Af Louise Lyck Dreehsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Charlotte Tybjerg Sørensen

De klassiske motorbrøl, metalliske gearskift og udstødningsrallen er på vej væk fra gaderne i takt med at antallet af elbiler stiger. I stedet fylder futuristiske rumskibslyde, musik og dyb brummen, der efterligner forbrændingsmotorer, byrummet.

Et nye studie fra Aalborg Universitet, der er blevet publiceret i Continuum: Journal of Media & Cultural Studies, har undersøgt, hvordan elbilernes lyde påvirker vores oplevelse af dem.

I studiet har AAU-professor Nicolai Jørgensgaard Graakjær, der forsker i lydbranding af biler, analyseret lydenes betydning og funktion ved hjælp af teorier fra sound studies og semiotik.

De tre typer lyd

Graakjær inddeler de nye lyde i tre kategorier:

• Combustification – kunstige lyde, der efterligner den velkendte motorbrummen.
• Whooshification – lyde, der giver bilen et futuristisk, rumskibsagtigt udtryk.
• Musicalization – toner og harmonier, som giver bilen et musikalsk præg.

Bag hvert ”whoosh” og hver brummen står lydteknikere, komponister og brandingfolk. For eksempel har BMW hyret komponisten Hans Zimmer til at designe lyde til deres elbiler.

Mere end støj og sikkerhed

Det er lovpligtigt, at elbiler udsender motorlyde, når de bakker og kører under 20 km/t, så fodgængere og cyklister kan opdage dem. Men bilers lyde har også en anden, mere subtil funktion: de påvirker, hvordan vi oplever bilen og dens identitet.

”Lydene i biler er designet ned til mindste detalje, og tidligere blev en stille kabine og lav motorlyd betragtet som tegn på kvalitet og god lydteknik. I elbiler betyder fraværet af motorlyd noget helt andet,” forklarer Graakjær. 

”Fraværet af den velkendte lydfeedback kan gøre det sværere for bilen at kommunikere med føreren. Det svækker både bilens lydidentitet og muligheden for at udtrykke mærkets personlighed – og kan i nogle tilfælde føles forvirrende eller ubehageligt.”

Grøn omstilling ændrer lydmiljøet

De tre lydvarianter påvirker, hvordan vi oplever elbilerne, og i nogle tilfælde kan lydene ifølge Graakjær opleves som kunstige eller fremmedgørende. Det gør det relevant at undersøge dem i et bæredygtighedsperspektiv.

”Eksemplet med elbilernes lyde illustrerer mere generelt, at grøn omstilling skaber nye lyde og lydmiljøer, som det er vigtigt at kunne forholde sig til – ikke kun i forhold til spørgsmål om sikkerhed, information og sundhed, men også i forhold til lydenes ’betydninger’ – med henblik på at understøtte den grønne omstilling og bæredygtighed,” siger Nicolai Jørgensgaard Graakjær.

Han påpeger, at der er behov for mere forskning i, hvordan de nye lyde påvirker os.