Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

Med Ruslands invasion af Ukraine har den europæiske sikkerhedssituation ændret sig. Der er krig på europæisk grund, og den vestlige, demokratiske samfundsorden er under angreb. Derfor er Aalborg Universitet forpligtet til at bidrage, når samfundet efterspørger universitetets hjælp.

Det mener i hvert fald AAU’s rektor, Per Michael Johansen, der sammen med direktionen og DTU fik idéen til oprettelsen Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Et nyt center, som har til formål at give Forsvaret og forsvarsindustrien én samlet indgang til samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøerne på de danske universiteter og fem GTS-institutter.

Fælles-TR: I modstrid med universitetets formål

Rektor har i forskellige råd og udvalg på AAU fået spørgsmål om AAU’s engagement i NFC. En af de medarbejdere, der har udtryk bekymring for AAU’s deltagelse i NFC, er Frederik Hertel. Han er lektor på Aalborg University Business School, fællestillidsrepræsentant for DM (VIP), H-TR for DM og Dansk Socialrådgiverforening og medarbejderrepræsentant i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) på AAU.

- Det er altid dejligt, når der kommer nye aktiviteter på universitetet – det er en stolthed, vi alle sammen deler. Men når det handler om forsvarsområdet, så er min bekymring, at det strider imod dét, som jeg mener, universiteterne har haft som formål siden oldtiden – nemlig at indvirke og bidrage positivt til samfundet og mennesker, siger Frederik Hertel.

- Sagt lidt forsimplet, så mener jeg, at forskning i teknologier, der kan bidrage til død og ødelæggelse, er det modsatte af de værdier og idealer, vi har for universiteterne, tilføjer han.

Frederik Hertel mener, at AAU’s engagement i det forsvarsteknologiske samarbejde strider mod universitetets ønsket om at bidrage til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling og også i ønsket om at arbejde mere missionsdrevet.

Det er rektor Per Michael Johansen ikke enig i. Han mener i høj grad, at NFC er et bidrag til FN’s verdensmål om fred i verden. Og han påpeger, at forskere og teknologiudviklere siden middelalderen har arbejdet på at lave sofistikerede våben- og forsvarssystemer.

- Jeg erindrer bare om Alan Turing, som i forbindelse med 2. Verdenskrig spillede en central rolle i at bryde tyskernes Enigma-koder, hvilket ændrede krigslykken. Han var matematiker og ansat på et universitet. Og hvis ikke han havde gjort det, så havde verden måske set anderledes ud i dag, siger Per Michael Johansen.

Rektor: Deltagelse i NFC er frivilligt

Rektor tilføjer, at det er fuldkomment frivilligt, om man som AAU-forsker ønsker at bidrage til NFC. For nogle vil det være naturligt at koble sig på centret – fx de forskere, der allerede er en del af AAU Defence, mens det for andre vil det være mindre relevant.

- De medarbejdere, som ikke har en forskningsmæssig interesse i forsvarsteknologi eller som har etiske problemstillinger ved det, skal selvfølgelig være tro mod sig selv. Der er ikke nogen, der bliver tvunget til noget her, fastslår han.

Dansk våbenteknologi i forkerte hænder

At Ruslands invasion af Ukraine er både forfærdelig og forkert, er rektor og Frederik Hertel selvsagt enige om. Men når rektor henviser til den sikkerhedspolitiske situation i Europa som ’en brændende platform’ og et hovedargument til at deltage, så er Frederik Hertel uenig:

- Man kan snakke nok så meget om nødvendighedens paradigme, men det ændrer ikke på, at der ikke nogen forsvarsteknologi, som ikke vil kunne bruges angrebsmæssigt. Vi kan heller ikke længere garantere mod teknologiens udbredelse til diktaturer og lande, der overtræder menneskerettighederne, siger Frederik Hertel og henviser til to nyere sager, hvor dansk teknologi er endt i de forkerte hænder.

Det skete blandt andet, da et dansk-britisk firma eksporterede masseovervågningsteknologi til diktaturstaterne Saudi-Arabien, Oman og Qatar. Et andet eksempel var, da dansk militærudstyr var installeret i et israelsk kampfly, som deltog i bombardementer af Gaza i 2021 og 2022, hvor 75 børn blev dræbt.

Rektor er enig med Frederik Hertel i, at de nævnte eksempler er uheldige, men han ser det ikke som AAU’s opgave at forhindre, at sådanne situationer opstår. Det er statens opgave:

- Danmark er en del af de internationale aftaler, så virksomhederne kan ikke bare eksportere våben ud af landet. Vi har et statsligt system, der sikrer, at en tilfældig våbenproducent ikke kan sælge hvad som helst til hvem som helst. Det skal over både Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet, siger rektor.

Teknologien er dual-use

Rektor påpeger, at det meste af den forsvarsteknologiske forskning, der foregår på AAU, er dual-use. Det vil sige, at teknologien både har forsvarsmæssige og civile anvendelsesmuligheder. Han nævner som eksempel en forskergruppe på AAU, som har udviklet en teknologi, hvor man kan træne indsatsen på kamppladsen ved at sætte tropper, kampvogne og fly ind i et avanceret scenarium. Teknologien bliver også brugt i kyllingeindustrien, hvor forskerne hjælper med at optimere produktionen.

- Forsvars- og rumteknologi har altid været teknologi på forkant og noget af det allermest avancerede, der findes, så det giver i virkeligheden en kæmpemæssig fordel på det civile marked, når man laver dual-use teknologi, siger rektor.

Med European Defence Fund har EU øremærket betydelige summer til forskning, der knytter sig op mod forsvaret af de forskellige europæiske lande. Rektor øjner en mulighed for AAU til at byde ind her.

Frederik Hertel er skeptisk over for, hvor meget spillover-effekt, der er i forsvarsteknologien. Og han gentager, at det under alle omstændigheder ikke ændrer på det faktum, at det kan være svært at kontrollere, hvor forsvarsteknologierne kan ende henne.

Hvad koster en gave?

Et andet aspekt ved NFC, som bekymrer Frederik Hertel, handler om finansieringen af centret og den forskning, som i fremtiden kommer til at foregå i centrets regi. NFC er finansieret af en bevilling på 25 millioner kroner fra forskningsreserven. Et beløb, som ifølge Frederik Hertel ikke er voldsomt stort, når man ser på antallet af partnere i projektet.

- Som tommelfingerregel er der ikke nogen gave, der er gratis. Enhver gave gives med en forventning om noget andet, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre rektors refleksioner over, hvad det betyder, når man siger ja tak til sådan en gave, siger Frederik Hertel.

Rektor Per Michael Johansen afviser, at det koster universitetet penge at være en del af NFC eller at lægge lokaler til NFC’s sekretariat.

- NFC er finansieret af de 25 millioner på forskningsreserven, og det er penge, der kommer helt uden om AAU’s økonomi. Sagen er jo, at NFC i virkeligheden ikke har noget med AAU at gøre. Det er et forsvarsteknologisk center, som har til huse på AAU, men som skal koordinere alle universiteters forsvarsindsatser op mod henholdsvis forsvaret, forsvarsindustrien og det politiske system, siger rektor.