Eventyret ligger på Grønland
Nyhed
Lagt online: 13.10.2021
To medicinstuderende på Aalborg Universitet fik lyst til mere eventyr efter et studieophold i Grønland. Begge er medlem af AAU Arktisk Medicinsk Studenterforening og var på fem ugers klinikophold i Østgrønland i forbindelse med deres uddannelse.
Jacob Bjerg Christensen og Kristoffer Vittrup Koed Thomsen i en lille bygd ved navn Sermiligaaq på vej ned til helikopteren for at flyve hjem de cirka 25 minutter hjem til Tasiilaq, efter at de havde fulgt vaccinationen af befolkningen i den lille bygd. Det var et hold, som rejste rundt i hele Grønland og vaccinerede befolkningen. Foto: Simon Wismann.Opholdet på hospitalet i Tasiilaq bød på andre og lærerige udfordringer for Jacob Bjerg Christensen og Kristoffer Vittrup Koed Thomsen end hverdagen i Aalborg på Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital.”Det overraskede mig nok mest, at de kunne håndtere så mange ting selv med få midler. Der var kun eet røntgenapparat. De havde godt nok en fin operationsstue med mange midler, men de var kun to faste læger med ortopædisk baggrund, som klarede alt fra ultralydsscanninger af gravide til perforeret ulcus [red. mavesæk]. Alt indenfor almen medicin,” siger Kristoffer Vittrup Koed Thomsen.
Den meget veludstyrede operationsstue, hvor de to AAU-studerende fik lov til enten at assistere eller kigge på under operationerne. Foto: Karen Nøhr Christiansen.I Østgrønland kom han og studiekammeraten til at køre på hundeslæde, vaccinere befolkningen i fjerne bygder, deltage i operationer og lave klinikarbejde, der satte de tillærte kliniske færdigheder på prøve i en helt ny og anderledes klinisk kontekst.
Gennem samarbejdet med den erfarne læge Hans Christian Florian Sørensen på hospitalet i Tasiilaq fik Jacob Bjerg Christensen øjnene op for, hvor vigtigt det helt basale kliniske arbejde er.
”Jeg er ikke sikker på, at Hans Christian altid var enige i instrukserne, men han fik det til at fungere for sine patienter. Og det tænker jeg, er det vigtigste i Grønland,” vurderer Jacob Bjerg Christensen.
Som læge på et mindre hospital eller en klinik i Grønland kræver det, at man kan sit fag og kan bruge sin erfaring.
”Der skal hele tiden bygges ovenpå den viden der allerede er etableret. Håndværksmæssig kunnen er også en vigtig del af arbejdet. Det kan ikke nytte at lægen henviser en kvinde til anlæggelse af spiral hos en speciallæge i gynækologi. Lægen må selv kunne gøre det – selvfølgelig efter ordentlig oplæring af en kompetent kollega. Men lægen kan jo ikke gøre det førend den oplæring har fundet sted. ”See one, do one – teach one” – det er muligt med rigtig mange ting, siger Hans Christian Florian Sørensen.
”Der var ikke noget, der hed, at man bare lige kunne ringe til en specialist på sygehuset og få et tilsyn, som man gør meget her på Aalborg Universitetshospital, så snart det er uden for ens eget speciale. På hospitalet i Tasiilaq skulle man godt nok klare nogle flere ting selv,” siger Kristoffer Vittrup Koed Thomsen.
Tasiilaq er et lille bysamfund, der til stadighed vokser. Byen ligger i Kommuneqarfik Sermersooq kommune, der som venskabsby har Aalborg blandt fire andre danske byer. Tasiilaq ligger ved Ammassalik Fjord omgivet af smukke fjelde og dale.
”Inden vi tog afsted, var vi fyldt op med fortællinger om kommunalsager, misbrug af børn, dårlig uddannelse, arbejdsløshed, og hvad de ellers har af problemer på øst- og vestkysten. Men det var slet ikke det, der fyldte, da vi var deroppe,” siger Kristoffer Vittrup Koed Thomsen og fortsætter:
”Det var lige så meget den kulturelle oplevelse og det at komme til et så afsides område. Det var helt vildt, og noget man sjældent oplever, synes jeg. Du er en del af et samfund, som ligger langt væk fra alting. Det er ikke et multikulturelt samfund, men et mere homogent samfund, hvor folk også kommer med helt almindelige problemer med at sove, brækkede arme, frossen skulder, og hvad der ellers er af småting. Det synes jeg, at man glemmer, når man hører om børn, der bliver misbrugt, arbejdsløshed, selvmordsrater der er mange gange højere end andre steder og alkoholoverforbrug – når der er lønningsdag vel at mærke, da grønlændere ellers drikker gennemsnitligt mindre end danskere. ”
Tasiilaq ligger relativt isoleret på østkysten, men er tilgængelig for forsyningsskibe syv til otte gange årligt mellem juni og november. Fra december til maj bliver man nødt til at bruge hundeslæde, snescooter eller helikopter for at komme til byen.
På vej hjem fra en sejltur, hvor de to studerende fangede amasetter, blev bådene ”parkeret” ved en af de mange isflager, som flød rundt i vandet. Mens de lå parkeret benyttede deres skipper Rico sig af muligheden for at springe lidt rundt på isflagerne. Foto: Kristoffer Vittrup Koed Thomsen.”Der er lidt over 2000 indbyggere i byen. Kristoffer og jeg tog patienter ind til konsultation, og så konfererede vi med Hans Christian. Og som regel når vi fortalte, hvad der var galt med personen, så spurgte han om et navn. Når vi sagde navnet, så vidste han næsten altid, hvad der var for en patient, hvorfor patienten kom, og hvad der skulle gøres,” fortæller Jacob Bjerg Christensen.
”Jeg tror, det gjorde ham i stand til at have en god balancegang og manøvrere meget godt mellem, hvornår noget skulle behandles og ikke skulle behandles, fordi han kender indbyggerne på alle mulige måder og kender det samfund, de er en del af,” reflekterer Jacob Bjerg Christensen.
Hans Christian Florian Sørensen har også gjort et dybt indtryk på Kristoffer Vittrup Koed Thomsen.
”Det er helt klart Hans Christian Florian Sørensen, der har inspireret mig mest. Han var et forbillede - også en legende, hvad jeg kan høre fra flere. Desuden fornemmede man en klar respekt for ham i hverdagen fra både patienter og personale. Det er vist efterhånden halvdelen af hans liv, han har været der,” supplerer Kristoffer Vittrup Koed Thomsen.
I forhold til deres eget fremtidige virke som læger kan begge i høj grad bruge deres erfaringer fra opholdet i Grønland.
”Man bliver mindet om, hvor vigtigt det kliniske blik og de kliniske færdigheder er. Det gjorde han meget ud af. Og så kan man supplere med dyre CT-scanninger, men det var i anden række. Det tror jeg er en rigtig stor del af det, jeg tager med fra Grønland. Og det med at vide, hvad det er for en patient man har, og hvilket liv de har levet,” siger Jacob Bjerg Christensen.
I Aalborg ligger verden åben og nærmest uafgrænset lige udenfor døren. Og det at kunne købe ting og få leveret varer er sjældent et problem. Sådan er det ikke i Tasiilaq. Det har gjort et dybt indtryk.
Udsigt over Tasiilaq fra huset hvor de studerendes boede. På billedet ses byens skole (den store røde bygning) og den gule hospitalsbygning. Foto: Kristoffer Vittrup Koed Thomsen”Man kan kun køre inde i byen, men man kan ikke køre væk. Og hvis der er dårligt vejr, så kan man heller ikke flyve væk. Fjorden nåede lige at tø op i juni, ellers kan man heller ikke sejle væk. ”At indbyggerne får et normalt liv til at fungere et så isoleret sted. Det var på et personligt plan ret vildt, synes jeg,” siger Jacob Bjerg Christensen.
Tasiilaq bliver isoleret om vinteren. Det betyder, at butikkerne stiller og roligt løber tør for varer. Først når fjorden er tøet op, kan skibe sejle ind til byen.
”Ham vi boede hos, hvis far var tømrer, havde et år fået en opgave lige efter det sidste skib var ankommet. Han skulle lægge tag på en af kommunens bygninger, så han rippede hele Stark for tagplader. Så var der bare ikke flere tagplader det halve år før der kom et skib igen,” fortæller Jacob Bjerg Christensen.
Efterfølgende er Jacob Bjerg Christensen og Kristoffer Vittrup Koed Thomsen helt sikre på, at det ikke er sidste gang, de besøger Grønland eller tager del i at løfte det grønlandske sundhedsvæsen.
”Det har været en helt fantastisk tur med læring og oplevelser, vi aldrig havde kunne forestille os hjemmefra,” siger Jacob Bjerg Christensen.
Kristoffer Vittrup Koed Thomsen og Jacob Bjerg Christensen nåede at være med på en af sæsonens sidste slædehundeture ude på fjorden, før den tøede op. Her er det Kristoffer, der leger med en af de voksne slædehunde. Foto: Jacob Bjerg Christensen.Kristoffer Vittrup Koed Thomsen er også for alvor blevet smittet af Grønland. Han vil tilbage.”Målet er at komme derop - i hvert fald som lægevikar engang. Jeg er blevet meget inspireret af dem, der tager derop fast hvert år. Det er drømmen nu, og kunne blive god nok til det.”Hans Christian Florian Sørensen, der om nogen kender til livet som læge i Grønland og kravene til jobbet, har et godt råd i den forbindelse.”Den bedste forberedelse til at arbejde på kysten i Grønland er at starte med en periode som reservelæge på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Både medicinsk og kirurgisk afdeling har et kæmpe spektrum af alle mulige slags sygdomme og tilstande, hvor man lærer en hel masse meget hurtigt. Dels mange meget nyttige teoretiske, men mindst lige så vigtigt basale håndværksmæssige færdigheder. Hvis det skal være helt perfekt, så vil en periode på psykiatrisk afdeling være virkelig godt. Husk på at ca. 10 % af den voksne befolkning på et eller andet tidspunkt har kontakt til psykiatrien,” siger Hans Christian Florian Sørensen.Det er en krævende og omfattende, men også fagligt og menneskelig spændende opgave at være læge i Grønland. En opgave som man aldrig bliver færdig med.
”Arbejdet som læge på et kystsygehus, i et lille samfund, er een lang uddannelse. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke lærer noget nyt. Det kan være rent fagligt, eller det kan være viden om de mennesker, der kommer til mig for at få hjælp. Ingen læge kommer hertil fuldstændig parat til at udfylde pladsen. Man må vokse med opgaven, og man når aldrig perfektion. Læg dertil at lægen samtidig skal lære at forstå og respektere de kulturelle forskelle,” siger den erfarne læge.Indtrykket fra turen har rejst nye dybtgående spørgsmål for de to studerende.”Lige så vel som det kunne være rigtig spændende, har man så forstået, hvor stor en opgave det egentligt er? Hvor meget ansvar man skal løfte?,” spørger Kristoffer Vittrup Koed Thomsen.”I udgangspunktet så må lægen se sin opgave som at ”gøre det så godt som muligt”. Helt i tråd med lægeløftet. Hver en opgave, hvert et spørgsmål, har en betydning og med den gode uddannelse, de unge læger har, så kan de komme rigtig langt. Forudsat at de lytter og opsøger viden, hver gang de møder noget, de ikke er helt sikre på, siger Hans Christian Florian Sørensen.Hans Christian Florian Sørensen kender ansvaret. Det er ikke en entydig størrelse, men noget man vokser med, og kolleger hjælper med at løfte.”Hvor stort er ansvaret? – Tjae… Hvor stort er et tordenskrald? Ansvaret er så stort som skuldrene kan bære. Jo mere man kan, jo større opgaver påtager man sig. Det hænder, at man tvinges til at påtage sig et større ansvar, end man synes trygt. I virkelig pressede situationer kan man opleve at skulle gøre noget, man ikke har prøvet før – men så vil man have støtte fra kolleger i Nuuk, der har instrueret og bakker op,” fortæller han.”Det er især de helt afsides områder med få kollegaer, der trækker i mig nu. Det ku’ fandeme være et eventyr,” slutter Kristoffer Vittrup Koed Thomsen.
Slædehundehvalpe der leger og slå lidt for sjov. De gik frit rundt i byen. Når hvalpene bliver større, bliver de bundet til en kæde uden for byen. De har også hundehuse, men ellers er hundene ude hele året. Hundene kan godt være ret hårde ved hinanden, så de holdes adskilt. Der er i øvrigt færre og færre grønlændere, der benytter slædehunde til fordel for snescootere. Foto: Kristoffer Vittrup Koed Thomsen
De to studerende håber, deres tur bidrager til at bane vejen for, at Aalborg Universitet fremadrettet sender flere lægestuderende i klinik i Grønland.
”Jeg synes, det er noget særligt, at vi har fået lægestuderende til Grønland, og vi planlægger i øvrigt at afholde en aften om turen i nærmeste fremtid,” siger Lars Stig Andersen, professor på Klinisk Institut, Aalborg Universitet og ledende overlæge på Ældremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Lars Stig Andersen har siden midten af 1990erne forsket i levevis, sundhed og sygdom i Grønland og har gennem sit forskerarbejde og store netværk kunnet hjælpe de to studerende med deres ophold i Grønland.
AAU Arktisk Medicinsk Studenterforening blev stiftet i 2020 på Det Grønlandske Hus i Aalborg og har som formål at udbrede oplysning om sundhedsvæsnet i Grønland og Arktis samt fremme samarbejde mellem disse og medicinstuderende på Aalborg Universitet med henblik på sundhedsvidenskabelig forskning, læring, kultureludveksling og lignende.
Tekst af: Jan Høst-Aaris, kommunikationsmedarbejder, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.