Uddannelse er et vigtigt redskab til at sikre en bæredygtig udvikling i hele verden, og derfor handler FN’s verdensmål 4 om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse. Men skal dette mål lykkes, er der først en gordisk knude, der skal løses.

- Der ligger en udfordring i uddannelsessystemerne flere steder i verden, som handler om krydsfeltet mellem test og inklusion. På den ene side er et ønske om test, som er forankret i idealer om at holde skoler, lærere og elever til ansvar for deres resultater og målbare grader af succes, så det bl.a. er muligt at sammenligne skolerne og deres indsats i forhold til at opfylde undervisningsmål. På den anden side er der fokus på inklusion i forhold til at skabe et uddannelsessystem, der kan understøtte adgangen til uddannelse og læring for alle elever. Dette kan imidlertid være udfordret ved brug af test, der dels kan udelukke nogen pga. den måde, testspørgsmålene er udformet, dels kan betyde, at nogle elever ikke føler sig inkluderet i skolen, fordi de får dårlige testresultater, forklarer professor mso Christian Ydesen fra Institut for Kultur og Læring, som beskæftiger sig med området i det aktuelle forskningsprojekt, ”Adgangsmuligheder til uddannelse i krydsfeltet mellem test og inklusion”, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med 5,9 mio. kr.

Manglende visioner i forhold til bæredygtighed og inklusion

Som led i forskningsprojektet indsamles der data i fem lande, Argentina, Danmark, England, Israel og Kina, og projektet afsluttes i 2022 med en konference i Landstingssalen på Christiansborg og en bog om krydsfeltet mellem test og inklusion. I den forbindelse har Christian Ydesen også set nærmere på et nyt testsystem i den danske folkeskole, Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som blev vedtaget i efteråret 2021, efter en evaluering tidligere havde peget på ukorrektheder i det tidligere system, de såkaldte nationale test. Fremover skal der i den danske folkeskole bl.a. kun testes obligatorisk i dansk og matematik, de adaptive test afløses af lineære test, der testes ved begyndelsen af et skoleår i stedet for ved afslutningen, og opsporing i forhold til ordblindhed og højt begavede elever styrkes. Det nye testsystem er vedtaget af et bredt politisk flertal og bakkes op af interesseorganisationerne på skoleområdet, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Kommunernes Landsforening og De Danske Skoleelever.

- Det er godt, at både politikere og interesseorganisationer er landet på en ny model for test i folkeskolen. Men jeg mener, at det nye system kunne være mere visionært i forhold til både bæredygtighed og inklusion. UNESCO (FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, red.) har fornylig offentliggjort en rapport, der belyser den globale status på inklusionsområdet, og her efterlyses, at alle elevers fremskridt og præstationer kan identificeres og værdsættes, så alle får mulighed for at vise, hvad de kan. Samtidig skal bedømmelse ske som et koordineret og sammenhængende led med andre uddannelsesaktiviteter ud fra et mål om at understøtte læring og undervisning, så elever ikke sættes i bås. Desuden skal elever have adgang til pålidelige og valide bedømmelser, som understøtter deres behov.  Det lader sig vanskeligt realisere i et standardiseret testsystem. Samtidig har det kommende danske testsystem ikke inddraget erfaringer fra hjemmeundervisningen under corona, og det, synes jeg, er meget ærgerligt, fordi vi her så en anden dynamik mellem lærerne, skolelederne, kommunale myndigheder og ministeriet i forhold til test og styring; bl.a. fordi de nationale test var suspenderet i en periode, siger Christian Ydesen.

Kontakt professor mso Christian Ydesen

Verdensmål 4