Spring til indhold
Forside

Nyhed

Forskningsetiske godkendelser bliver obligatoriske på AAU

Lagt online: 28.03.2023

Fra 1. maj 2023 skal alle nye forskningsaktiviteter på AAU, der rejser forskningsetiske spørgsmål, have en forskningsetisk godkendelse. AAU Forskningsetisk Komité står bag en ny digital screeningstest, hvor forskere hurtigt kan få svar på, om deres forskning kræver godkendelse.

Nyhed

Forskningsetiske godkendelser bliver obligatoriske på AAU

Lagt online: 28.03.2023

Fra 1. maj 2023 skal alle nye forskningsaktiviteter på AAU, der rejser forskningsetiske spørgsmål, have en forskningsetisk godkendelse. AAU Forskningsetisk Komité står bag en ny digital screeningstest, hvor forskere hurtigt kan få svar på, om deres forskning kræver godkendelse.

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation. Foto: Shutterstock

Fysiske forsøgsdeltagere, kunstig intelligens og teknologier, der kan være farlige for mennesker, dyr eller miljø. Mange typer af forskningsaktiviteter kan rejse forskningsetiske spørgsmål, og stadigt flere forskere oplever at blive mødt af krav om forskningsetiske godkendelser. Det er en af grundene til, at AAU Forskningsetisk Komité på Aalborg Universitet (AAU) har taget initiativ til en ny model for forskningsetisk godkendelse af forskningsaktiviteter.

Fra 1. maj 2023 bliver det et krav, at alle forskningsaktiviteter på AAU, der rejser forskningsetiske spørgsmål og er påbegyndt efter 1. maj 2023, skal have en forskningsetisk godkendelse. Og godkendelsen skal være i hus, inden forskningsaktiviteten går i gang.

Det nye system er først og fremmest sat i verden for at sikre, at vi bedriver ansvarlig forskning. Den vil også være en hjælp for forskere, der i forbindelse med fondssøgning, publicering eller deltagelse i internationale forskningsprojekter har brug for at kunne fremvise en forskningsetisk godkendelse af en forskningsaktivitet.

Thomas Ploug, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi og formand for AAU Forskningsetisk Komité

- Endelig må vi også konstatere, at medierne i stigende grad stiller kritiske spørgsmål til forskningen og dens metoder. En forskningsetisk godkendelse kan på flere måder være et værn mod uønsket offentlig opmærksomhed, tilføjer han.

Risikovurdering på baggrund af digital screeningsmodel

AAU Forskningsetisk Komité blev nedsat i slutningen af 2020 og siden da er der arbejdet på at udvikle modellen for forskningsetiske godkendelser på AAU. Resultatet er en model efter engelsk og hollandsk forbillede med et fast og slow-track system til godkendelse af forskningsetiske ansøgninger baseret på risikovurderinger. Til det har komitéen udviklet en digital screeningsmodel, som skal hjælpe AAU’s forskere med at vurdere, om deres forskning kræver en forskningsetisk godkendelse. Det foregår ved, at forskeren besvarer en kort række spørgsmål og herefter får en risikovurdering af den pågældende forskningsaktivitet.

- Vi har valgt en digital løsning for at gøre processen lettere for forskerne. Når du har besvaret de indledende spørgsmål, får du en vurdering af, om din forskningsaktivitet kræver en forskningsetisk godkendelse. Gør den det, bliver du automatisk ledt videre til den formelle ansøgningsproces, hvor det videre forløb afhænger af, om aktiviteterne er ’lav’- eller ’højrisiko’, forklarer Thomas Ploug.

Komitéen vurderer, at forskningsaktiviteterne i 90-95 procent af tilfældene vil være lavrisiko-projekter, som behandles løbende og forventes at have en sagsbehandlingstid på 10 arbejdsdage. I sådanne sager vil det være formanden for komitéen, der tager stilling til den forskningsetiske godkendelse sammen med det komitémedlem, der repræsenterer det pågældende fakultet, som forskningsaktiviteten hører under. Ansøgninger om højrisiko-aktiviteter behandles af hele AAU Forskningsetisk Komité på 10 årligt fastlagte møder.    

Kravet om forskningsetisk godkendelse gælder for alle forskere ansat ved AAU. Dog er de sundheds- og sundhedsdatavidenskabelige forskningsaktiviteter, som kræver godkendelse af den nationale eller de regionale videnskabsetiske komitéer, undtaget fra kravet om forskningsetisk godkendelse ved AAU’s forskningsetiske komité. 

Komitéformand: Prøv værktøjet af

Den nye screeningstest er allerede nu tilgængelige på AAU’s hjemmeside: Screeningstest . Thomas Ploug håber, at AAU’s forskere kan se værdien i det nye værktøj og opfordrer alle forskere på AAU til at prøve det af:

- Megen forskning på AAU er forskningsetisk uproblematisk og skal derfor ikke godkendes. Den enkelte forsker vil måske vide, hvornår det er relevant, men den letteste og sikreste procedure for at fastslå dette – helt formelt – er at tage den lille screeningstest, siger Thomas Ploug.

Yderligere information kan findes under FAQ på komiteens hjemmeside: Forskningsetik på AAU. Spørgsmål kan også rettes til komiteens sekretariat på etik@adm.aau.dk eller til formand Thomas Ploug på ploug@ikp.aau.dk.

Eksempler på forskningsaktiviteter som skal behandles af forskningsetisk komité

Din forskningsaktivitet skal behandles af forskningsetisk komité, hvis:

  • Forskningsaktiviteten involverer fysiske forsøgsdeltagere
  • Hvis forskningsaktiviteten involverer behandling af oplysninger om personer eller grupper af personer, som er indsamlet specifikt til den pågældende forskningsaktivitet, og hvor:
    1) Oplysningerne kan ikke behandles fuldt ud anonyme;
    2) Oplysningerne er af en følsom eller fortrolig karakter;
    3) Oplysningerne omhandler personer eller grupper af personer, som er særligt udsatte eller sårbare; eller
    4) Der er risiko for at de pågældende personer kan blive udsat for skade eller betydelig gene i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne.
  • Hvis forskningsaktiviteten involverer behandling af oplysninger om personer eller grupper af personer, som er indsamlet til et andet formål, men videregivet til den pågældende forskningsaktivitet, medmindre der alene vil blive behandlet registerdata.
  • Forskningsaktiviteten involverer lande uden for EU på måder, som kan indebære, at etiske hensyn bør varetages.
  • Forskningsaktiviteten involverer elementer, som vil kunne gøre skade på miljøet, dyr eller planter.
  • Forskningsaktiviteten involverer udvikling, ibrugtagning og/eller anvendelse af kunstig intelligens, som kan have negative konsekvenser for mennesker, samfund eller miljø.
  • Forskningsaktiviteten har til hensigt at udvikle og/eller anvende farlige teknologier.
  • Der er risiko for en væsentlig interessekonflikt, som kan påvirke forskningsresultater og rapporteringen af disse.