Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Selvom nabolaget og særligt udsatte områder kan have betydning for unges muligheder i livet, er det især familiens situation, der præger de unges fremtid. Det viser forskning fra Aalborg Universitet. 

Boligområdet løber med opmærksomheden

Forskere fra forskningsgruppen SocMap har ved hjælp af registerdata set på næsten 400.000 unges udvikling over ti år fra de var 10-15 år, til de blev 20-25 år. Formålet var at undersøge, om det at vokse op i et særligt udsat boligområde – også omtalt som et ”ghettoområde” – påvirker chancen for at være i uddannelse eller arbejde som ung voksen.

Resultaterne viser ganske vist, at unge, der er vokset op i et udsat område, isoleret set har en lidt større risiko for at stå uden for både uddannelse og job i starten af voksenlivet. Men forskerne konkluderer, at familien betyder væsentligt mere end selve nabolaget. Faktorer såsom forældres uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelse har samlet en langt større indflydelse på, hvordan det går de unge senere i livet.

”Det er ofte selve området, der får opmærksomhed i debatten om børn og unge, som vokser op i udsatte boligområder. Vores forskning viser imidlertid, at det i højere grad er familiens ressourcer og støtte, der afgør, hvordan de unge klarer sig senere i livet. Det giver anledning til at gentænke, hvordan vi bedst støtter børn og unge i udsatte områder, og hvor indsatsen bør begynde,” siger sociolog og postdoc Andreas Lindegaard Jakobsen fra forskningsgruppen 

Regeringens ghettoliste kan ikke stå alene

Siden 2010 har myndighederne hvert år offentliggjort en såkaldt ghettoliste med almene boligområder, der opfylder forskellige kriterier for, at der er tegn på social og økonomisk isolation fra det øvrige samfund. Det handler bl.a. om beboernes etniske baggrund, men også om deres deltagelse i samfundet – fx gennem arbejde, uddannelse og kriminalitet.

Myndighedernes mål med at identificere disse områder er bl.a. at modvirke negativ social arv og isolation. Når et område bliver udpeget, kan der iværksættes særlige indsatser – fx ændringer i boligstrukturen, sociale tiltag og skærpede regler for udlejning og tilflytning.

Fordomme og stigmatisering

”Vi har i forskningsprojektet GHET-IN fokuseret på de såkaldte ”ghettoområder”, fordi det er områder, som bliver yderst stigmatiseret, måske næsten dæmoniseret, særligt fra politisk side, uden der nødvendigvis er noget hold i det. Vi har derfor med projektet ønsket at opnå en mere nuanceret forskningsbaseret viden om disse områder, for om man kan lide det eller ej, så har ghetto- eller parallelsamfundslisterne nogle konsekvenser for de mennesker, der bor der. Det kan fx være i forhold til en stigmatisering af områderne, hvilket kan medføre, at nogle folk flytter fra områderne, og det samtidig kan blive svært at tiltrække nye beboere, fordi de ikke ønsker at have det label på sig,” siger Andreas Lindegaard Jakobsen. 

Politiske indsatser og lovgivning har i høj grad været rettet mod disse ghettoområder. Det kan ifølge undersøgelsen bl.a. andet føre til en undervurdering af udsatte unge i lignende områder uden officiel ghettostatus, så de ikke nødvendigvis får samme støtte og opmærksomhed. 

”Vores resultater peger på, at man bør være mindre fokuseret på selve området og mere på familien, som de unge vokser op i. Støtte direkte til udsatte familier kan være en nøgle til at bryde negative mønstre og sikre, at flere unge får en god start på voksenlivet,” siger forskeren.

Kontakt

• Andreas Lindegaard Jakobsen, ph.d., postdoc, sociolog, tlf. 99 40 28 18, e-mail: andreaslj@socsci.aau.dk
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk