Spring til indhold
Forside

Nyhed

Forskning belyser flygtninges brug af smartphone

Et nyt forskningsprojekt udført i samarbejde mellem forskere fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, IT-Universitetet og Københavns Universitet har givet hidtil utilgængelig viden om, hvordan teknologier anvendes til at skabe viden og sikkerhed i situationer, hvor mennesker er på flugt. Den nye viden taler direkte ind i FN’s verdensmål 16, der omhandler fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Nyhed

Forskning belyser flygtninges brug af smartphone

Et nyt forskningsprojekt udført i samarbejde mellem forskere fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, IT-Universitetet og Københavns Universitet har givet hidtil utilgængelig viden om, hvordan teknologier anvendes til at skabe viden og sikkerhed i situationer, hvor mennesker er på flugt. Den nye viden taler direkte ind i FN’s verdensmål 16, der omhandler fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Smartphonen er et afgørende redskab for de tusindvis af mennesker, der flygter fra Mellemøsten og det afrikanske kontinent mod Europa. Det konkluderer forskningsprojektet ”Migrants’ digital practices in/of the European border regime”, der de seneste tre år har undersøgt, hvordan mennesker på flugt bruger informations- og kommunikationsteknologi til at planlægge og dokumentere deres rejse til Europa.

- Vi har indtil nu haft en bevidsthed om, at informations- og kommunikationsteknologi spiller en rolle for mennesker på flugt, men ikke en præcis viden om, hvilken rolle teknologien spiller. Med projektet har vi blandt andet set, hvordan migranter bruger mobilteknologi til at dokumentere den modstand, de oplever fra grænseregimer. En viden, der hidtil har været svært- eller direkte utilgængelig, forklarer Martin Bak Jørgensen, professor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Forskningsprojektet er udført i samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitet, IT-Universitetet og Københavns Universitet, hvor forskerne bag projektet blandt andet har udført feltarbejde blandt flygtninge i den græske grænseregion, ved den dansk-tyske og den dansk-svenske grænse samt i libyske flygtningelejre.

Når det eksempelvis politisk bliver diskuteret, om man skal flytte flygtningelejre til tredjeverdenslande, så viser det her projekt netop, hvor vigtigt det er med nogle stærke institutioner, der opretholder rettigheder for migranter, når man giver ansvar videre til tredjepart.

Martin Bak Jørgensen

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Ifølge professor Martin Bak Jørgensen har migranterne brugt mobiltelefonen som et dokumentationsværktøj for den modstand, de har mødt hos grænseregimer. De har delt billeder og information med andre på flugt og videregivet oplysninger til politiske aktører, hvilket har givet større indblik i migranters forhold og modstand i forskellige grænseregioner.

- Det her giver os en forskningsbaseret viden om, hvad effekten er af forskellige politikker, som EU sætter op for Europas grænser. Migranter har en ret til at søge asyl, men vi ser i større grad brug af eksempelvis pushbacks eller pigtrådshegn, siger Martin Bak Jørgensen og fortsætter:  

- Når det eksempelvis politisk bliver diskuteret, om man skal flytte flygtningelejre til tredjeverdenslande, så viser det her projekt netop, hvor vigtigt det er med nogle stærke institutioner, der opretholder rettigheder for migranter, når man giver ansvar videre til tredjepart. Samtidig giver projektet en viden om, at EU måske skal overveje en anden fordelingsmodel, end at første modtagerland står med ansvaret for asylbehandling, fordi det skaber nogle uhensigtsmæssige tiltag med eksempelvis pushbacks. Således kan det her projekt altså styrke magthavernes videns- og beslutningsgrundlag på flygtningeområdet med direkte virkning på FN’s Verdensmål 16.

Smartphonen kan bl.a. give migranterne en større grad af sikkerhed

Forskningsprojektet har desuden vist, at folk, der er på flugt, oftest må navigere i en virkelighed, der er præget af mangel på viden, misinformation, skiftende regler samt manglende kontakt til netværk, venner og familie. Her spiller smartphonen en afgørende rolle, fordi den er kilde til informationer og klarhed, der både kan give migranterne en større grad af sikkerhed undervejs og have direkte indflydelse på valg af ruter.

- Samtidig har digitale teknologier og platforme været et vigtigt redskab til at skabe inklusion og deltagelse og åbne op for alternative løsninger som eksempelvis bolig-deling (engelsk: ”flat-sharing”), når flygtninge er ankommet til nye civilsamfund. Desuden viser vores arbejde også, at grupper i særligt udsatte situationer, eksempelvis minoritetsgrupper blandt minoriteter, ofte bruger teknologier og platforme til at finde sikkerhed i miljøer, som ikke er tolerante eller opmærksomme på deres behov. Således har vi i dag en langt bedre forståelse af, hvilken rolle smartphonen spiller for mennesker på flugt i det hele taget, slutter Martin Bak Jørgensen.

Forskningsprojekt “Migrants- digital practices in/of the European border regime” blev påbegyndt i 2018 og afsluttet i september 2021. 

Projektet taler ind i FN’s verdensmål 16, der omhandler fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Kontakt

Martin Bak Jørgensen, professor, martinjo@hum.aau.dk, telefon 2096 0725

Forskningsgruppen DEMOS – Democracy, Migration and Society