Af Charlotte Tybjerg Sørensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Danskere i byerne og på landet stemmer forskelligt, tænker forskelligt – og føler forskelligt. Et nyt internationalt studie fra Aalborg Universitet og ETH Zürich - det tekniske universitet i Zürich - dokumenterer, at den politiske kløft mellem by og land også er følelsesmæssig. Mange danskere har markant større sympati for folk fra deres egen geografiske gruppe – og antipati mod den modsatte.

Fænomenet kaldes stedbaseret affektiv polarisering og handler om, hvor meget folk kan lide deres egen gruppe (byboere eller folk, der bor på landet) – og samtidig har negative følelser over for den anden.

»Vi ser, at især folk på landet udviser stærke følelser af tilknytning til deres egen gruppe og modvilje mod byboere,« siger Dominik Schraff, lektor ved Aalborg Universitet og medforfatter på studiet.

Studiet inkluderer data fra Danmark og otte andre europæiske lande og viser, at stedbaseret affektiv polarisering i Danmark er tydelig – men ikke ekstrem. I Danmark er polariseringen mere udtalt blandt folk på landetend byboere, blandt andet fordi mange byboere tidligere har boet på landet og derfor har mere blandede loyaliteter.

Følelser former stemmeadfærd

Forskningen viser, at stedbaserede følelser har politiske konsekvenser. Danskere, der føler stærk tilknytning til byboere og afstand til folk, der bor på landet, stemmer oftere på grønne og liberale partier. Omvendt stemmer folk på landet med stærk stedbaseret affektiv polarisering oftere på traditionelle og nationalistiske partier.

»Når folk ikke bare er uenige, men også føler antipati mod hinanden, bliver det sværere at finde fælles løsninger,« siger Schraff.

Ifølge forskerne opstår stedbaseret affektiv polarisering ofte i samspil med stedbaseret identitet og stedbaseret vrede. Det vil sige, at folk føler sig tæt knyttet til deres lokalområde og samtidig oplever, at deres område bliver overset, nedprioriteret eller nedgjort af "de andre".

»Det handler ikke kun om økonomi og kultur – men om, hvem vi kan lide og identificerer os med. Det gør stedbaserede følelser til en vigtig nøgle i forståelsen af politisk adfærd,« siger Dominik Schraff.

Relevant for det kommende kommunalvalg

Studiet er særligt relevant i forbindelse med det kommende kommunalvalg, hvor geografisk identitet og følelser kan spille en større rolle, end vi normalt antager. Det understreger, at følelser og identitet spiller en større rolle i politik, end vi måske tror – og at geografisk tilhørsforhold kan være lige så vigtigt som klasse, uddannelse eller ideologi.

Det rejser spørgsmål om, hvordan vi skaber politisk dialog og repræsentation på tværs af geografiske skel – og hvordan vi undgår, at følelsesmæssige kløfter udvikler sig til vedvarende konflikter.

Læs mere om studiet i den videnskabelige artikel på Sage Journals.