Fem råd: Få mest muligt ud af Folkemødet

De 5 Tips:

1. 1

   Sæt dine egne mål for Folkemødet

   Det er vigtigt, at du som forsker deltager aktivt på folkemødet. Det er ikke nok bare at være til stede. Overvej, hvad du vil opnå med din deltagelse: Er det at skabe synlighed for din forskning, dialog med politiske beslutningstagere eller nye samarbejdsmuligheder med virksomheder eller borgerinddragelse? Ved at formulere klare mål, kan du prioritere dine ressourcer og koordinere indsatsen med kolleger, så dit bidrag bliver både relevant og målrettet.

   Vurdér, hvornår Folkemødet er en succes for dig sammenholdt med dine mål. Hvad skal du som minimum opnå? Det er nemmere at evaluere resultaterne fra Folkemødet, når du på forhånd har defineret, hvornår din deltagelse på Folkemødet er en succes.

2. 2

   Udarbejd en strategi og et koncept med klare budskaber

   Folkemødet kan opleves som et virvar af arrangementer og budskaber. For at din forskning skiller sig ud, skal du have en tydelig strategi og et koncept med konkrete budskaber.

   Overvej:

   • Hvad vil du have deltagerne eller tilhørerne til at huske?
   • Hvordan kan dit arrangement eller din aktivitet gøre relevansen af din forskning tydeligere?
   • Hvordan skaber du synlighed både før, under og efter Folkemødet?
   • Enkle, kreative og strategiske løsninger er ofte mest effektive – originalitet og tydelighed gør, at din stemme bliver husket i mængden.

   Er du ikke en aktiv del af en debat eller arrangement, så kan du med fordel forberede dig til de debatter, du gerne vil se. Research paneldeltagerne, så du ved, hvad de står for og forbered de gode spørgsmål hjemmefra med afsæt i din forskning og viden. Og husk så at præsentere dig selv med navn, arbejdsplads og forskningsområde, når du stiller dit spørgsmål.

3. 3

   Planlæg din deltagelse i god tid

   Folkemødet kan virke uoverskueligt uden en plan. Når du har dine mål og budskaber på plads, skal du derfor i gang med planlægningen. Her tænker vi ikke på praktiske ting som hotel og forplejning – det skal du dog også have styr på meget tidligt, da alt kan være fuldt booket, før du når at stave dig frem til ’Allinge’.

   Du skal overveje, hvilke arrangementer du vil deltage i eller selv stå for. Når årets program er offentliggjort – det sker ofte tidligt i foråret – kan du udarbejde dit eget program ud fra det. Det giver dig mulighed for at skabe opmærksomhed, hvis du også har styr på timing, budskaber og kommunikation.

   Sørg for at gøre dine planlagte aktiviteter på folkemødet og dine budskaber synlige på forhånd – fx på LinkedIn. Så kan de rigtige målgrupper bedre finde dig. LinkedIn er et godt sted at starte planlægningen. På LinkedIn kan du ofte finde interessante personer eller organisationers planer for Folkemødet.

   Forud for folkemødet kan du spille dig selv på banen via en aftale om et kaffemøde eller en drøftelse over telefonen med en organisation, en virksomhed eller en anden forsker. Vær ikke nervøs for at række ud og gøre opmærksom på dit engagement i en sag eller dine resultater. Det er det, de andre forskere gør – og måske derfor de bliver husket, når der skal inviteres en debattør med på scenen. Tænk i aktiviteter før, under og efter folkemødet for maksimal effekt.

4. 4

   Identificér og inddrag dine interessenter

   Netværk og dialog er hjørnestenen i Folkemødet. Tænk over, hvem du vil nå: Er det politikere, erhvervsfolk, NGO’er, journalister eller borgere? Jo bedre du forbereder dig, jo mere værdifulde samtaler kan du få. Undersøg, om de mennesker, du ønsker at engagere, rent faktisk deltager – tidspunkt, tema og form har stor betydning for, hvem du møder.

5. 5

   Evaluer og dokumentér resultaterne

   For at sikre dig, at din deltagelse giver værdi, skal du evaluere effekten i forhold til dine mål. Hvad er du lykkedes med? Hvor mange af dine planlagte mål opnåede du på Folkemødet? Har du skabt opmærksomhed om din forskning, etableret nye samarbejder eller formidlet din forskning til samfundet?

   Hvis svaret på ovenstående spørgsmål er ja, så er det en god idé at reflektere over, hvordan du høster frugten af de frø, du har sået på Folkemødet. Ræk ud til dit nye netværk og få aftaler i kalenderen med nye potentielle samarbejdspartnere.

   Opnåede du ikke dine mål er det en oplagt mulighed at reflektere over ’hvad der gik galt’?

   Man kan forberede sig nok så meget, men virkeligheden er nogle gange anderledes. Prøv at finde ud af, hvor du kunne have spillet dig selv mere på banen; kunne du have været mere opsøgende blandt de deltagende (præsenteret dig selv og din forskning for fremmede), kunne du have stillet flere spørgsmål til debatter? Du kan evt. drøfte det sammen med kollegaer, der også deltog på Folkemødet.

   Når du ved, hvad du kan gøre bedre næste år, så er der endnu større sandsynlighed for en succesoplevelse.

   En systematisk evaluering hjælper dig nemlig med at styrke indsatsen til næste år og dokumentere værdien af din deltagelse overfor både dig selv, dine kolleger og beslutningstagere.