Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Shutterstock

Når kroppen værker, eller nervøsitet og stress sender kroppen i alarmberedskab, er mange unges foretrukne løsning at snuppe et par Panodiler, Ipren eller et af de andre smertestillende præparater på markedet. Faktisk bruger hver fjerde unge i Danmark i dag jævnligt smertestillende medicin, og det tal har de seneste år været stigende.

”De unge er ikke klar over konsekvenserne ved at bruge smertestillende medicin. De ved heller ikke, at fysisk aktivitet som f.eks. en gåtur faktisk lindrer en hovedpine bedre end en Panodil,” fortæller professor Michael Skovdal Rathleff fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Undervisning ændrede kortvarigt unges forbrug

Michael Skovdal Rathleff har derfor sammen med en gruppe forskerkollegaer og et team fra Aalborg Kommunes SSP-Trivsel-gruppe undervist 120 unge i 6. og 8. klasse på to skoler i Aalborg i, hvordan smertestillende medicin fungerer, hvornår det bør tages, og om de sundhedsmæssige udfordringer, et længerevarende forbrug af smertestillende medicin kan give, som f.eks. blødninger i mave- og tarmsystemet samt lever- og nyreskader. Det ændrede umiddelbart de unges forbrug af smertestillende medicin, men forandringen var kun kortvarig.

”Forbrug af smertestillende medicin er tæt forbundet med ens opvækst, og i nogle familier er det modus operandi, at man tager en pille, når man har ondt. En af de unge fortalte f.eks., at hans familie på sommerferien i Italien købte en stor pose Ipren, så de havde til hele året. Det er derfor nødvendigt også at undervise forældrene i brugen af smertestillende medicin, hvis vi skal ændre de unges adfærd,” understreger Michael Skovdal Rathleff.

Kontakt

• Michael Skovdal Rathleff, professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, på e-mail: misr@hst.aau.dk eller misr@rn.dk
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk