Af Nina Hermansen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Næsten alle danskere oplever rygsmerter, og tre ud af fire får tilbagefald inden for et år. Bekymringen melder sig hurtigt: Er der noget galt – skal jeg skannes?

I 9 ud af 10 tilfælde er svaret nej. Alligevel fører rygsmerter hvert år til unødvendige undersøgelser og behandlinger og et årligt produktionstab på 33,5 mia. kr.

Flere danskere skal derfor rustes til at håndtere smerterne hensigtsmæssigt. De skal populært sagt have kørekort til egne rygsmerter.

Det mener en række forskere fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. De udgiver nu en ny guide, der skal forbedre måden, vi taler om og behandler rygsmerter. Guiden er skrevet til og i samarbejde med klinikere og patienter, og udgivelsen falder sammen med Sundhedsstyrelsens kampagne for at nedbringe medicinforbruget i forbindelse med rygsmerter.

”Det er godt at se Sundhedsstyrelsens klare udmelding om, at smertestillende medicin ikke er løsningen. Men mindre medicin kalder på bedre alternativer - det håber vi, at den nye guide kan være en hjælp til,” siger professor Alice Kongsted fra Syddansk Universitet, der sammen med lektor Morten Høgh fra Aalborg Universitet har ledt projektet.

Stop jagten på den ultimative forklaring

I guiden introducerer forskerne begrebet ”almindelige rygsmerter” som modvægt til den udbredte opfattelse af, at smerte nødvendigvis er udtryk for skade. Almindelige rygsmerter er ofte periodiske og kortvarige, selv om de også kan være intense og påvirke dagligdagen betydeligt.

Ifølge forfatterne kan det være godt og relevant at få sparring og vejledning hos fagfolk, men denne type smerter kræver sjældent højt specialiseret behandling som f.eks. skanninger.

”Rygsmerter er altid virkelige. Men vi er nødt til at se med nye øjne på almindelige rygsmerter og støtte mennesker i at fungere i deres hverdag frem for at sende dem gennem et system med unødvendige undersøgelser og potentielt skadelige behandlinger. Alt for mange får forskellige forklaringer på deres smerter. Det skaber usikkerhed og forstærker bekymringen,” siger Morten Høgh og forklarer, at den mest effektive indsats er vejledning i egen håndtering.

Patienterne skal have viden om, hvad der påvirker rygsmerter, og hvordan de kan forblive aktive og begrænse smerternes indflydelse på hverdagen.

”Det handler ikke om, at patienten skal være overladt til sig selv. Slet ikke. Borgeren bør have adgang til kvalificeret hjælp frem for skanninger og specialistudredninger. Det indebærer også hjælp til at håndtere de tanker og bekymringer, der naturligt opstår, når man har ondt.”

Patienten skal i førersædet

Af samme grund mener forfatterne, at sundhedsvæsenets ressourcer primært bør bruges på at støtte patienterne i at få dette ”kørekort” frem for at sende borgerne på rundtur i et system uden egentlig fremgang i sigte.

”Når man har langvarige smerter, er vejen til et bedre liv helt individuel. Derfor er det et samarbejde mellem patient og fagperson at finde løsninger, der passer den enkelte. Det er den, der har ondt, der skal sidde på førersædet, og den sund­hedsfaglige, der skal indtage rollen som støtte og vejleder,” siger Alice Kongsted.