Spring til indhold.

Nyhed

Der skal gives bedre plads til omsorg i socialt arbejde

Lagt online: 13.02.2025

Omsorg er en uomgængelig del af det sociale arbejde med udsatte børn og familier. Men den overses let i en travl hverdag, hvor der er stigende fokus på effektivitet og produktivitet. Det kan imødegås ved at indføre nogle tiltag, der sikrer omsorgsarbejdet den nødvendige plads.

Nyhed

Der skal gives bedre plads til omsorg i socialt arbejde

Lagt online: 13.02.2025

Omsorg er en uomgængelig del af det sociale arbejde med udsatte børn og familier. Men den overses let i en travl hverdag, hvor der er stigende fokus på effektivitet og produktivitet. Det kan imødegås ved at indføre nogle tiltag, der sikrer omsorgsarbejdet den nødvendige plads.

Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox


Omsorg er et helt centralt element i socialt arbejde, men en travl dagligdag stiller mange krav til de socialrådgivere, der arbejder med udsatte familier. Det udfordrer i  høj grad mulighederne for at yde det nødvendige omsorgsarbejde.

Effektivitet og produktivitet fylder i det sociale arbejde

”Faglig omsorg drejer sig om at se, hvad der er behov for, hvis man skal sikre bedre trivsel i udsatte familier, og om at handle for at imødekomme de behov. Det kræver indsigt i både børn og forældres oplevelser og hverdag, og det bygger derfor på, at man kan skabe samarbejde og relationer – også selvom forældrene ofte har negative erfaringer og forventninger med sig.” Det fortæller AAU-lektor Mie Engen, som forsker i omsorgens former og muligheder i socialt arbejde med børn og familier.

De sidste 10-15 år har imidlertid båret præg af et øget fokus på omkostningseffektivitet og budgetstyring i den offentlige sektor. Og det viser sig også på børne- og ungeområdet.

Der skal fokus på omsorg, den skal prioriteres og være en faglig praksis, der tales om blandt kolleger, så den anerkendes for sin betydning for kvaliteten i arbejdet

Mie Engen, lektor AAU

På børne- og ungeområdet er der fokus på, at familierne så vidt muligt skal være selvhjulpne og ikke afhængige af offentlig hjælp og støtte. Ressource skal anvendes så effektivt som muligt, og derfor skal man – indenfor en forholdsvis kort tidsramme – kunne dokumentere, at hjælpen flytter familierne i retningen af at kunne klare hverdagen selv.

Behov for større faglig anerkendelse

Mie Engen har set på, hvad denne udvikling betyder for kvaliteten af det sociale arbejde i relation til udsatte børn og deres familier. Og resultatet er tydeligt: Hvis man vil lykkes med at hjælpe børn og familier i udsatte positioner, skal omsorg have større  anerkendelse, og det skal gives plads i de faglige drøftelser.

Ifølge forskeren er det nemlig nødvendigt, at socialrådgivere har et fagligt sprog for omsorg i myndighedsarbejdet. Ellers risikerer man, at den forsvinder i en travl hverdag.

”Der skal fokus på omsorg, den skal prioriteres og være en faglig praksis, der tales om blandt kolleger, så den anerkendes for sin betydning for kvaliteten i arbejdet," siger Mie Engen

Sådan får omsorg en større plads i hverdagens arbejde

  1. 1

    Sæt omsorg på dagsordenen til teammøder

    Hvad gør vi for at skabe en god kontakt og relation til familien? Hvordan håndterer vi det, når forældre er uenige i vores faglige vurderinger? Hvordan får de mulighed for at komme til orde, og hvordan møder vi dem som personer med egne oplevelser, rettigheder og behov?

  2. 2

    Del de gode historier

    Fortæl, hvordan I er lykkedes at hjælpe en familie – også selvom det har været vanskeligt eller konfliktfyldt. Hvad gjorde, at det lykkedes?

  3. 3

    Grib det strategisk an

    Læg en strategi for, hvordan I kan udbrede viden om forudsætningerne for faglig omsorg, så der kommer fokus på kvaliteten af den hjælp, vi tilbyder mennesker i udsatte positioner.

Mere om projektet

  • Læs videnskabelig beskrivelse af projektet, som er udarbejdet af Maria Appel Nissen (Projektleder), Andreas Jørgensen og Mie Engen
  • Læs om projektets efterfølger her: Til barnets bedste, som undersøger og udvikler viden om, hvordan frontlinjemedarbejdere fortolker børns (0-12 år) behov, rettigheder og interesser og afvejer dem i forhold til deres familier, når myndighederne overvejer permanent anbringelse udenfor hjemmet eller adoption uden samtykke. Hvordan inddrages og repræsenteres barnets perspektiv, og hvordan begrunder man, hvad der er til barnets bedste? Projektet skaber viden om de socialfaglige overvejelser og begrundelser, disse komplekse sager giver anledning til – en viden, der skal bidrage til at kvalificere det sociale arbejde på området.

Relaterede nyheder

Kontakt

  • Mie Engen, ph.d. og lektor AAU, tlf.: 99 40 81 49, e-mail: engen@socsci.dk
  • Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk