Nyhed
Børn med skjult sproghandicap risikerer at blive tabt af samfundet
Nyhed
Børn med skjult sproghandicap risikerer at blive tabt af samfundet
Forside
Børn med skjult sproghandicap risikerer at blive tabt af samfundet
Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: AAU
Forestil dig, at du har masser af ting at byde ind med i en samtale, men du kan ikke finde ordene, så derfor forbliver du tavs. Du kan faktisk heller ikke følge med i den samtale, der foregår mellem dine skolekammerater. Nogle vil måske synes, du er genert, introvert eller måske ligefrem dum. Men det er du ikke, du har bare et skjult handicap i form af en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse kaldet DLD (Developmental Language Disorder). Det er virkeligheden for 7-9 procent af alle børn, der ifølge internationale undersøgelser lider af DLD. Sprogforstyrrelsen er derfor langt mere udbredt end f.eks. ADHD, der vurderes at ramme 2-3 procent af alle skolebørn.
Uopdaget handicap med konsekvenser
DLD er for mange børn et uopdaget handicap, og det kan have vidtgående konsekvenser for børnene, hvis ikke de får hjælp. Det forklarer professor i udviklingspsykologi ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, Kristine Jensen de Lopéz, som sammen med kollegaen, lektor Hanne B- Søndergaard Knudsen, har skrevet en bog om DLD.
DLD er enormt indgribende i børns liv. Vi lever i en verden, hvor sprog er omdrejningspunktet for alt, og derfor får sprogforstyrrelsen også en social slagside. Børn med DLD har svært ved at begå sig i samfundet, svært ved at møde nye mennesker eller indgå i samtaler med venner, fordi ordene ikke kommer af sig selv
”Det kan få voldsomme personlige konsekvenser for børn med uopdaget DLD helt ud i voksenlivet, fordi de uden hjælp kan få svært ved at få en uddannelse, og dermed kan det også blive svært for dem at komme ind på arbejdsmarkedet," siger Kristine Jensen de Lopéz .
1-2 børn i hver skoleklasse
DLD er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Udenlandske studier fra primært Storbritannien viser, at 7-9 procent af alle børn har DLD. Det svarer til 1-2 børn i hver skoleklasse på hver årgang. Kendetegnet ved DLD er, at et barn har svært ved at lære og bruge det talte sprog, men i mange tilfælde også det skrevne sprog. Udfordringen er, at de færreste kender til DLD, og mange børn bliver derfor ikke udredt eller får den nødvendige støtte.
”Vi risikerer at tabe de her børn på gulvet, hvis ikke de får den rette hjælp og støtte,” siger Kristine Jensen de Lopéz.
Skjult handicap med social slagside
DLD er et skjult handicap, som ikke forsvinder med alderen. Skjult, fordi du ikke kan se eller høre på et barn, om han eller hun har DLD. Derfor bliver mange børn med DLD overset og misforstået. I Danmark er DLD heller ikke en anerkendt diagnose, og derfor eksisterer der ikke nationale retningslinjer, som sikrer ensretning og lige vilkår i forhold til test, udredning og hjælp. Derfor er det særligt svært for børn med DLD at få den rigtige hjælp.
”DLD er enormt indgribende i børns liv. Vi lever i en verden, hvor sprog er omdrejningspunktet for alt, og derfor får sprogforstyrrelsen også en social slagside. Børn med DLD har svært ved at begå sig i samfundet, svært ved at møde nye mennesker eller indgå i samtaler med venner, fordi ordene ikke kommer af sig selv,” siger Kristine Jensen de Lopéz.
Børn med DLD er i stor risiko for:
- At udvikle lavt selvværd
- At få angst
- At få stress
- Ensomhed
- Urolig og udadreagerende adfærd eller at barnet trækker sig ind i sig selv
Fakta
- DLD er en udviklingsmæssig, livslang sprogforstyrrelse, som ikke forsvinder med alderen. Børn med DLD har gode muligheder for et godt liv og for at komme godt igennem skolen og få job og uddannelse i voksenlivet, hvis de bliver udredt og får hjælp tidligt.
- Nogle børn med DLD har svært ved det talte sprog. De har svært ved at forstå, hvad de bliver fortalt. Derfor kan de også have svært ved at indgå i samtaler. Andre børn med DLD har også svært ved forstå dét de læser, forstå dét der står ’mellem linjerne’, analysere tekster, lære grammatiske regler, bøjninger af udsagnsord eller forstå matematikstykker, hvor der indgår skrevet tekst.
- Der findes ikke standardiserede udredningsredskaber til ældre børn og voksne. Derfor er det nærmest umuligt at blive udredt som voksen og nærmest umuligt at få hjælp til at håndtere sin sprogforstyrrelse.
Kontakt
- Kristine Jensen de López, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi, tlf. 99 40 90 46, e-mail: kristine@ikp.aau.dk
- Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk
