Af Alex Røge Hermansen, afdelingsleder byggeri og drift, Campus Service

Lang tradition for energioptimeringer ses tydeligt i 2022 tal

I Campus Service har der i mange år været tradition for at arbejde systematisk med at nedbringe energiforbruget, og det CO2-aftryk som relaterer sig til driften på AAU.

Erfaringerne med energibesparende tiltag og -indsatser kommer nu AAU til gode, i en periode, hvor vi skal minimere forbruget yderligere i forbindelse med at prisstigninger på energi sætter universitetets økonomi under pres, og i en situation, hvor vi kan afhjælpe risikoen for forsyningsudfordringer i samfundet ved at tage toppen af vores energiforbrug.

Forbruget er gennem en årrække blevet reduceret bl.a. gennem energirenoveringer af bygninger, energieffektivt nybyggeri, samt generelt gennem fortætninger, der har sikret en mere effektiv udnyttelse af det bygningsareal, der forbruger energi til opvarmning, processer, belysning m.v.

På Aalborg Universitet anvendes Energykey som energimanagementsystem. CAS arbejder løbende med opfølgning på energiforbruget i vores installationer og bygninger. Bl.a. monitoreres energiforbruget på månedsbasis. Der findes ca. 2.000 aktive energimålere (hoved- og bimålere) som sikrer aktuelle forbrugsdata bl.a. til benchmarking eksempelvis på tværs af hovedområder, på laboratorie- og bygningsniveau m.v. Målerdata krydstjekkes desuden løbende med afregninger fra energileverandørerne. Der hersker derfor stor troværdighed omkring energiforbruget, bl.a. sikkerhed for korrekt afregning.

Siden 2006 har AAU monitoreret energiforbruget systematisk. Energisparecirkulæret angiver statens målsætninger om energibesparelser i statens bygninger. Frem til 2020 lød målsætningen på en energibesparelse på 14 % i 2020 målt mod forbruget i 2006. Derfor tager nøgletalsberegninger omkring energiforbruget på AAU fortsat udgangspunkt i energiforbruget i 2006.

Universitetet var i perioden 2006-2014/2015 i en rivende udvikling, hvor både antallet af studerende og ansatte mere end fordobledes, mens bygningsarealet steg, om end i mindre omfang. Målsætningen om 14 % reduktion i energiforbruget (målt i absolutte tal) var således meget ambitiøs.

I 2016 stabiliserede antallet af brugere sig til godt og vel det dobbelte af niveauet i 2006 med et indeks på ca. 210. Dette antal brugere har stort set været konstant siden. Bygningsarealet toppede også i 2015-2016 med et indeks på ca. 155 i forhold til niveauet i 2006.

Energiforbruget på AAU toppede i 2014 som følge af investeringer i energibesparende foranstaltninger og fokus på energiledelse. Herefter er sket en massiv fortætning på universitetet, hvor der er samlet flere brugere på færre lokationer og på et mindre areal. I kombination med yderligere energibesparende initiativer og nybyggeri/bygningsrenoveringer, er energiforbruget herefter faldet år for år.

De mange forskellige initiativer og optimeringer i driften har betydet, at AAU’s energiforbrug pr. bruger i 2022 var helt nede på indeks 51,9 (i forhold til 2006 tal). Det er således tale om mere end en halvering af energiforbruget pr. bruger i forhold til 2006.

Se billedet i fuld størrelse

Med til historien hører dog, at der i 2020 og 2021 var et unormalt lavt energiforbrug på universitetet, grundet hjemsendelser og nedlukning som følge af COVID-pandemien. Går vi tilbage til 2019, der var det seneste ”reelle” år, var forbruget pr. bruger omkring indeks 61, hvilket også er en markant reduktion.

Udviklingen i energiforbruget på AAU udviser derfor en rigtig positiv tendens, som alt andet lige også afspejles i lavere omkostninger, hvilket er særligt relevant i en periode med ekstreme stigninger i energipriserne. Herudover bevæger AAU’s energiforbrug sig i den helt rigtige retning, hvad angår klimamålsætningen om en 70% reduktion af CO2 inden 2030.

Se tabel i fuld størrelse.

Nyt cirkulære om energieffektivisering i staten – nyt 2030 måltal

I det seneste energisparecirkulære har målsætningerne frem mod 2030 sit afsæt i forbruget i 2020, hvilket isoleret set giver god mening, da den forrige målsætning udløb i 2020. Imidlertid faldt energiforbruget markant i 2020 som følge af førnævnte nedlukninger, hvorfor der ikke var tale om et rimeligt udgangspunkt for 2030 målsætningen.

For at rette op på denne udfordring indførtes et beregnet ”2020 forbrug” som en gennemsnit af forbrugstallene fra 2017, 2018 og 2019. Derfor er der ikke længere sammenhæng mellem det faktiske 2020 forbrug og det beregnede 2020 forbrug, som målsætningen tager udgangspunkt i.

Derfor vil der også være uoverensstemmelser mellem de oplysninger som findes i databasen på Energistyrelsens hjemmeside over universiteternes energiforbrug og AAU’s egne opgørelser, hvor AAU fastholder de faktiske forbrugstal fra 2020, så statistikken også for 2020 er retvisende, mens måltallet for 2030 naturligvis tager udgangspunkt i det beregnede 2020 forbrug.

Det beregnede 2020-forbrug udgør ca. 48,1 mio. kWh i 276.740 m2 bygningsareal. Ifølge det nye energisparecirkulære skal forbruget derfor reduceres med 10 % til 43,3 mio. kWh, for at målsætningen er opfyldt.

Til sammenligning var forbruget i 2022 nede på 38,4 mio. kWh, mens det seneste normalforbrug i 2019 var på 45,9 mio. kWh. Med den hidtidige udvikling i energiforbrug på AAU i mente, så vurderes målsætningen bestemt at være realistisk opnåelig.

Bæredygtige energikilder er en del af den bæredygtige omstilling

Udover det systematiske arbejde med at reducere AAU’s energiforbrug i forbindelse, har AAU siden 2020 bidraget til en mere bæredygtig udvikling af energisektoren. AAU har således købt såkaldte oprindelsescertifikater på ”grøn strøm” fra vindenergi, som et skridt på rejsen mod en grønnere drift. (læs mere her).

Der er blandt teoretikere diskussion om, hvorvidt oprindelsescertifikater rent faktisk bidrager til et grønnere energimiks og øget energiproduktion fra vind. Det bedste argument for at AAU faktisk har bidraget til den grønne omstilling ved at købe certifikater er, at en nærmere angivet mængde af strømmen skal komme fra nyere vindmøller, og derved sikres at der bygges flere nye vindmøller. Om der fandtes bedre veje til at opnå samme klimaeffekt, er uvist.

”Selvom oprindelsescertifikater måske ikke er hele løsningen på den grønne omstilling af energiproduktionen, så var det på daværende tidspunkt et skridt på vej i den rigtige retning, uden at det betød en stor meromkostning. Den grønne omstilling er en rejse, hvor vi hele tiden bliver klogere og kan justere initiativer og tiltag til. Det vigtigste er, at vi gør noget, at vi er klar til forandringen og systematisk arbejder for, at vi på AAU får en grønnere og mere klimavenlig drift”.
/ Alex Røge Hermansen, afdelingsleder. Campus Service.

På Aalborg Universitet arbejder vi allerede med alternative energikilder, som sikrer et lavere klimaaftryk i form af CO2-udledning. De fleste af vores nyere bygninger er forsynet med solceller, ligesom enkelte ældre bygninger er udstyret med solpaneler, der dækker en del af energiforbruget, til bl.a. et datacenter.

Der er aktuelle planer om at forsyne endnu flere af universitetets bygninger med solenergi, og energikrisen bidrager med høje elpriser til forbedrede businesscases og en større grad af forsyningssikkerhed.

Samtidig er der fokus på at sikre energieffektive løsninger til bygnings- og proceskøl. Seneste eksempel er SUND-byggeprojektet, hvor et traditionelt eldrevet køleanlæg er blevet erstattet af et kollektivt fjernkøleanlæg med langt højere virkningsgrad end ellers, hvor køleeffekten opnås ved cirkulation af koldt søvand fra kridtgraven ved Aalborg Portland. Projektet gennemføres af Aalborg Forsyning og bidrager i høj grad til lavere emission gennem lavere energiforbrug.

AAU har i 2021/2022 gennemført et pilotprojekt på campus i Aalborg City i Rendsburggade, hvor en traditionel køleproces i et ventilationsanlæg er blevet erstattet af en fjervarmedrevet køleproces. Om sommeren bidrager anlægget til et mere svalt indeklima i bygningen, mens fjernvarmeforsyningen opnår en bedre afkøling af det varme vand, som ellers kan være en udfordring om sommeren, grundet et ellers lavt forbrug til opvarmning. Pt. analyseres projektets data med henblik på at konstatere, hvorvidt der er basis for at opskalere løsningen. Aalborg Forsyning er positivt indstillet på at overveje en ændret afregnings-/takstmodel, der kan bidrage yderligere til en positiv businesscase, da forsyningen også drager fordel af projektet og ser potentiale heri.

I samarbejde med Aalborg Forsyning er der ultimo 2022 opstartet en screeningsproces, der skal afdække pr potentialet i at etablere samarbejde omkring udnyttelse af overskudsvarme fra universitetets mange køleanlæg, der bl.a. anvendes til datacentre og til køleprocesser i laboratorier. Det er forventningen, at projektet munder ud i ind til flere anlæg, hvor AAU prioriterer at anvende ”egen” overskudsvarme som direkte varmeforsyning i bygningerne, og sælger den resterende del til fjernvarmenettet i det omfang universitetet ikke selv kan anvende varmen. Begge dele medvirker til at reducere klimaaftrykket betydeligt, idet fjervarmeforsyningen naturligvis ikke skal afbrænde samme mængde fossile brændsler, med deraf følgende mindre CO2 udledning.