Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: AAU

De danske fængsler er overfyldte, og sagerne vælter ind hos domstolene. Presset på vores strafferetssystem stiger, og der er brug for en løsning.

Samtidig diskuterer Folketinget, hvordan man behandler lovforslag, blandt andet inden for strafferetten. Går det for stærkt? Og påvirker hurtig sagsbehandling kvaliteten af lovene?

Ny forskning fra Aalborg Universitet viser en markant stigning i omfanget af lovgivning inden for strafferetten, hvilket kan have en direkte indvirkning på strafferetssystemet.

Vi lovgiver markant mere end tidligere og behandler lovforslag indenfor strafferetten stort set dobbelt så hurtigt som tidligere. Sådan lyder det fra Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet ved Juridisk Institut på AAU.

”Muligheden for at straffe handlinger og persongrupper er blevet udvidet betydeligt, og strafferammerne er blevet skærpet adskillige gange. Vi kan straffe mere og længere, og det kan have direkte indflydelse på, hvor overfyldte vores fængsler er,” siger Birgit Feldtmann.

Resultater givet videre til justitsministeren

Forskningsresultaterne stammer fra projektet ”Punitive Turn, Danish Style: Den strafferetlige lovgivningsproces i Danmark”, som undersøger samtlige ændringer af straffeloven i perioden 1980-2022.

Bag projektet står en tværfaglig forskningsgruppe, som ud over Birgit Feldtmann består af lektor Annette Olesen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, samt ph.d.-stipendiat Kasper Jørgensen og lektor Lene Wacher Lentz, Juridisk Institut

Forskningsgruppen præsenterede resultaterne for Folketingets Retsudvalg d. 11. april. Interessen var så stor, at udvalget nu har bedt justitsministeren om at tage stilling til resultaterne.

Det skyldes ifølge Birgit Feldtmann, at flere af resultaterne taler direkte ind i debatterne i Folketinget om, at lovgivningsarbejdet går for stærkt.

”Vi kan vise markante tendenser, som understøtter antagelsen om, at lovgivningsarbejdet går meget hurtigere end før. Faldet i lovbehandlingstiden er mest markant mellem 1990-2000 og fortsætter mere afdæmpet i de efterfølgende år. Med konkrete tal kan vi påvise, at det ikke kun er en mavefornemmelse. Vi kan for eksempel også se, at høringsfristerne er blevet kortere. Det har været en tilbagevende problemstilling igennem flere årtier” siger Birgit Feldtmann.

Værdifulde input til lovgiverne

Forskningsgruppen arbejder i øjeblikket på en række videnskabelige artikler, som går i dybden med resultaterne af forskningsprojektet. Den første artikel udkommer i slutningen af maj.

Derudover søger forskningsgruppen om finansiering af næste fase af projektet, som handler om de faktorer, der har påvirket kvaliteten af lovgivningen i løbet af de sidste 40 år.

Selvom projektet ikke er afsluttet, har det ifølge Birgit Feldtmann allerede haft en vis effekt.

”Når Retsudvalget har sendt vores foreløbige resultater videre til justitsministeren, har vi opnået at sætte spørgsmålet om strafferettens udvikling på dagsordenen. Dermed bidrager vi forhåbentlig til eftertanke hos lovgiverne,” siger Birgit Feldtmann.