Skal der flere ingeniører ud på arbejdsmarkedet, skal flere i første omgang søge ind på uddannelserne. Og det er der fra de studerendes perspektiv god grund til at gøre, når man har leadENG at se frem til. Det mener Jonas Lindegaard Mikkelsen, der er 3. semesterstuderende på Ingeniørvidenskab:

”LeadENG-projekterne er anderledes end den almindelige undervisning, fordi vi sammen med studerende fra andre ingeniøruddannelser skal løse nogle helt konkrete og udfordrende opgaver. Det kan være frustrerende undervejs, men det er også sjovt og giver virkeligt meget”, siger han.

Jonas Lindegaard Mikkelsens eget leadENG-projekt gik ud på at bygge en vertikalakslet vindmølle. Det var et krævende projekt, hvor han både fik anvendt sin egen faglighed og lærte en masse om projektledelse, udvikling i teams og kommunikation på tværs af faggrænser:

”Vi var ni grupper fra fakultetets forskellige institutter, der samarbejdede om at udvikle vindmøllen. Nogle arbejdede med vingerne, andre med fundamentet, med gearboksen, med generatoren og så videre. Det var meget selvstyrende og uden almindelig undervisning. Vi oprettede en styregruppe med studerende fra alle ni grupper, der planlagde arbejdet, delte viden og inddrog vejlederne efter behov.”

Den store selvstændighed fik alle til at tage mere ansvar og betød også, at det føltes virkeligt stort, da det lykkedes at få vindmøllen sat op og i gang kort inden deadline.

De studerendes løsninger i centrum

I tråd med Jonas Lindegaard Mikkelsens oplevelse er kernen i leadENG-projekterne det tværfaglige samarbejde mellem studerende fra universitetets forskellige ingeniøruddannelser om konkrete fysiske produkter – eksempelvis en vindmølle, et materiale til at lagre elektricitet, en brintbil eller bæredygtig biomasse.

"Det er grundlæggende svært at samarbejde på tværs af fagområder. Hver studieordning har jo sin studieordning. Men med leadENG og ikke mindst en stor gruppe af entusiastiske vejledere har vi udviklet en fantastisk platform for at få dette til at ske i praksis – og det er dét, som er det virkeligt innovative”, påpeger prodekan Olav Geil og understreger, at det både er til glæde for studerende og undervisere:

”Vi har oplevet, at det agile og tværgående samarbejde om fysiske produkter virker motiverende for alle involverede, og at det puster nyt liv i metoderne og teorierne for de studerende. Vi kommer meget tættere på, hvordan man efter uddannelsen reelt skal anvende sin faglighed”, uddyber han og understreger, at det derfor også er helt afgørende, at universitetets samarbejdsvirksomheder er med til at definere, hvilke opgaver leadENG-studenterprojekterne skal handle om.

PBL er grundstenen

LeadENG-studenterprojekterne bygger metodisk på problembaseret læring (PBL), der har været en levende del af uddannelserne på Aalborg Universitetet siden universitetets grundlæggelse i 1974. Olav Geil håber, at prisen til leadENG-studenterprojekterne kan være med til at give PBL-baseret undervisning yderligere et skub i ryggen ud i Danmark, Europa og resten af verden.

”Formålet med PBL-baseret undervisning er at sætte det faglige indhold ind i en konkret og praktisk sammenhæng. Det lyder måske banalt, men det er det ikke! Mange nyuddannede bruger meget tid i deres første job på at finde ud af, hvordan deres kompetencer kan komme i spil. Til at oversætte deres faglighed fra at lære til at anvende, fra universitet til arbejdsplads. Den tilvænning er deltagerne i leadENG-studenterprojekterne allerede godt på vej igennem, og det har vi brug for meget mere af”, mener Olav Geil.