Nyhed
Fem indsatsområder skal fremme ligestilling og diversitet på AAU
Lagt online: 14.03.2018

Nyhed
Fem indsatsområder skal fremme ligestilling og diversitet på AAU
Lagt online: 14.03.2018

Fem indsatsområder skal fremme ligestilling og diversitet på AAU
Nyhed
Lagt online: 14.03.2018
Nyhed
Lagt online: 14.03.2018
Bestyrelsen for Aalborg Universitet har netop godkendt den strategiske handleplan for ligestilling og diversitet. Det er Udvalget for Ligestilling og Diversitet (ULD), der har formuleret handleplanen, og udvalgsformand Lars Hvilsted Rasmussen mener, der er nok at tage fat på.
- Vi har stort set lige mange mænd og kvinder på kandidat og ph.d.-niveau, men på adjunkt-, lektor- og professorniveau er kvinderne i undertal. Det samme gør sig gældende på lederniveau. Det betyder et tab af viden og ressourcer og er et udtryk for en ulighed, vi gerne vil væk fra. Vi skal skabe lige muligheder for alle, uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion og handicap, siger han.
Handleplanen for ligestilling og diversitet tager afsæt i AAU’s strategi Viden for Verden og rummer 5 prioriterede indsatsområder.
På AAU tilstræber vi at forbedre kønsbalancen og fremme lige karrieremuligheder for mænd og kvinder på alle niveauer
På AAU profilerer vi både vores mandlige og kvindelige ledere og topforskere og ønsker dermed at øge opmærksomheden på begge køns karrieremuligheder
Ligestilling og diversitet har været et politisk fokus fra år 2000, hvor universiteterne med ligestillingsloven blev forpligtet til at arbejde med ligestilling. Siden da har ligestillingsredegørelser, charter for flere kvinder i ledelse og task force for flere kvinder i forskning skærpet fokus på området. I 2007 nedsatte AAU sit første ligestillingsudvalg, og i 2016 blev det nuværende Udvalg for Ligestilling og Diversitet nedsat.
- Det er i høj grad en kulturbearbejdning, vi er i gang med, og den slags er et langt, sejt træk. Men der er også lavpraktiske områder, vi allerede nu sætter ind på – fx ved at lave unisex-toiletter i stedet for kønsopdelte toiletter, når der bygges nyt og at sikre adgang for handicappede, siger Lars Hvilsted Rasmussen.
AAU’s handleplan er i overensstemmelse med regler og lovgivning på området. Der skal nu arbejdes videre med en overordnet implementeringsindsats, hvor ansvaret for mere konkrete indsatser uddybes.
- Lokale handleplaner på fakultets- og institutniveau skal være med til at sikre opmærksomhed og medansvar på området. Som et moderne og fremsynet universitet skal vi naturligvis være på forkant med ligestillingsproblematikken. Målet er, at det over tid bliver helt naturligt for os at overveje, hvad alle nye tiltag kommer til at betyde for vores balance på ligestillings- og diversitetsområdet på samme måde, som man foretager en økonomianalyse, forklarer Lars Hvilsted Rasmussen.