Nyhed
Flere og flere vælgere tvivler indtil sidste øjeblik
Lagt online: 04.03.2026

Nyhed
Flere og flere vælgere tvivler indtil sidste øjeblik
Lagt online: 04.03.2026

Flere og flere vælgere tvivler indtil sidste øjeblik, fordi de er politisk hjemløse
Nyhed
Lagt online: 04.03.2026

Nyhed
Lagt online: 04.03.2026

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox
Forskningen kort fortalt: Vælgeradfærd
Resuméet er lavet af AI og godkendt af AAU Kommunikation & Public Affairs.
“Folketingsvalget 2022 er det valg i mit liv, hvor jeg har været allermest i tvivl… om ALT.”
Sådan skrev en vælger i ”Min Valgdagbog” - en app, som valgforsker Ditte Shamshiri-Petersen bad vælgerne om at udfylde i løbet af valgkampen. Undersøgelsen var af kvalitativ karakter - knapt 200 vælgere skrev i alt 1800 indlæg i løbet af valgkampen.
”I valgdagbogsprojektet 2022 kunne vi se, hvordan tvivlen udfoldede sig, og hvordan vælgerne forsøgte at overkomme den. For mange var tvivl en fast følgesvend gennem valgkampen. For nogen fulgte den endda helt med ind – og ud igen - af stemmeboksen! Bare fordi man har sat et kryds, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke længere er i tvivl,” siger Ditte Shamshiri-Petersen, Aalborg Universitet.
Næsten to ud af tre vælgerne var ved valgets begyndelse i tvivl om, hvor krydset skulle sættes i 2022. Tallet har været stigende igennem de seneste årtier.
”Det er for unuanceret - og også forkert - at affeje det sene beslutningstidspunkt og partiskift med, at de fleste vælgere er troløse og uengagerede. Tvivlen afspejler for mange et ønske om at træffe ”det rigtige valg”. Men det afspejler også en politisk hjemløshed blandt mange vælgere og følelsen af, at ingen repræsenterer dem, ” siger Ditte Shamshiri-Petersen.
For at følge udviklingen over tid, vil Ditte Shamshiri-Petersen derfor igen bede vælgerne om at downloade en appen ”Min Valgdagbog” og skrive valgdagbog de næste tre uger frem til folketingsvalget 24. marts.
”Her vil man kunne skrive om sit syn på valgkampen, dens begivenheder og de politikere, man har holdninger til. Det er den, der skriver i dagbogen, som bestemmer, hvad man gerne vil skrive om og hvor ofte”, siger Ditte Shamshiri-Petersen.
Hun håber, at mange vil følge opfordringen til at skrive valgdagbog, for det er vigtigt at få viden om, hvordan vælgerne oplever og navigerer i politik.
” Vi lever i en tid præget af krig i Europa, klimakrise og stigende geopolitiske spændinger. Politiske beslutninger kan opleves som mere vidtrækkende og komplekse end tidligere, samtidig med at partierne flytter sig og vælgerne mødes af en konstant strøm af politiske budskaber.”
Det betyder også, at det, der sker i valgkampen, bliver endnu vigtigere. Hvordan valgkampen ser ud med deres øjne, og hvordan det påvirker deres holdninger og handlinger, siger Ditte Shamshiri-Petersen.
Sådan kan du hente "Min Valgdagbog"
Min Valgdagbog kan downloades her:
https://apps.apple.com/dk/app/min-valgdagbog/id1470207803?l=da
https://play.google.com/store/search?q=min%20valgdagbog&c=apps&hl=da