Forside

Nyhed

Datadrevet klimaudvikling: Teknoantropolog skal bidrage med løsninger på verdens stigende vandforbrug

Som en del af forskningsprojektet Smart Water Infrastructure undersøger teknoantropologer fra Institut for Kultur og Læring, samspillet mellem datadrevne tiltag i vandforsyninger og driftspersonalets forståelse og håndtering af de nye teknologier. Projektet skal bidrage med viden om, hvordan man udvikler og implementerer fremtidens teknologier i vandforsyninger og fremmer den globale vandeffektivitet.

Nyhed

Datadrevet klimaudvikling: Teknoantropolog skal bidrage med løsninger på verdens stigende vandforbrug

Som en del af forskningsprojektet Smart Water Infrastructure undersøger teknoantropologer fra Institut for Kultur og Læring, samspillet mellem datadrevne tiltag i vandforsyninger og driftspersonalets forståelse og håndtering af de nye teknologier. Projektet skal bidrage med viden om, hvordan man udvikler og implementerer fremtidens teknologier i vandforsyninger og fremmer den globale vandeffektivitet.

I disse år stiger verdens vandforbrug voldsomt, og i mange dele af verden har både husholdninger, industrier, fødevareproduktioner og økosystemer store problemer med at skaffe nok af den vitale ressource. Det skaber derfor et stigende behov for nye teknologier i vores vandinfrastruktur med henblik på at skaffe alle dele af verden rent vand og samtidig fremme den globale vandeffektivitet.

Et forskningsprojekt med titlen Smart Water Infrastructure, SWIft, fra Aalborg Universitet skal de kommende tre år undersøge, eksperimentere med og skabe større viden om brugen af data ved intelligente kontrolløsninger i vandsystemer. Ph.d.-stipendiat Jonas Falzarano Jessen fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet skal i den forbindelse bidrage med viden om socio-tekniske aspekter, der er forbundet med optimering af vandsystemer.

- Jeg interesser mig særligt for de sociale og tekniske konsekvenser ved implementering af datadrevne forsyningssystemer. Jeg skal blandt andet undersøge, hvordan brugen af ny teknologi som kunstig intelligens vil påvirke vandforsyninger som arbejdsplads og arbejdspraksis, forklarer Jonas Falzarano Jessen og fortsætter:

- Normalt er arbejdet på en forsyning en meget sanselig opgave, hvor håndværkerne både lytter til, ser og rører ved vandsystemerne for at få en fornemmelse af dem. Men de opgaver vil i stigende grad blive overtaget af sensorer og digitale løsninger. Teknologien kan dog ikke klare arbejdet alene, og derfor er det afgørende, at vi har en viden om, hvordan vi får den menneskelige intelligens til at spille bedst muligt sammen med den kunstige intelligens.

Forskning i tæt samarbejde med driftspersonalet

En stor del af Jonas Falzarano Jessens arbejde består i et feltstudie, der finder sted i tæt samarbejde med det kommunale forsyningsselskab, Lemvig Vand, samt Danmarks internationale klimacenter, Klimatorium. I sit feltstudie iagttager og kortlægger han overvejelser, daglige udfordringer og reelle behov hos driftspersonalet hos Lemvig Vand. Det skal bidrage med viden om og muliggøre brugen af nye teknologiske løsninger, der er i overensstemmelse med forventningen fra aktørerne i vandforsyningerne.

- Mange teknologiske landvindinger i branchen er drevet af, hvor langt vi kan gå med teknologien. Nu udbredes en overbevisning om, at vi i højere grad bør tage menneskerne i branchen med i ligningen. Det handler om at udvikle teknologierne på baggrund af, hvad de virkelige udfordringer er ude hos forsyningerne, frem for hvad teknologien egentlig kan. Og det er her, det humanistiske aspekt i projektet virkelig bringes i spil, slutter Jonas Falzarano Jessen.

Det teknoantropologiske bidrag til forskningsprojektet Smart Water Infrastructure løber fra 2021 til 2024.

Ph.d.-projektet bidrager til verdensmål 6 og 13, der vedrører henholdsvis ’Rent vand og sanitet’ og ’Klimaindsats’.

Kontakt
Jonas Falzarano Jessen, ph.d.-stipendiat, jonasfj@hum.aau.dk 
Forskningsgruppen i Teknoantropologi