Tekst og foto: Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs

Kenneth Kastaniegaard var i Dublin, da han fik en åbenbaring. Som ph.d.-studerende på AAU deltog han i en konference om forskning i humane proteiner, og en oplægsholder kom med en kommentar, der satte tanker i gang.

”Der var en keynote, som lidt ufiltreret sagde, at forskerne spildte deres tid ved hele tiden at køre nye forsøg, når der allerede lå så meget data fra forskere, der havde lavet de samme forsøg," fortæller Kenneth Kastaniegaard, som i dag er CEO og medstifter af Biogenity.

Bemærkningen satte noget i gang. Kenneth Kastaniegaard begyndte straks at fundere over, hvordan eksisterende forskningsdata kunne udnyttes bedre. Den idé blev senere grundlaget for virksomheden.

Fra sygdomme til myrer og træer

I dag hjælper Biogenity forskere, hospitaler, biotekvirksomheder og medicinalfirmaer med at finde mønstre og sammenhænge i biologiske data. Ved hjælp af bioinformatik, statistik og machine learning omsætter virksomheden store datamængder til viden, der kan bruges til at teste hypoteser og bringe forskningen videre. 

Opgaverne spænder bredt. Det kan være forskning i sygdomme som multipel sklerose eller inflammatorisk tarmsygdom, hvor forskere ønsker at forstå forskellene mellem syge og raske personer. Men det kan også handle om, hvordan myrers biologi påvirkes af samlivet med hvepse, eller hvorfor bestemte træer klarer sig bedre end andre under de samme vækstbetingelser.

”Det er en af de ting, der gør vores arbejde spændende. Vi hører utrolig meget om, hvad der foregår i forskningens verden. Også ting, som vi normalt ikke ville tænke, at nogen faktisk undersøgte,” siger Kenneth Kastaniegaard.

Fra ølsnak til virksomhed

Mens konferencen i Dublin stadig var i fuld gang, fandt Kenneth Kastaniegaard link til præsentationen og formulerede et pitch. Pointen var enkel: Når så mange forskningsdata allerede lå derude, måtte de kunne bruges langt bedre.

”Jeg skrev en lang besked om, at den her type data ville jeg sagtens kunne indhente, og så sætte nogle analyser op, som helt automatisk genererer resultater ud fra de data,” fortæller han.

Beskeden sendte han til et par personer i sit netværk, blandt andre Louis Loeb, der senere blev hans medstifter.

Kenneth Kastaniegaard og Louis Loeb havde mødt hinanden til en kollegiefest. Og over en øl eller to havde de ved flere lejligheder udvekslet mere eller mindre seriøse idéer om at starte virksomhed sammen. Fx havde de overvejet et firma, der skulle levere dronefotografering til sociale arrangementer.

Men Dublin-idéen havde mere potentiale.

Aftenarbejde ved siden af studierne

Mens Kenneth Kastaniegaard færdiggjorde sin ph.d., og Louis Loeb skrev speciale på sin kandidat i informationsteknologi, arbejdede de videre med virksomheden om aftenen. Louis Loeb tog sig især af markedsføring, salg og forretningsudvikling, mens Kenneth Kastaniegaard stod for den faglige og tekniske del.

Den første idé holdt ikke helt, som de havde forestillet sig. De eksisterende forskningsdata var ikke altid gode nok til at stå alene, og derfor begyndte Biogenity at arbejde tættere sammen med udvalgte laboratorier. Virksomheden voksede fra automatiseret dataanalyse til en bredere rolle, hvor kunderne i dag kan få hjælp hele vejen fra den første hypotese til færdiganalyserede data.

AAU gav idéen medvind

I den tidlige fase af virksomheden spillede AAU en vigtig rolle i valideringen af idéen, og gennem forskellige lokale og nationale støtte- og udviklingsforløb fik Kenneth Kastaniegaard og Louis Loeb mulighed for at afprøve idéen, modne forretningsgrundlaget og satse målrettet på virksomheden.

Forbindelsen til AAU eksisterer endnu. Biogenity har gennem årene haft bachelor- og kandidatstuderende tilknyttet fra bl.a. medicin, industri og datalogi, og virksomheden er i løbende dialog med universitetet om nye samarbejdsmuligheder.

I dag har Biogenity kunder i blandt andet Danmark, England, Tyskland, Holland, Chile, Australien og USA. Nu er fokus rettet mod automatisering og skalering af forretningen.

”De næste håndfulde år skulle vi gerne kunne øge vores omsætning eller profitmargin med 20-40 procent om året,” siger Kenneth Kastaniegaard.