skyldes, at underskuddet på 67 mill. trods alt kun udgør 2,3 % af AAU’s budget, og at det økonomiske problem derfor burde kunne løses gennem besparelser på andre måder end gennem fyringer. Ledelsen havde imidlertid, før besparelserne blev offentliggjort for medarbejderne, lagt sig fast på, at der skulle ske afskedigelser, og den har helt undgået en diskussion om, hvorvidt afskedigelser overhovedet var nødvendige. Ledelsen har heller ikke forklaret, hvorfor den ikke langt tidligere meldte ud, at man som følge af helt forudsigelige reduktioner af indtægter, herunder omprioriteringsbidrag, ændret taxametertilskud og dimensionering af studier, skulle afskedige for at kunne spare 67 mill. kr i budget 2019 og opnå yderligere besparelser i budget 2020.

Havde medarbejderne fået disse informationer i rette tid, kunne ledelse og medarbejdere i et konstruktivt samarbejde have vedtaget en spareplan, som ikke havde behøvet at medføre afskedigelser. I første omgang kunne man have reduceret på alt andet end lønomkostninger, og man kunne have sparet på løn ved at undlade genbesættelser af stillinger, som blev ledige ved naturlig afgang.

At situationen kunne være håndteret anderledes ses også af, at AAU i 2013 var i en endnu værre situation, fordi der i 2012 var opstået et underskud på over 160 mill. Da der skulle rettes op på dette rekordhøje underskud, gav det ikke en anledning til en fyringsrunde af tilsvarende omfang. Ledelsen har håndteret besparelserne på en sådan måde, at det slet ikke har været muligt for medarbejderne at indgå i nogen form for diskussion om, hvilken overordnet prioritering, der ligger bag fordelingen af besparelserne på fakulteterne.

Hovedsamarbejdsudvalget blev således først indkaldt, da besparelserne var fordelt på de enkelte fakulteter, og indkaldelsen kom først, da medarbejderrepræsentanterne bad om et møde. Da mødet fandt sted, var fordelingen mellem fakulteterne allerede et faktum. En stor del af problemerne, især for nogle af fakulteterne, består i, at ledelsen har indført en ny budgetmodel, som omfordeler fakulteternes indtjening, hvilket især rammer de undervisningstunge fakulteter, så det Samfundsvidenskabelige og det Humanistiske Fakultet bliver særlig hårdt ramt i 2019 og fremover.

På alle fakulteter vil der efter afskedigelserne være færre ressourcer til at udarbejde ansøgninger om eksterne midler – en voldsomt arbejdskrævende indsats. Afskedigelser og deraf følgende travlhed med at opretholde undervisningen, når der opstår huller på grund af de fyrede medarbejdere, giver ikke plads og energi til at lave ansøgninger. Der skabes en ond cirkel, der kan medføre yderligere udsultning af universitetets fakulteter.

Ledelsens nye projekter, der tager ressourcer fra undervisning og forskning 

Ledelsen fremstiller det som om afskedigelserne er en nødvendig konsekvens af en økonomisk situation uden for AAU’s kontrol. Men dimensionering, omprioriteringsbidrag, ændret taxametertilskud og begrænsninger på studier med udenlandske studerende har været kendt længe.

Efter vores opfattelse kunne en lang række afværgeforanstaltninger være igangsat langt tidligere. Det er tillige tydeligt, at man på samme tid har planlagt meget betydelige investeringer, som kan medføre nye omkostninger og indskrænkninger og eller personalereduktioner andre steder.

Et eksempel på dette er et stort prestigeprojekt, det såkaldte Science & Innovation Hub på AAU, som skal være et nybyggeri på 8500 kvadratmeter, som skal indeholde et innovationsmiljø. De nye bygninger vil koste 200 millioner kroner hvor A.P. Møller-fonden bidrager med halvdelen, og den anden halvdel skal AAU selv betale. Det er endnu ikke til at se, hvorledes byggeriet og senere driften af Science & Innovation Hub vil påvirke AAU’s økonomi, men det er vanskeligt at forestille sig, at denne investering ikke vil medføre udgifter, som så kan indebære personalereduktioner andre steder. Det er aldrig blevet oplyst endsige diskuteret, hvordan etablerings- og driftsomkostninger for dette prestigeprojekt påvirker AAU’s økonomi men sporene skræmmer.

Københavns Universitet har pådraget sig store omkostninger som en konsekvens af at modtage ”gaver” fra fonde. Samtidig har AAU allerede i dag et tæt samarbejde med NOVI, Danmarks mest succesrige videnspark, som i vid udstrækning allerede giver medarbejdere og studerende de samme muligheder som den såkaldte Science and Innovation Hub kan tilbyde. Der er tillige opslået mange stillinger på AAU på trods af et kvalificeret ansættelsesstop. Vi finder det besynderligt, at det ikke er blevet diskuteret med medarbejderne om projekter og ansættelser kunne udskydes evt. opgives for at undgå afskedigelser og ødelæggende omprioriteringer.

Problemer for studerende, ansatte og samfundet

Ledelsens information om og håndtering af besparelserne viser, at man har valgt at afskedige og tilskynde til frivillig aftrædelse i stedet for at forsøge at fastholde medarbejderne og justere, når der opstod naturlig afgang, og man har undladt at spørge medarbejderne til råds.

I forbindelse med sparerunden er sket en nedprioritering af samfundsvidenskab og humaniora og en opprioritering af projekter helt uden for de menige medarbejderes indflydelse. Science and Innovation Hub skulle principielt give mulighed for at udvikle AAU’s tværfaglighed, men det er svært at se, hvordan samfundsvidenskab og humaniora kan bidrage i en situation, når der er foretaget mange afskedigelser netop her.

For mange af de 107 afskedigede medarbejdere, hvoraf de færreste er blevet fritstillet, er situationen kritisk, I Aalborg er der ikke mange job til akademikere, der har været på universitetet i mange år, og de nærmeste måneder bliver hårde at komme igennem. De mere end 1200 midlertidigt ansatte (videnskabelige assistenter, adjunkter, post.doc.er mv.) kan se frem til en tid præget af usikkerhed mht. om der overhovedet vil være nogen fremtid for dem på universitet.

For de ca. 2200 fastansatte er situationen heller ikke uforandret. De kan se frem til øget arbejdspres; således er det allerede på det Samfundsvidenskabelige fakultet meldt ud, at der skal effektiviseres med 10 %. For alle gælder det, at de i større omfang skal skaffe deres egne bevillinger til forskning i skarp konkurrence med hinanden og med forskere på andre universiteter, sektorforskningsinstitutioner og professionshøjskoler.

Den intensiverede kamp om samme sum af eksterne midler kan ikke undgå at påvirke arbejdsmiljøet negativt: konkurrencen bliver skærpet, afslagene bliver hyppigere og konsekvenserne bliver statustab og usikkerhed for dem, hvis forskningsinteresser ikke er i overensstemmelse med styrelsers og fondes ønsker.

Forfattere til debatindlægget (i alfabetisk rækkefølge)

• Poul Houman Andersen, professor, Institut for Økonomi og Ledelse.
• Christian Kaarup Baron, lektor, Center for Biovidenskab og Teknoantropologi, Institut for Kemi og Biovidenskab.
• Ole Busck, lektor, Institut for Planlægning, Fællestillidsrepræsentant for VIP i DM samt næstformand i Hovedarbejdsmiljøudvalget.
• Jesper Lindgaard Christensen, lektor, Institut for Økonomi og Ledelse. Fælles tillidsrepræsentant for DJØF-VIP på Aalborg Universitet
• Meg Duroux, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Leder af Laboratoriet for Cancerbiologi, Biomedicin, Aalborg Universitet. Medlem af Studienævn for Medicin.
• Morten Ejrnæs, lektor emeritus. Tidligere observatør (DJØF) i Fakultetssamarbejdsudvalget på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, bestyrelsesmedlem i AC-klubben på AAU i København.
• Hans Hüttel, lektor, Institut for Datalogi. Suppleant for tillidsrepræsentant for DM. Medlem af Studienævn for Datalogi.
• Søren Rudbæk Juul, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. arbejdsmiljørepræsentant, medlem af Hovedarbejdsmiljøudvalget og observatør i Samarbejdsudvalget ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
• Martin Bak Jørgensen, lektor, Institut for Kultur og Globale Studier. Formand for Studienævnet for Tværkulturelle Studier, Forskningskoordinator for CoMID.
• Preben Horsholt Rasmussen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Tillidsrepræsentant på Det samfundsvidenskabelige Fakultet for DM. Medlem af fakultetets Samarbejdsudvalg og af instituttets Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalg.
• Lars Rosgaard Jensen, lektor, Institut for Materialer og Produktion, Tillidsrepræsentant for IDA, Næstformand i samarbejdsudvalget for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige fakultet, medlem af hovedsamarbejdsudvalget
• Jens Kirk, Lektor, Engelsk og hovedområde, tillidsrepræsentant (dm) for humaniora.
• Lone Stub Petersen, lektor, Institut for Planlægning.
• Janne Seemann, professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Leder af Center for Organisation, Management og Administration (COMA).
• Trine Schultz, lektor, Juridisk Institut. Formand for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.