Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Et samlet AAU spiller nøglerolle i nationale innomissioner

Lagt online: 05.10.2022

Regeringen og Folketinget har bevilliget 700 mio. kr. til fire grønne forsknings- og innovationsmissioner, de såkaldte innomissioner. Forskere fra AAU’s fakulteter bidrager til alle fire innomissioner.

Nyhed

Et samlet AAU spiller nøglerolle i nationale innomissioner

Lagt online: 05.10.2022

Regeringen og Folketinget har bevilliget 700 mio. kr. til fire grønne forsknings- og innovationsmissioner, de såkaldte innomissioner. Forskere fra AAU’s fakulteter bidrager til alle fire innomissioner.

Af David Graff, ENGINEERING

Aalborg Universitet (AAU) er et missionsorienteret universitet med et stærkt, strategisk fokus på bæredygtighed og samarbejde med erhvervslivet. Derfor giver det god mening, at AAU deltager i alle innomissionerne, der skal sætte turbo på den grønne omstilling ved at samle forskningsmiljøer og erhvervsliv om fælles, politisk udpegede missioner.

- Innomissionerne taler ind i den overordnede transformation af vores samfund, og vi er enormt glade for at bidrage til, at Danmark kommer nærmere målet om klimaneutralitet i 2050, samtidig med at vi baner vej for nye danske erhvervseventyr inden for genanvendelse af plast og tekstiler, grønne brændstoffer, CO2-fangst og så videre. Det er som taget ud af vores formålsparagraf på AAU, siger prodekan for forskning på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet John K. Pedersen.

Innomissionerne taler ind i den overordnede transformation af vores samfund, og vi er enormt glade for at bidrage til, at Danmark kommer nærmere målet om klimaneutralitet i 2050, samtidig med at vi baner vej for nye danske erhvervseventyr.

Prodekan for forskning på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet John K. Pedersen

Tværfaglighed i centrum

Allerede da der i foråret 2021 blev varmet op til innomissionerne, var tilgangen på AAU tværfaglig: Forskere blev samlet på tværs af fagdiscipliner om at udtænke projektidéer. Den tilgang var den rette, mener prodekan for forskning på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet Søren Kristiansen:

- Det tværfaglige samarbejde sikrer, at de nødvendige teknologiske innovationer bliver udviklet og implementeret med afsæt viden om mennesker og samfund. For eksempel kan viden om policy-udvikling, socioøkonomi eller indsigt i befolkningens hverdagsliv være forudsætninger for, at de grønne løsninger reelt bliver til noget, vurderer han.

Eksempelvis bidrager Institut for Kommunikation og Psykologi til innomissionen MissionGreenFuels med viden om borgerinddragelsesprocesser, der kan skabe den nødvendige opbakning til etablering af vindmøller, biogasanlæg og andre grønne tiltag.

En øvebane for missionstænkning

Ifølge John K. Pedersen fører det tværfaglige samarbejde til, at i forvejen stærke forskningsmiljøer konsolideres og udvides. Det giver et godt afsæt for en fremtid, hvor den missionsorienterede tilgang kun forventes at tage til.

- Samarbejdet om innomissionerne har styrket vores miljøer yderligere, skabt mere samklang mellem universitets fagdiscipliner og samtidig fungeret som en god øvebane for, hvordan man overhovedet sætter et godt samarbejde op omkring missioner, vurderer han.

Det genkender prodekan for uddannelse på Det Tekniske Fakultet for IT og Design Louise Møller Haase, der samtidig er leder af projektet CirkulærTEX, som indgår i innomissionen Partnerskab for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil. Hun ser store perspektiver i den måde at arbejde på:

- Virksomhedssamarbejdet og det akademiske samarbejde har vi prøvet før, men det samlende link til en mission er nyere. Når vi samarbejder missionsorienteret, øger vi muligheden for at skabe reel impact. Tilgangen kræver nemlig blandt andet, at vi har et klart og nuanceret stakeholderperspektiv, og det hjælper med til, at vi i sidste ende eksempelvis kan levere forretningsmodeller eller teknologier, der kan implementeres direkte i praksis, forklarer hun.

Når vi samarbejder missionsorienteret, øger vi muligheden for at skabe reel impact.

Projektleder for CirkulærTEX Louise Møller Haase

Danskernes udbytte

Virksomhederne er dog ikke de eneste, som kan drage nytte af innomissionerne, der som missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber skal skabe impact på samfundsniveau i form af klimaneutralitet i 2050.

- Danskerne kommer også til at møde udløbere af innomissionerne i form af for eksempel grønne brændstoffer til bilen, grønne fødevarer i supermarkedet og forhåbentligt også en stærkere cirkulær økonomi med produkter, der er designet med højere holdbarhed og med muligheden for genbrug tænkt ind fra starten, pointerer John K. Pedersen.

Indtil videre er kun cirka halvdelen af de 700 mio. kr. til innomissionerne udmøntet, og i den kommende tid samles forskere på tværs af AAU’s fakulteter igen for at skrive ansøgninger til, at den sidste halvdel sættes i arbejde i foråret 2023. Dermed er banen endnu en gang kridtet op til samarbejde:

- Vi er forberedte og klar til at indgå samarbejde med relevante aktører fra den danske forsknings- og udviklingssektor og erhvervslivet, siger Søren Kristiansen, der mener, at AAU skal bruge erfaringerne fra første runde:

- Det tværfaglige samarbejde på AAU udvikler sig, og der er stor interesse for at række ud til hinanden. Det skal vi udnytte nu, slutter han.

Fakta om innomissionerne

Innomissionerne skal styrke klodens bæredygtighed og fremme dansk erhvervsliv inden for fire områder:

  1. Opsamling og opbevaring eller anvendelse af CO2
  2. Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X etc.)
  3. Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
  4. Cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler.

Innomissionerne er partnerskaber, som danner ramme om innovation og samarbejde mellem universiteter, GTS’er og industrien om i fællesskab at løfte de komplekse problemstillinger, som står i vejen for at nå målet om klimaneutralitet i 2050. Baggrunden er regeringens grønne forskningsstrategi fra september 2020.

Læs mere hos Innovationsfonden